Menu

Kom godt i gang

Kom Godt i Gang

Vejledning om studiestart
På Syddansk Universitet findes der generel vejledning om studiestart. Her finder du en information om Studenterservice, IT, Campusguiden og meget mere.

Hvis du vælger menupunktet Samfundsvidenskab kommer du til: Studiestart på samfundsvidenskab med information om faglige vejledere, studieteknik og så videre.

Fagtilmelding
Du er tilmeldt alle dine fag på det 1. semester. Fagtilmeldingen er samtidig en tilmelding til eksamen. Du har selv ansvaret for at tilmelde dig fag til de kommende semestre, disse tilmelder du dig fag via din studenterselvbetjening.

Øvelseshold
Du modtager et elektronisk velkomstbrev medio august, hvor du får du besked om, hvilket øvelseshold du er tilknyttet. Bemærk det er ikke alle studier, der benytter øvelseshold.

Bøger til 1. semester
Du kan købe dine studiebøger i universitetets boghandel på Campustorvet eller på nettet via adressen: studenterboghandel.dk. Det er tids nok at købe bøgerne i introdagene eller i den første undervisningsuge. I fagbeskrivelserne kan du se, hvilke bøger du skal bruge. Du finder fagbeskrivelserne under punktet "Uddannelsens opbygning" på din studieside.

Biblioteket
Du finder biblioteket på Gydehutten eller online på www.sdub.dk Du får adgang til biblioteket ved at logge ind med dit SDU brugernavn og adgangskode. Via biblioteket får du adgang til masser af elektroniske tidsskrifter, relevante databaser og elektroniske bøger. Læs bibliotekets information til studiestartere her.

BlackBoard (e-learn)

Universitetets "Lectio", eller hvad du nu har været vant til, hedder BlackBoard. Du finder BlackBoard via web-adressen e-learn.sdu.dk eller sso.sdu.dk, og det er her igennem du får adgang til din studenterselvbetjening. Her tilmelder du dig til undervisningen og kan se, hvilke fag og eksamener du allerede er tilmeldt. Det er også her, du kan se dine karakterer. Har du spørgsmål om din undervisnings- og eksamenstilmelding, skal du henvende dig til eksamenskontoret

Få aflysninger pr. sms – og anden kommunikation fra SDU
For at få besked om fx aflysning af undervisning via sms skal du gå ind på sso.sdu.dk og vælge "Din SDU konto". Her logger du ind med dit SDU brugernavn og kode og registrerer dit mobilnummer. Sms-servicen anvendes kun til informationer, der skal nå dig inden for kort tid, anden kommunikation foregår i e-learn.sdu.dk eller via din studentmail.

Du har adgang til din studentmail på webmail.sdu.dk eller via sso.sdu.dk. Læs mere om e-mail på SDU her. Her kan du også læse mere om, hvordan du viderestiller dine e-mails til en anden adresse.

IT på SDU
Her kan læse mere om, hvordan du får adgang til din e-mail, software, det trådløse internet EDUROAM og meget mere.  

Studieteknik
samfundsvidenskabs studieteknikside finder du gode råd til, hvordan du udvikler eller forbedrer din studieteknik. Siden indeholder både film og pjecer og henvender sig både til nye og erfarne studerende.

Faglige vejledere.
På universitetet hedder studievejlederne faglige vejledere. Det er ældre studerende, der kan vejlede dig om en lang række studierelevante forhold. Du kan se, hvem der er faglig vejleder på dit studium her.

Studenterservice

Studenterservice hjælper dig, hvis du har spørgsmål vedrørende SU, udlandsophold, IT, Buskort, udskrifter og meget mere. Du finder studenterservice-skranken på Gydehutten.   

Studienævnet

På universitetet er det studienævnene, der har ansvaret for studiets sammensætning og de fag, der er på studiet. Fagene bliver revideret hvert år og er beskrevet i fagbeskrivelserne, som du finder under punktet "Uddannelsens opbygning" på din studieside. Her kan du også læse mere om studienævnets funktion, og hvordan du søger dispensation mm.

Find vej
Du kan se et kort over Campus samt kørselsvejledning her.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies