Menu

Tilmelding og afmelding

Eksamenstilmelding

Når du er tilmeldt undervisningen i et fag, er du samtidig tilmeldt eksamen i faget. Du kan tjekke din eksamens- og fagtilmelding på Studenterselvbetjeningen. Hvis der er fejl i dine tilmeldinger, skal du kontakte Eksamenskontoret.

Hvis du ikke har været tilmeldt undervisningen, skal du tilmelde dig eksamen på Studenterselvbetjeningen. Der er tilmelding i følgende perioder:

  • Sommereksamen: 20.-30. marts
  • Vintereksamen: 20.-30. oktober

Hvis tilmeldingsfristerne er overskredet, skal du søge Studienævnet om dispensation.

Det er vigtigt, at du tjekker dine eksamenstilmeldinger på Studenterselvbetjeningen i god tid inden eksamen.

Eksamensafmelding

Hvis du ønsker at blive afmeldt eksamen, skal du gøre det på Studenterselvbetjeningen. Afmeldingsfristen er to uger før fagets første eksamensdag. Hvis du afmelder en eksamen efter fristen, vil du blive registreret som ”udeblevet”, og du har dermed brugt et eksamensforsøg.

Ved sygdom

Hvis du bliver syg efter afmeldingsfristen er udløbet, skal du straks give besked til Eksamenskontoret. Du skal søge læge samme dag og få en lægeerklæring der dokumenterer sygdommen. Lægeerklæringen skal du sende til Eksamenskontoret omgående. Eksamen betragtes da som afmeldt og vil ikke tælle som et anvendt eksamensforsøg.

Her finder du SDUs generelle regler vedr. sygdom


Hvis du har spørgsmål til din eksamenstilmelding, så kontakt Eksamenskontoret på eksamenskontoret_samf@sdu.dk eller på tlf.: 65 50 41 00

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies