Menu

Fagbeskrivelser

Obligatoriske moduler

Tysk identitet og selvforståelse
På kurset gives en introduktion til kontinuitet og forandringer i den tyske selvforståelse, dens politiske, økonomiske og kulturelle baggrund og de dertil knyttede offentlige kontroverser. Der introduceres til de vigtigste politiske og kulturelle debatter om tysk identitet siden 1989 og de forskellige positioner, deres baggrund og tilgang dertil. Endvidere opbygges kendskab til forholdet mellem historiepolitik, historieskrivning, og opbyggelsen af individuelle og kollektive identiteter. Der introduceres til Tysklands nye rolle i det internationale samfund, deriblandt deltagelsen i NATO-missioner, FNs fredsbevarende styrker, og den forfatningsretlige og politiske diskussion i Tyskland omkring disse militære engagementer. Der introduceres til den økonomiske, politiske og kulturelle repræsentation af Tyskland i Danmark. Emnerne for de aktuelle debatter vil skifte hen over tiden, som eksempel kan dog nævnes Normalstatsdebatten, debatten om Holocaust-mindesmærket, debatten om deltagelsen i Kosovo-krigen, Goldhagen-debatten, den nye patriotisme under Verdensmesterskabet i fodbold i 2006, m.fl.

Det tyske demokrati
På kurset gives der en grundlæggende indføring i tyske politiske forhold siden genforeningen med relevante tilbageblik til tiden før 1990. Der lægges vægt på det politiske systems opbygning, funktionsmåde og særtræk i Den tyske Forbundsrepublik, herunder de politiske partier og vigtige interesseorganisationer og græsrodsbevægelser; Den tyske Forbundsrepubliks placering og rolle indenfor EU og centrale internationale organisationer som FN, NATO og OESC, herunder tysk deltagelse i fredsbevarende militæraktioner; grundtræk i Den tyske Forbundsrepubliks forhold til USA, Østeuropa (særligt Polen og Rusland) og Mellemøsten (særligt Israel); centrale historiske forudsætninger, herunder de forskellige politiske regimer fra Kejserriget til i dag, hvor erfaringen med nationalsocialismen og Holocaust indtager en særstilling; grundtræk ved tysk politisk kultur i lyset af relevant almen teori om offentlighed og politisk kultur. Der arbejdes med eksempler/cases fra aktuel politisk debat.

Kulturdebat og erindringssteder
På kurset gives en indføring i forskellige kulturbegreber, samt i de dominerende nationale debatter siden 1989, herunder Walser-Bubis-debatten, Botho-Strauss-debatten, genkomsten af nationalidentiteten og tysk ”normalitet”, ”Leitkultur”-debatten, social ulighed og elite-spørgsmålet (inkl. problematikken omkring ”Unterschichten”), Pisa/Bologna-debatten og religion i det offentlige rum. Blandt de politiske debatter om den politiske kultur gennemgås spørgsmålet om Berliner Republik, borgerrettigheder og forfatningens rolle. Der introduceres til det relevante politiske, institutionelle, historiske og kulturelle grundlag og til de centrale aktører og medier. Blandt de behandlede mindesmærker kan indgå Holocaust-Mahnmal, Jüdisches Museum Kreuzberg, Dresdner Frauenkirche, Berliner Stadtschloss, forskellige DDR-mindesmærker og debatten om Vertriebenen-museum.

Sprogsociologi

På kurset gives der en oversigt over de tysksprogede sprogområder samt det tyske sprogs samfundsmæssige betingelser inden for og uden for de tysksprogede lande. Særskilt vægt lægges på vurderinger af forskellige former og udviklinger af det tyske sprog. Derudover undersøges fra en international synsvinkel det tyske sprogs rolle i politiske og økonomiske institutioner som fx i EU, som kommunikationsmiddel i den videnskabelige verden eller på internettet samt som fag inden for forskellige uddannelsessystemer (fx skole, universitet).

Fokusmodul Berlin – Erindringens topografi
I kurset udforskes Berlins historie ud fra spørgsmålet: hvorledes konciperes historiske erindringsrum i dagens Berlin? Hvorledes konstrueres lokal, national og global historie i rumlig form, og hvorledes tjener de til forståelsen af nutiden? Vor tilnærmelse til svar på disse spørgsmål sker gennem en undersøgelse af arkitektoniske, urbane, museale og multikulturelle rum, og hvorledes de repræsenterer forskellige former for historieerfaring. Vi udforsker (og besøger) de forskelligste steder i Berlin: pladser, broer, mure, haver, tårne, tunneler, og analyserer deres historiske spor. I kursets topografiske undersøgelser skal der knyttes an til indholdet i andre af uddannelsens moduler (f.eks. kulturelle trends, ny litteratur, film), idet de forskellige historiske rum sættes ind i en filmisk, litterær, kulturel og historisk kontekst.Ved siden af historiske dokumenter og steder skal der læses teoretiske tekster om urbanitet, rumteori, globalitet og moderne erindringskultur.

Afsluttende masterafhandling
Studiet afsluttes med at du indkredser og afgrænser en faglig problemstilling, inden for hvilken du udarbejder en afhandling. Den afsluttende afhandling skal demonstrere det overblik og den indsigt, som du har erhvervet i løbet af uddannelsen, samt vise dine færdigheder i metodisk og videnskabelig praksis. Du støttes i processen af vejledning og IT baseret kommunikation de studerende imellem.

Valgmoduler

Medielandskabet
Modulet omhandler det tyske medielandskabs historiske dimension. Her opnås forståelse for det tyske medielandskabs genopbygning og ekspansion fra efterkrigstiden til nutiden. Der sættes fokus på den dybgående restrukturering af den tyske (elektroniske) medielandskab der blev indledt med monopolbrudet i midten 1980erne. Desuden behandles det tyske medielandskabs nuværende udtryksformer og mediebrugsmønster. Endelig fokuseres på digitaliseringens og IKTs betydning for et tysk medielandskab under hurtigt forandring.

De bedste film siden 1989
På kurset gives en grundlæggende introduktion til udviklingen i tysk film siden 1989, dens institutionelle baggrund, og samfundspolitiske betydning siden 1989. Med afsæt i forskellige fremtrædende eksempler introduceres forskellige genrer, såsom spille- og dokumentarfilm, vigtige udviklinger og enkelte instruktører. Der lægges vægt på såvel genkomsten af historiske emner (såsom DDR, RAF, Nationalsocialisme) som til aktuelle temaer som migration og politik, plus de dertil knyttede debatter i den bredere offentlighed. Der lægges særlig vægt på analysen af enkelte fremtrædende film fra Tyskland og de dertil knyttede offentlige debatter, den underliggende historietolkning, æstetiske udformning, og modtagelse i Tyskland. Der introduceres samtidig de vigtigste institutionelle udviklinger i den tyske filmindustri, de økonomiske betingelser og de kulturpolitiske støttemuligheder, ligesom basalt kendskab til filmteori og redskaber til filmanalyse videregives. Nye former for dokumentarfilm, udviklingerne i filmens æstetik og dens historiske baggrund introduceres.

Uddannelsessystem og uddannelsesdebat
Modulet rummer følgende hoveddele: 1) Det tyske uddannelsessystems opbygning. Her opnås forståelse for det tyske skolesystems opbygning, progression og forskellige spor, samt krav og muligheder til valg undervejs. Skolesystemet sammenlignes med systemerne i A, CH og DK, 2) Gymnasieskolen: Her sættes særlig fokus på den gymnasiale uddannelses indhold og struktur i D, A og CH, sammenlignet med DK. De historiske forudsætninger for skolens udformning analyseres. 3) Dannelsestankens tyske historie. Det humboldtske dannelsesideals indflydelse på tysk skolevæsen og pædagogik, og dets status i dag. 4) Aktuelle uddannelsesdebatter.

Den ny litteratur
På kurset gives der en grundlæggende indføring i de tyske litterære forhold siden 1989. Der lægges her vægt på det aktuelle samspil mellem litterære institutioner, organisationer og medier og på grænseflader mellem æstetiske og samfundsmæssige udviklinger:

  • litteraturens rolle som del af et sammenhængende medietilbud, dvs. i samspillet med i samspillet med teater, museer, film, radio og internet.
  • litteraturens produktions- og markedsføringsvilkår i dag, herunder bogmesser i Leipzig og Frankfurt, forlagssituationen, litterære organisationer (f.eks. Literaturhäuser) og litterære priser som Büchner-Preis, Friedenspreis des Deutschen Buchhandels, Deutscher Buchpreis)
  • vigtige orienteringsredskaber for litteraturbrugeren: især litteratursiderne i de førende aviser og de vigtigste internet-ressourcer som f.eks. perlentaucher.de.
  • vigtige tematiske og genremæssige tyngdepunkter og trends efter -89, herunder performance-kulturen.

Tysk virksomhedskultur
På kurset gives der en grundlæggende indføring i tyske erhvervsforhold siden genforeningen med relevante tilbageblik til tiden før 1990. Der lægges vægt på tysk erhvervslivs struktur, udvikling og særtræk og centrale historiske forudsætninger herfor; tysk erhvervslivs placering i europæisk kontekst og indenfor en verdensøkonomi under globalisering; samspillet mellem det private erhvervsliv og offentlige instanser (regulering/kontrol, subventionering/erhvervsfremme), først og fremmest på forbundsniveau; ledelsesforhold og -stile i tyske erhvervsvirksomheder, sammenlignet med US-amerikanske, japanske og danske, herunder særligt foretagerens rolle og råderum og begrænsningerne heri (selskabsformer, Aufsichtsrat/Vorstand, bankernes rolle); medarbejderindflydelse og -medbestemmelse samt bedriftsrådenes og fagbevægelsens rolle; aktuelle eksempler/cases fra forskellige brancher.

Fagets videnskabsteori
Modulet ønsker at imødekomme det reformerede gymnasiums målsætning om metodisk-teoretisk bevidstgørelse af eleverne, dels i de enkelte fag, dels i det tværfaglige samarbejde (Almen Studieforberedelse, Studieretningsforløb). Gymnasiets mål formuleres i bekendtgørelsen som evnen til at anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem og til at vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger. De skal endvidere være i stand til at anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter.

Sprogtrends i tysk
Der introduceres en sociolingvistisk baseret oversigt over variation inden for det tyske sprog. Samspillet mellem samfund og sprog uddybes yderligere med en generel oversigt over det tyske sprogs udviklingstendenser inden for de sidste årtier, bl.a. diskuteres sprogets rolle i afgrænsningen og identitetsdannelsen af bestemte sociale grupper samt mediernes indflydelse på sprog. Undervisningen baseres i høj grad på autentiske tekster og aktuel sprogvidenskabelig forskningslitteratur.


Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies