Menu

E-mail


SDU tilbyder de studerende et moderne mail- og kalendersystem (Microsoft Exchange), som er integreret med de øvrige Office-systemer der er tilgængelige på SDU.

Brugernavn og password:

Brugernavnet til e-mail-systemet er hele din e-mailadresse,  som fx. knud98@student.sdu.dk Dit password er det samme som du bruger til at logge på studenterportalen, selvbetjeningen, e-læring m.m. (Skulle dit password være kommet ud af synkronisering kan du selv synkronisere det igen her).

Mail- og kalendersystemet rummer bl.a. disse funktioner:

Post: Send og modtag e-mail

Kalender: Elektronisk kalender som evt. kan deles med andre.

Kontaktpersoner:
 Til bl.a. e-mail-oplysninger, adresser og telefonnr.
Opgaver: Personlig opgaveliste med prioriteringer, tidsfrister og alarmer.

Noter: "Notesblok" til huskesedler m.m.


Hvis du skal sende store filer (over 50 Mb) til personer på eller udenfor SDU, kan du med fordel benytte Forskningsnettets service "Filesender". Log på via WAYF med SDU brugernavn og password.

For at forbedre driftsstabiliteten og leveringssikkerheden er det nødvendigt at lukke for automatisk videresendelse af e-mail til eksterne adresser.

I stedet vil vi anbefale dig at konfigurere en e-mail klient til at læse din SDU e-mail, eller regelmæssigt holde øje med din e-mail på http://webmail.sdu.dk eller i Blackboard (e-mail er tilgængelig på en fane i toppen af Blackboard).

Opsætning af mobile enheder til at læse e-mail fra din SDU konto er meget enkel og indstillingerne er næsten ens på alle mobile enheder:

• Tilføj mailkonto.
• Her vælges normalt Exchange eller ActiveSync hvis man bliver bedt om at vælge type
• Indtast din SDU e-mail adresse og tilhørende adgangskode.
 - Hvis du kun bliver spurgt efter brugernavn skriver du blot SDU\ og dit brugernavn (f.eks. SDU\knud98)
 - Hvis du bliver bedt om at oplyse både domæne og brugernavn, skriver du SDU i domæne boksen og dit eget brugernavn i boksen  med brugernavn.
• Hvis du bliver bedt om at oplyse et servernavn, skal du skrive sync.sdu.dk

Du kan finde yderligere guides på denne webside: https://webmail.sdu.dk/Docs/

Hvis du har brug for personlig hjælp med opsætningen af din e-mail klient, kan du henvende dig i Studenterservice eller ved at skrive en e-mail til servicedesk@sdu.dk

Læs mere om hvordan du håndterer spam og phishing e-mails.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies