Menu

SDU Mentor

At være mentor kan give dig adgang til nye erfaringer og nye perspektiver. Både personlige og faglige. For mange er mentorrollen nemlig et naturligt skridt i deres egen udvikling - særligt inden for ledelse. 

Et mentorforløb er et udviklende samarbejde mellem både mentor og mentee, hvor begge parter kan opnå ny læring, nye indsigter og personlig vækst på trods af det forskellige erfaringsgrundlag.

TILMELD DIG HER

Hvem er mentor?
En mentor har udover sin uddannelse gerne en del års erhvervserfaring med i bagagen og har ikke mindst tid til og motivation for at dele ud af sin viden og erfaringer. En mentor deler også gerne ud af sit netværk for at hjælpe menteen videre og står til rådighed for den studerende efter dens individuelle behov.

Hvordan fungerer det?
Mentorforløbet strækker sig over to semestre og består typisk af tre møder mellem dig (mentor) og en studerende (mentee). Møderne fokuserer på din mentees kompetenceafklaring, karrieremuligheder og -ønsker. Møderne skal først og fremmest skabe et frit forum, hvor I kan udveksle tanker og overvejelser i forhold til din mentees fremtidige karriere.

Din rolle er ikke at give fuldstændige, konkrete svar, men at hjælpe din mentee til afklaring. Møderne vil blive aftalt mellem dig og din mentee - på din mentees initiativ - og de vil typisk blive afholdt på din arbejdsplads.

Vi arrangerer mentorforløb en gang om året. I 2016 begynder mentorforløbet den 25. oktober med kickoff-arrangement. Et forløb strækker sig typisk over minimum 3 møder mellem dig og din mentee. Som mentor vil du eksempelvis kunne hjælpe den studerende med:

  • At få indblik i en bestemt branche, virksomhed eller arbejdsfunktion  

  • At sætte ord på den studerendes kompetencer og kvalifikationer

  • Feedback på ansøgninger og CV

  • At få øjnene op for nye, flere og anderledes muligheder

  • At sparre, rådgive og vejlede omkring job- og karrieremuligheder

  • At få et større netværk

Hvem er mentees?
Mentees er kandidatstuderende fra alle studieområder på Syddansk Universitet. Både danske og internationale.

Hvordan?
Hvis du er interesseret i at give din viden videre som karrierementor, så udfyld venligst dette profilskema senest 1. oktober 2016.

Vi vil dernæst fordele mentorer og mentees i par efter de studerendes ønsker. Hvem, der bliver din mentee, bliver offentliggjort 15. oktober 2016, og selve mentorforløbet begynder den 25. oktober 2015 ved et kickoff-arrangement.

Yderligere information
Hvis du vil vide mere om at være karrierementor, er du velkommen til at kontakte Helene Fast Seefeldt på 6550 2029 / hefs@sdu.dk eller Peter Olander på 6550 4753 / pol@sdu.dk.   

Vi håber, du har lyst og mod på at være mentor og dele din viden og erfaring med en studerende.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies