Menu

Klagevejledning og dispensation

Universitetets afgørelser efter disse retningslinjer for ph.d.-uddannelsen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for at indgive klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klageberettigede er ph.d.-studerende og forfattere, der har fået en ph.d.-afhandling taget under bedømmelse efter ph.d.-bekendtgørelsen § 15, stk. 2.

Klager skal indgives til dekanen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for 1 uge. Universitetet sender herefter klagen til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Universitetet kan dispensere fra de regler i retningslinjerne for ph.d.-uddannelsen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, som er fastsat af fakultetet, når der foreligger særlige omstændigheder. Ansøgning om dispensation skal stiles til ph.d.-udvalget og fremsendes til ph.d.-skolens sekretariat.

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering kan dispensere fra ph.d.-bekendtgørelsen for ph.d.-studerende ved et universitet, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde som er nævnt i ph.d.-bekendtgørelsens § 19, stk. 3, § 20, stk. 3 og § 26, stk. 1.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies