Menu

Islamisk Stat - terrorens kalifat

Få et unikt indblik i terrororganisationen Islamisk Stat, når forfatter og journalist Deniz Serinci holder foredrag for medlemmer af alumnenetværket SDU Alumnet.

Deniz Serinci, der selv er SDU-alumne, har fornyligt udgivet en bog om Islamisk Stat, og han har rejst i Nordirak og Syrien, hvor han har interviewet overlevende fra Islamisk Stats’ massakrer og fordri­velser. 

I sit foredrag vil Deniz Serinci give sit bud på, hvorfor 125 danske statsborgere ifølge PET er rejst til Irak og Syrien for at kæmpe med militante grupper - oftest Islamisk Stat.

Derudover vil han komme nærmere ind på, om det f.eks. er politisk-ideologiske, sociale, psykologiske eller medieskabte faktorer, der betyder noget for radikaliseringen af Vestens unge.

Endelig vil Deniz Serinci give sit bud på, hvorfor unge vælger netop Islamisk Stat fremfor andre grupper og hvordan radikaliseringen kan stoppes.

Tid og sted
Torsdag den 3. december 2015 kl. 17.00-18.30 i lokale O100 (find vej her

Program
17.00-18.00 Foredrag med Deniz Serinci
18.00-18.30 Spørgsmål fra salen
18.30- Afslutning og sandwich

Tilmelding
Foredraget er for medlemmer af alumnenetværket SDU Alumnet. Det er gratis at deltage, og du må gerne tage en ven eller veninde med, men tilmeld dig allerede i dag - der er nemlig et begrænset antal pladser. Du skal bruge en kode, når du tilmelder dig. Hent den i Alumnet.

TILMELD DIG HER (hent koden i Alumnet - under nyheder)

Om Deniz:
Deniz Berxwedan Serinci er født og opvokset i Danmark, men har kurdiske rødder fra Tyrkiet. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og stifter af den kurdiske avis Jiyan.dk. Han er en af de flittigst brugte eksperter i mange medier, når emnerne falder på Mellemøstens konflikter.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies