Menu

Undervisningen

Tilrettelæggelse af uddannelsen
Uddannelsen forløber over fem semestre. Undervisningen de første fire semestre er en blanding af aftenundervisning kl. 17 – 20:30 og af lørdagsseminarer kl. 9 - 16. Undervisningen foregår på Syddansk Universitet i Odense. Der undervises typisk 4 aftener og 2 lørdage hvert semester. Undervisningsaftenerne vil alle være tirsdage. I forbindelse med masterprojektet i 5. semester er der ikke normal undervisning, men der holdes et par seminarer samt gives individuel vejledning efter behov.

For at støtte og styrke kontakten og det faglige netværk blandt de masterstuderende og mellem de studerende og underviserne – uanset geografiske afstande – vil et virtuelt e-læringsmiljø blive inddraget som et væsentligt element af undervisningen i alle moduler.

Arbejdsbelastning
Masteruddannelsen udgør samlet 1 årsværk/60 ECTS/1680 arbejdstimer fordelt på fem semestre (2½ år).

Arbejdstimerne er fordelt på: 

  • undervisning 
  • læsning af relevant faglitteratur og anden forberedelse 
  • e-læring 
  • gruppearbejde med medstuderende 
  • arbejde med cases og opgaver 
  • eksaminer

Sted
Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies