Menu

Jobmuligheder

Gennem din ergoterapeutiske grunduddannelse vil du naturligvis kunne få arbejde alle de steder, hvor man anvender ergoterapeuter i kommunerne, regionerne (sygehuse), på uddannelsesinstitutioner og i private virksomheder og organisationer.

Derudover har du unikke karrieremuligheder ved at være særligt rustet til at varetage funktioner inden for:

  • Sundhedsfremme og forebyggelse
  • Habilitering, behandling, rehabilitering og palliation
  • Dokumentation og udvikling
  • Tværfagligt samarbejde og sparring
  • Planlægning, projektledelse og koordinering
  • Vidensudvikling og implementering samt andre områder, hvor stort kendskab til videnskabelige metoder er centralt
  • Ledelse
  • Undervisning
  • Rådgivning
  • Nye funktionsområder, fx velfærdsteknologi og palliation

Kandidatuddannelsen i ergoterapi forventes følgelig at kvalificere til ansættelse i stillinger som:

  • Ledende terapeut
  • Klinisk ergoterapispecialist 
  • Uddannelses- og undervisningsstillinger i såvel klinisk praksis som i uddannelsessektoren 
  • Udviklings-, projekt- og procesledelsesstillinger

Kandidaten vil desuden have forudsætninger for at påbegynde en ph.d.-uddannelse og derigennem styrke en nødvendig forskningsbaseret udvikling af ergoterapifaget, på linje med udviklingen i andre europæiske lande og samtidig sikrer mulighed for tværfaglig forskningssparring nationalt.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies