Menu

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen har et omfang på et årsværk (60 ECTS-point), men er tidsmæssigt tilrettelagt på deltid over seks semestre (tre år).

Du kan vælge at følge hele uddannelsen, eller du kan tage et eller flere moduler som enkeltfag, hvis du ikke har brug for hele uddannelsen.

Uddannelsen består af fire obligatoriske moduler à seks ECTS-point, en række tilvalgsmoduler à seks ECTS-point samt et afgangsprojekt på 18 ECTS-point, som udarbejdes med tæt tilknytning til en virksomhed.

Uddannelsens tilvalgsfag samt valg af afgangsprojektets faglige tilhørsforhold giver mulighed for specialisering inden for et af nedenstående stærkstrømsteknologiske fagområder:

  • Elforsyning
  • Elkonvertering
  • Procesautomation

De enkelte moduler i uddannelsen afholdes henholdsvis i efterårs- og forårshalvåret. Deltagerne skal regne med en samlet ugentlig arbejdstidsbelastning på ti timer per modul.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies