Menu

Små virksomheder kan også samarbejde med Syddansk Universitet

Forskere taler ikke kun volapyk. Et samarbejde med forskere og ingeniørstuderende hjælper Dansk Mjød A/S i Billund med at udvikle nye, holdbare produkter. Samarbejdet om den teknologiske udfordring blev etableret efter et møde med TEK innovation, som også har støttet op omkring at søge de 100.000 kr. til projektet.

Et enkelt forløb fra ide til samarbejde
Michael Brogaard fra Dansk Mjød A/S kontaktede Syddansk Universitet. Specialkonsulent Lone Søvad Madsen fandt hurtigt den rette forsker, og der blev samtidig fundet en løsning på, hvordan arbejdet kunne finansieres.

Fik hjælp til at søge penge
Støtten på 100.000 kr. til udviklingssamarbejdet er bevilget via en videnkupon, som er en særlig mulighed for små og mellemstore virksomheder, der ønsker at samarbejde med videninstitutioner. TEK Innovation kan vejlede om hvilke støttemuligheder, der er mulige.

Dialogen omsatte problem til løsning
”Jeg blev mødt på min banehalvdel og der blev hurtigt etableret kontakt med de rette personer. Der var ikke langt fra idé til handling. Administrationen var der også hjælp til. Som lille virksomhed er der ikke overskud til tunge administrative øvelser, så det var en stor hjælp” siger Michael Brogaard, Dansk Mjød A/S.

Se den lille film om samarbejdet med Dansk Mjød her

Kontakt Lone Søvad Madsen, hvis du vil vide mere om teknologi-samarbejde eller støttemuligheder.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies