Menu

FAQ - ofte stillede spørgsmål

OMKRING OPTAGELSEN PÅ STUDIET:

Hvornår kan jeg søge ind på studiet?

Ansøgningsfristen er 1. august i det enkelte år, men vi optager studerende helt frem til studiestarten (ca. den 1. september).

Skal jeg tilmelde mig det samlede forløb (alle fag på de enkelte semestre)?

Selv om langt de fleste studerende vælger dette, så er det nu ikke et krav.

Bemærk: Efter hvert semester vil du blive spurgt om hvilke fag, du vil følge i det efterfølgende semester. Du binder dig altså kun for et semester ad gangen.

Hvornår får jeg svar på min ansøgning til studiet?

Vi bekræfter din tilmelding pr. mail og sender efterfølgende et optagelsesbrev samt en faktura med betalingsfrist d. 31. august (31. januar ved tilmelding til enkeltfag i foråret).

Hvornår ved jeg om jeg er optaget?

Vi optager alle som opfylder adgangskravet om en gymnasial uddannelse samt Studieprøven i dansk for ikke danske statsborgere. Ved dispensationsansøgninger vil du normalt få et svar indenfor en uge, i juli måned kan det dog tage lidt længere tid, grundet ferie.

Kan jeg få dispensation fra adgangskravene til HD 1. Del?

Ja der kan gives dispensation fra adgangskravene, men den vil altid bero på en individuel vurdering af dine uddannelsesmæssige forudsætninger og om du på grundlag heraf skønnes at kunne gennemføre uddannelsen.
Konkret skal du som udgangspunkt have haft Dansk svarende til A-niveau, Samfundsfag og Engelsk svarende til B-niveau samt Matematik (hvor vi stærkt anbefaler, at du har gennemført dette på et niveau, der matcher B-niveau).
Du skal derfor indsende en ansøgning, samt relevant dokumentation for dine kvalifikationer (eksamensbeviser og et kortfattet CV).

Hvorfor er Matematik B er ikke længere et adgangskrav til HD 1. del?

Det er en beslutning, truffet af Undervisningsministeriet. De faglige krav på HD 1. del er imidlertid ikke blevet sænket, hvorfor vi på det kraftigste skal opfordre til, at du før studiestarten har sikret dig matematiske kundskaber, svarende til dette niveau.
Du kan læse matematik på B–niveau hos alle udbydere af HF/gymnasielle enkeltfagskurser. Se fx http://www.ug.dk - offentlig uddannelse for voksne. Du kan også følge et turbo-forløb på SDU, specielt rettet mod HD.

Kan jeg få merit for fag på HD 1. del?

Ja, men der foretages altid en individuel vurdering af den enkelte ansøgning. Du skal derfor indsende en meritansøgning, samt relevant dokumentation, hvor uddannelsens omfang og indhold beskrives.

Bemærk: Du kan ikke få merit for fag bestået i din adgangsgivende eksamen; altså f.eks. ikke merit for Erhvervsøkonomi på HD på baggrund af Erhvervsøkonomi på A-niveau i en HHX-eksamen.

Hvornår modtager jeg et studiekort – og hvad skal jeg bruge det til?

2-3 dage efter du har modtaget dit optagelsesbrev, sender vi en mail omkring bestilling af studiekort. Du kan også logge på  www.studiekort.sdu.dk med NemID. Når du har uploadet et billede og bestilt studiekortet, går der 2-3 uger, før du modtager studiekortet med posten.

Alle studerende skal have et studiekort, fordi du sammen med dette får et eksamensnummer, som er en forudsætning for at du kan tilmelde dig eksamen. Studiekortet kan endvidere give mulighed for rabatter ved køb af f.eks. bøger.

ØKONOMI:

Hvad dækker deltagergebyret?

Betalingen giver dig ret til at deltage i undervisningen i det pågældende fag samt til to eksamensforsøg i det givne undervisningsår. Hvis et fag løber over 2 semestre, vil betalingen blive fordelt semestervis; se også priser.

Kan jeg få mine penge retur, hvis jeg efterfølgende ønsker at blive frameldt studiet?

Ja, frem til den 15. september (for efterårssemesteret) og 15. februar (forårssemesteret) tilbagebetaler vi deltagergebyr – og hvis du forinden har meddelt HD-sekretariatet din udmeldelse. Framelder du dig efter denne dato, bliver du udmeldt, men kan ikke få tilbagebetalt deltagergebyret.

STUDIEFORLØBET:

Hvornår begynder undervisningen?

Ca. den 1. september, altså i uge 35 eller 36.

Hvordan følger jeg undervisning som fjernstuderende?

Hvor man ved normal fremmødeundervisning har en dialog omkring de faglige emner direkte med sine medstuderende og underviseren, foregår dialog i fjernundervisningen via nettet, og hvor man i undervisningen arbejder med opgaver og cases, foregår disse typisk ved. At man rundsender oplæg og herefter kommenterer hinandens. Det må forventes, at de pædagogiske metoder fra fag til fag er forskellige, da fagene er forskellige og egnet til forskellige pædagogikker.
Da mange studerende på fjernundervisningsforløbende er bosiddende i udlandet, vil der være mulighed for at eksaminerne kan gennemføres dér. Læs mere herom på eksamen i udlandet.

Hvilke bøger skal jeg købe til undervisningen?

Litteraturen til HD 1. del finder du i fagbeskrivelserne.
Bøgerne kan købes i de fleste større akademiske boghandlere eller online hos Studenterboghandelen. I Odense kan bøger også købes i boghandelen på campus.

Foregår undervisningen på dansk?

Ja, men en del af litteraturen er på engelsk.

Hvor mange timer skal jeg regne med at bruge på studiet om ugen?

Den samlede arbejdsbelastning udtrykkes gennem fagets antal ECTS, hvor 1 ECTS svarer til ca. 27 arbejdstimer. Det vil sige, at i et 5 ECTS fag skal du forvente at lægge ca. 135 arbejdstimer for at kunne følge faget ideelt set (læsning, opgaveløsning, forberedelse, deltagelse i undervisning og eksamensarbejdet). Arbejdsbelastningen på studiet varierer hen over forløbet. Hvis du følger du alle fag i et semester, så skal du i gennemsnit regne med at bruge 15-20 timer om ugen til læsning, opgaveløsning, gruppearbejde, deltagelse i undervisningen og til eksamensforberedelse.

Hvorfor er eksamen placeret i dagstimerne, når undervisningen foregår om aftenen?

Kort og godt: Et højt prioriteret ønske fra de studerende. Skriftlige eksaminer afholdes derfor altid kl. 9.00-13.00 (dansk tid). Aftentimerne og weekender kan dog godt blive inddraget i forbindelse med de mundtlige eksaminer.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies