Menu

ImoLearn

Et møbel, hvis formål er at mindske elevernes stillesiddende perioder. Når en opfindelse som iMoLearn skal udvikles og patenteres, er det en forudsætning, at forskere og virksomheder arbejder tæt sammen om at få teknologien til at arbejde for projektet.

Projektet startede oprindeligt i regi af kids ’n tweens4, der var et samarbejde mellem Vejle Kommune, Kolding Kommune, Alexandra Instituttet, SDU og Vanerum SIS (tidligere SIS Functional Furniture). Fra Institut for Idræt og Biomekanik deltog lektor Lars Elbæk og ph.d.-studerende Jan Brønd aktivt i udformningen af møblet. Jan Brønd har lavet størstedelen af funktionaliteten i softwaren, der styrer iMoLearn, og Alexandra instituttet har især budt ind på design af brugerfladen.

Når iMoLearn fremhæves, er det fordi projektet er et eksempel på, at SDU Erhverv kan løfte projekter med mange forskellige interessenter. Også når en af virksomhederne som i dette tilfælde, SIS Functional Furniture, bliver opkøbt af Vanerum SIS under forhandlingerne.

Lars Elbæk og Jan Brønd mente, at møblet måske kunne beskyttes med et patent og valgte at indlevere en indberetning om ny opfindelse. I samarbejde med en patentagent blev det besluttet, at udgifterne og fordele ved et patent ikke stod mål med omkostningerne, men en designbeskyttelse kunne være en god idé.

Møblet endte også med at blive beskyttet med en international designbeskyttelse. Funktionaliteten blev efterfølgende udviklet til en selvstændig opfindelse og er baseret på bevægelsesdetekteringen, hvorfor SDU er alene om at eje rettigheder til denne opfindelse.
I første omgang blev funktionaliteten bygget op omkring en iPod/iPhone til at ”putte i møblet” og en iPad som brugergrænseflade. Til at afprøve muligheder var denne løsning OK, men til at være en del af et kommercielt produkt, var den både for dyr og for skrøbelig. Møblet er nu designet således, at det både kan anvendes med og uden den interaktive del.

For at Vanerum SIS ville overtage produktet og lave en licensaftale med SDU på funktionaliteten, var det nødvendigt at flytte funktionaliteten over i en dedikeret elektronisk løsning. For at dette kunne gennemføres på SDU blev der søgt Proof of Concept-midler til at frikøbe de nødvendige ressourcer. Midlerne blev bevilliget og projektet blev gennemført til alles tilfredshed. Ud over IOB blev også RoboLab ved Mærsk McKinney Møller Instituttet involveret i projektet, idet de havde oplagte kompetencer indenfor elektronikkonstruktion og brugergrænseflader.

I dag er funktionaliteten konkretiseret i et stykke software. Retten til at bruge denne software kommercielt, har SDU licenseret til Vanerum SIS. Vanerum SIS har forpligtet sig til at færdigudvikle og markedsføre det endelige produkt. Et produkt, der er baseret på det design, som Vanerum SIS ligeledes har licenseret af Alexandra Instituttet og SDU. Casen viser, hvordan sådanne aftaler er afgørende for at få nyttiggjort SDU’s forskningsresultater, idet det er virksomheden og ikke et universitet, der internt har de nødvendige kompetencer til at udvikle, producere og markedsføre produkter til virksomheder og forbrugere.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies