Menu

Uddannelsesvalg er karrierevalg

Gennem dit uddannelsesforløb skal du træffe en række valg, der er med til at tone din uddannelse og din faglige profil.

Det kan være, at du har mulighed for at vælge praktik (projektorienteret forløb), udlandsophold mv. som en del af din uddannelse.

I de situationer vil du i høj grad have mulighed for at sætte din uddannelse ind i en praksissammenhæng og måske få en større forståelse for, hvad du har lært gennem din uddannelse, og hvordan du bruger denne læring på arbejdsmarkedet.

Studiejob og praktik med relevant indhold

Du træffer også mange andre valg ved siden af dit uddannelsesforløb, som kan have indflydelse på dine karrieremuligheder.

Arbejdsgivere vægter fx studierelevant arbejde højt. Med et studierelevant job får du mulighed for at afprøve dine kompetencer i praksis.

En undersøgelse fra 2016 viser, at et relevant studiejob kan have afgørende indflydelse på dine jobmuligheder – og din startløn.

Det samme gælder praktikforløb.

Danskstudiet giver mulighed for beskæftigelse inden for en bred vifte af jobområder. Cand.mag.-uddannelsen giver faglig kompetence til at undervise i gymnasieskolen og i højskolesektoren. Traditionelt retter danskuddannelsen sig altså mod undervisning på forskellige niveauer og mod forskning. Men eksempler på danskuddannede i andre jobområder er mange. Der er mulighed for jobs på radio og TV, på forlag, reklamebureauer og på private og offentlige virksomheder som uddannelseschef og konsulent i forskellige organisationer, ligesom en del har journalistisk arbejde.

En undersøgelse af de færdige kandidater viser, at næsten halvdelen af kandidaterne finder arbejde i det private erhvervsliv, typisk i en stilling inden for hvad der bredt kan betegnes som ‘kommunikationsbranchen’. De kandidater, der finder arbejde inden for det offentlige arbejdsmarked, bliver i hovedsagen ansat i undervisningssektoren (67 pct.), mens 12 pct. finder ansættelse i den offentlige administration, ved kulturforvaltninger mv.

Kandidater fra danskstudiet bestrider aktuelt følgende stillinger:
(Oplysningerne kommer fra Karrierecentrets Kandidatundersøgelse)
Account Manager
Adjunkt
Adjunkt i dansk og idræt
Adjunkt, årsvikar, VUC Fyn 
Administrativ akademiker
Akademisk medarbejder
Amanuensis
Auktionsmedarbejder
Cand.mag. Underviser. Studie/specialvejleder
Eventkoordinator
Folkeskolelærer
Forlagsredaktør
Formidlingskonsulent
Forskningsassistent og gæste ekstern lektor
Friskolelærer
Fuldmægtig
Grundskolelærer
Gymnasielærer
Gymnasielærer i pædagogikum
Handelsskoleunderviser
Højskolelærer
Indvandrerlærer
Informationsmedarbejder
Interviewleder
Job 1: Medieovervåger. Job 2: Underviser
Karrierevejleder
Kirke- og kulturmedarbejder
Kommunikationskonsulent
Kommunikationsmedarbejder
Kommunikationsmedarbejder/direktionssekretær
Kommunikationsrådgiver
Konsulent
Koordinator
Korrekturlæser/bogholder
Kreativ direktør
Kultur og kommunikationsmedarbejder
Kvalitetskonsulent
Lærer
Magister
Marketingassistent
Marketingchef (Marketing Manager)
Marketing-koordinator
Ph.d.-studerende
Projekt- og informationskoordinator
Projekt- og informationsmedarbejder
Projektchef
Projektkoordinator/vejleder
Projektleder
Projektmedarbejder/projektleder
Pædagogikumskandidat (uddannelsesstilling)
Redaktør
Seminarieadjunkt
Seminarielektor
Souschef
Teater informationsmedarbejder
Tekstforfatter
Tilrettelægger
Timerlærer/underviser
Uddannelsesstilling HF
Udviklingsansvarlig
Underviser
Underviser i dansk som andetsprog
Underviser/lærer
Underviser/vejleder
Vejleder
Web Manager
Årsvikar i gymnasiet

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies