Menu

Syddanske Ingeniørstuderendes Fællesråd

SIF engagerer sig i det politiske arbejde internt på Det Tekniske Fakultet gennem Akademisk Råd og gennem dialogmøder mellem TEK's ledelse og de studerende.

Vi samarbejder også med bl.a. Syddanske Studerende for at arbejde for et bedre Syddansk Universitet for de studerende. SIF arbejder også nationalt og internationalt med andre ingeniørstuderende. SIF taler de studerendes stemme i Ingeniørforeningen, IDA, gennem Danske Ingeniørstuderendes Liste. Vores dagsorden er din; lad os høre din mening! SIF

Sociale aktiviteter, motionsrum og fredagsbar
SIF er aktiv på den kulturelle og sociale front med at arrangere fester, pubquiz og fodboldturneringen Bold & Band-dag. Dette arbejde foregår via forskellige udvalg.

Medlemmer af SIF kan søge studietursstøtte, der vejledende er 500 kr. pr. studerende. Dertil er der rabatter til fester og arrangementer for medlemmer af SIF.

Indmeldelse og mere information
På Det Tekniske Fakultet i Odense kan du få et indmeldelsesskema og få svar på basale spørgsmål om foreningen. Du kan kontakte SIF og læse mere på vores Facebook-side.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies