Menu

Ingeniørpraktik

Obligatorisk praktik

Den obligatoriske praktik på sjette semester handler om at gøre det, du har lært – teorien skal nu afprøves i forhold til konkrete udfordringer i en virksomhed. Det er en spændende periode, hvor nøgleordet er udvikling: Du får en solid forståelse af dit fag i forhold til de arbejdsområder, du kan beskæftige dig med efter studiet.

Netop det er kernen i diplomingeniøruddannelsen: Du nøjes ikke med at læse teorien, du lærer også at bruge den!

Din udvikling

Som praktikant får du en omfattende indsigt i, hvordan en virksomhed fungerer – på mange niveauer. De opgaver, du får, er tilpasset den viden, du har og de ønsker, du har om at udvikle dig fagligt. Du bliver endnu bedre til at kommunikere, planlægge, udvikle og udføre det, du har beskæftiget dig med i tidligere projekter og i undervisningen.

Udlandspraktik

Som ingeniørstuderende kan du også vælge at tilbringe dit praktikophold i udlandet. Argumenterne herfor er mange:

  • Du får international erfaring, du beviser du kan klare dig selv i udlandet.
  • Du får opdateret dine sproglige kundskaber.
  • Du får en oplevelse for livet.

Desuden er det godt at kunne skrive et praktikophold i en udenlandsk virksomhed eller organisation på dit CV, den dag du er færdig som ingeniør og skal ud for at søge job.

Et springbræt

Praktikken kan også blive et springbræt, der giver gode ideer til dit afgangsprojekt. Mange samarbejder med deres tidligere praktikvirksomhed under afgangsprojektet. Og der er også utallige succeshistorier om, at praktikopholdet endda ender med en fastansættelse efter dimissionen. Tendensen er klar: Ingeniører bliver mere og mere efterspurgte, det kan også ske for dig!

Læs mere

Læs i øvrigt artiklen Dansk praktik: Sådan gør du eller Udenlandsk praktik: Sådan gør du - her finder du en oversigt over, hvad du skal gøre hvornår i forbindelse med praktik.

For inspiration og information om, hvad et udlandsophold kan give dig, se gribverden.dk.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies