Menu

Studievejledning

 

Denne studievejledning indeholder oplysninger til studerende, der er optaget på ph.d.-studiet ved Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet (SDU). Den forklarer rammerne for studiet samt de ph.d.-studerendes rettigheder og forpligtelser.

Informationer om optagelse m.v. findes under punktet indskrivning på ph.d.-skolens webside www.sdu.dk/phdskolenhumfak.

Hvis du har spørgsmål til forhold, som ikke besvares tilfredsstillende i denne vejledning eller på ph.d.-skolens webside, er du velkommen til at kontakte ph.d.-skolen eller et medlem af ph.d.-udvalget. Det er som udgangspunkt en god ide at være i kontakt med de studerendes repræsentanter i ph.d.-udvalget, så du kan følge med i de tiltag, der løbende sker på studiet. Du finder de aktuelle navne på ph.d.-skolens webside.

Studievejledningen er godkendt af Det Humanistiske Fakultets Ph.d.-udvalg den 5. maj 2008.

Studievejledning - engelsk version, der knytter sig til studieordningen af 2003 og ph.d.-bekendtgørelsen af 2002.

1. Introduktion

Ph.d.-uddannelsen følger den gældende bekendtgørelse om ph.d.- uddannelsen fra januar 2008. Ifølge den skal den ph.d. studerende over tre år udøve selvstændigt forskningsarbejde under vejledning. Ph.d.-uddannelsen er centreret om et forskningsprojekt, som den ph.d.-studerende udfører. Projektet skal efter tre års studium resultere i en afhandling, som bedømmes af et bedømmelsesudvalg bestående af tre seniorforskere, jf. de bestemmelser der er anført i ”Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved Det Humanistiske Fakultet” www.sdu.dk/phdskolenhumfak. Vejlederen er tilforordnet udvalget, dog uden stemmeret.

Det Humanistiske Fakultet ved SDU anser det som et vigtigt led i ph.d.-uddannelsen, at den studerende stifter bekendtskab med forskerprofessionens typiske aktiviteter, såsom at udføre forskning inden for en afsat tidsramme, publicere dens resultater, deltage i konferencer og præsentere og diskutere delresultater. Den ph.d.-studerende skal desuden kunne formidle sit forskningsprojekt til en større ikke-akademisk offentlighed.

Derudover må den enkelte ph.d.-studerende også gerne involveres i ansøgninger om eksterne midler, samt i organiseringen af mindre symposier og workshops.

Ph.d.-graden er en kvalifikation, der kan bruges i en fortsat forskerkarriere, men også kan udmønte sig i andre kvalificerende ansættelsesforhold. Erfaringer med de færdige ph.d.-ere under Humaniora viser, at de for over halvdelens vedkommende finder ansættelse inden for forskning og undervisning, herunder universiteter, sektorforskningsinstitutioner, museer og arkiver. De andre opnår ansættelse i anden offentlig virksomhed, f.eks. ministerier, amter og kommuner eller private virksomheders forskningsprogrammer.

Humanistisk forskning ved Syddansk Universitet omfatter et bredt spektrum af såvel traditionelle som utraditionelle fagområder. Fakultetet inviterer i høj grad til tværfaglighed, hvad enten det sker inden for rammerne af det enkelte institut eller i samarbejde mellem flere institutter. Ph.d.-skolen prioriterer derfor i høj grad samarbejdet mellem forskeruddannelsesprogrammer og udbyder en række af kursusaktiviteter hvor forskerstuderende fra flere fag mødes.

 

2. Studieorganisationen

Nye ph.d.-studerende skal hurtigst muligt møde de personer og råd, som er centrale i ph.d.-uddannelsesforløbet:

  • institutlederen,
  • vejlederen,
  • ph.d.-skolen,
  • forskeruddannelsesprogrammet,
  • ph.d.-udvalget, og
  • andre ph.d.-studerende

Institutleder
Institutlederen har det personalemæssige ansvar og er derfor den ph.d.-studerendes direkte overordnede, som alle personalemæssige spørgsmål rettes til. Institutlederen gennemfører medarbejder-udviklings-samtaler (MUS) og/eller gruppe-udviklings-samtaler (GRUS).

 

Vejleder
Ph.d. skolelederen udpeger, normalt efter forslag fra den ph.d.-studerende, en hovedvejleder, som har ansvaret for den samlede ph.d.-uddannelse. Hovedvejlederen bistår ved tilrettelæggelsen af studiet og fungerer som den ph.d.-studerendes sparringspartner i diskussioner af forskningsmæssige spørgsmål, der vedrører ph.d.-projektet. Der kan også knyttes yderligere vejledere til projektet. Vejlederne skal være en del af ph.d.-skolens vejlederkorps.

En god vejledning er altafgørende for et godt ph.d.-forløb. Derfor er det vigtigt, at den studerende sammen med vejlederen diskuterer vejlederens rolle i forløbet, formen af vejledningen og hyppigheden af møder samt aftaler hvilken form referater af disse møder skal have. Ofte vil man aftale regelmæssige formelle møder og - afhængig af projektet, vejlederens tilstedeværelse og arbejdspladsens forhold - mødes uformelt efter behov.

Vejlederen kompenseres fra instituttets side med et antal timer pr. semester, og den studerende skal derfor være opmærksom på, at vejlederen ikke har ubegrænset tid. Typisk vil en vejleder have mellem 17 og 34 timer til rådighed per halvår. Dette inkluderer den tid, hvor vejlederen skal læse og kommentere tekster skrevet af den ph.d.-studerende.

Vejlederens rolle vil skifte under ph.d.-forløbet. I begyndelsen af studietiden vil vejlederen typisk fokusere på metodiske og teoretiske aspekter af projektet og sørge for at ph.d.-planen revideres i løbet af de første 3 måneder. I studiets sidste fase vil vejlederen typisk læse og kommentere dele af afhandlingen, som den studerende har skrevet. Ved afslutningen af ph.d. studiet skal vejlederen udtale sig om, hvorvidt studieforløbet har været tilfredsstillende.

 

Vejlederskift
God vejledning indebærer, at vejlederen og den ph.d.-studerende spiller godt sammen. Er det ikke tilfældet, kan du skifte vejleder undervejs i forløbet. Det samme gælder, hvis projektets indhold og den ph.d.-studerendes interesser ændres væsentligt under forløbet i en retning, der ligger uden for vejlederens professionelle område. Både den studerende og vejlederne kan i sådanne tilfælde ansøge om vejlederskift. Ansøgning stiles til ph.d.-skolelederen.

 

Ph.d. skolen
Alle ph.d.-studerende ved Det Humanistiske Fakultet er indskrevet ved fakultetets ph.d.-skole. Den har det overordnede ansvar for ph.d.-studiets gennemførelse og kvalitet og arrangerer kurser, seminarer, workshops m.v. af almen interesse for alle fakultetets ph.d.-studerende.

To gange om året udbydes et velkomstkursus for alle nye ph.d. studerende ved fakultetet. Dette kursus skal præsentere institutionen og de personer, der - ud over vejlederen - er vigtige for den ph.d.-studerende. Kurset orienterer om studiestruktur samt ph.d.-studerendes og vejlederes rettigheder og pligter.

Derudover udbyder ph.d.-skolen redskabskurser, der tager sig af emner, som vedrører ph.d.-studerende ved alle institutter – det kan f.eks. være skrivekurser, formidlingskurser og projektstyringskurser. Information om disse kurser findes på ph.d.-skolens webside www.sdu.dk/phdskolenhumfak.

Ud over at udbyde kurser har ph.d.-skolen ansvar for vejledningens kvalitet. Skolen udbyder kurser for og certificerer vejlederne. I tilfælde af konflikter og uoverensstemmelser vedrørende vejledningen skal den ph.d.-studerende og/eller vejlederen henvende sig til ph.d.-skolelederen.

 

Forskeruddannelsesprogrammer
Forskeruddannelsesprogrammerne udbyder specifikke faglige kurser, som arrangeres inden for målsætningerne af de enkelte programmer. Programmerne er typisk oprettet ved de forskellige institutter og arbejder ofte sammen med andre skoler på nationalt plan. Der findes følgende forskerskoler/programmer ved SDU:

  • H.C. Andersen forskerskolen ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier;
  • International Graduate School in Language and Communication ved Institut for Sprog og Kommunikation og Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab;
  • Forskerskole i Gymnasie- og MVU/CVU-pædagogik ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier;
  • MAST - Research School for Studies in Marine and Coastal Environment, Heritage and Sustainable Tourism ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse;
  • Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse deltager i Danmarks forskerskole for historie.

Alle danske universiteter har indgået aftale om et frit kursusmarked, hvor 20 procent af kursuspladserne holdes åbne for ph.d.-studerende fra andre institutioner. Det betyder i praksis, at ph.d.-studerende kan deltage gratis i kurser udbudt af andre forskerskoler i landet, forudsat at der er ledige pladser tilbage.

Forskeruddannelsesprogrammerne hjælper så vidt muligt de ph.d.-studerende med kontakt til andre forskningsmiljøer i ind- og udland, f.eks. i forbindelse med miljøskift.

 

 

Ph.d.-udvalget
De ph.d.-studerende har indflydelse på ph.d.-studieforløbet gennem deltagelse i ph.d.-udvalget. Udvalget vælges af og blandt henholdsvis de videnskabelige medarbejdere og de ph.d.-studerende. Det nedsættes af dekanen og består af fem undervisere (med en tre-årig funktionsperiode) og fem ph.d.-studerende (med en etårig funktionsperiode). Til udvalget er knyttet en sekretær. Medlemmerne er opført på udvalgets webside.

Ph.d.-udvalget godkender ph.d.-kurser og ECTS-points for kurser, samt indstiller til dekanen sammensætningen af det udvalg der skal bedømme ph.d.-afhandlingen. Derudover godkender udvalget merit- og dispensationsansøgninger.

 

Andre ph.d.-studerende
Ved ph.d.-skolens velkomstkursus vil du møde andre ph.d.-studerende, som begynder uddannelsen samtidigt med dig. De ph.d.-studerende, der er tilknyttet samme forskeruddannelsesprogram som dig, vil du møde ved uddannelsesprogrammets arrangementer.

 

3. Ph.d.-planen

Under ph.d. studiets første måneder kan du udarbejde eller revidere din projektbeskrivelse. Den skal indgå i en ph.d.-plan som skal godkendes af ph.d.-skolelederen senest 3 måneder efter studiestart.

Ph.d. -planen

  • skal sikre, at vejleder og ph.d.-studerende nøje overvejer og formulerer studiets sigte, indhold og tidsplan;
  • er grundlag for ph.d.-skolelederens vurdering af, om der er tale om et planlagt studium af tilstrækkelig faglig kvalitet;
  • danner grundlag for de regelmæssige evalueringer, som i resten af studieperioden er afgørende for studiets fortsættelse;
  • skal gøre det muligt for bedømmelsesudvalget ved studiets afslutning at vurdere, om det opnåede resultat af studiet er i overensstemmelse med det planlagte forløb.

Ph.d.-planen skal derfor indeholde

  • en beskrivelse for ph.d.-projektet, som normalt vil bygge videre på den projektbeskrivelse der blev afleveret ved ansøgningen;
  • en tidsplan for projektet og fordelingen af arbejdet på de kommende semestre;
  • en aftale om vejledningens form;
  • overvejelser vedr. miljøskift;
  • planer for formidlingsdelen;
  • eventuelle aftaler om ophavsret, f.eks. hvis ph.d.-uddannelsen gennemføres i samarbejde mellem flere parter;
  • et budget hvori det anføres om projektet indebærer større udgifter end den normale bevilling (herunder især rejsemidler).

Den ph.d.-studerende har således gennem ph.d.-planen mulighed for at reformulere det ansøgte projekt efter studiets begyndelse. Den godkendte ph.d.-plan danner grundlag for ph.d.-skolelederens løbende evaluering af projektets fremskridt.

Er der yderligere behov for ændringer i ph.d.-planen, udarbejdes en revideret ph.d.-plan, der igen skal godkendes af ph.d.-skolelederen.

 

4. Kurser

Ifølge bekendtgørelsen skal alle ph.d.-studerende deltage i kursusaktiviteter af et omfang svarende til 1/2 årsværk (30 ECTS points). Ph.d.-skolerne og uddannelsesprogrammerne udbyder typisk 3 forskellige slags kurser:

  • redskabskurser med studieorganisatoriske emner (f.eks. introduktionskursus og skrivekurser),
  • brede generelle kurser med metodiske og teoretiske emner inden for den faglige tradition som projektet skriver sig ind i, og
  • kurser der dækker mere specifikke emner.

Ved valg af kurserne skal den ph.d.-studerende tilstræbe en rimelig fordeling af disse tre forskellige kursustyper.

Kurserne arrangeres normalt af ph.d.-skoler, og deres relevans skal godkendes af vejlederen. De danske universiteter har indgået en aftale om det frie kursusmarked som betyder at 20 % af kursuspladserne friholdes til ph.d.-studerende fra andre institutioner. Ph.d.-kurser er gratis, men der kan opkræves beløb til dækning af omkostninger i forbindelse med ophold og forplejning.

Ph.d.-udvalget godkender ECTS- beregningen for kurserne. Beregningsgrundlaget vises i den følgende oversigt:

 

ECTS beregning for ph.d.-kurser
Grundlæggende svarer 25 arbejdstimer til 1 ECTS-point. De følgende tal er orienterende og kan variere, hvis et kursus har særlig høj eller lav forberedelsesfaktor.

Normalt vil kursusudbydere fastlægge ECTS-points for et kursus og udstede et kursusbevis. ECTS-angivelser der ikke er fastsat af en forskerskole ved SDU, Det Humanistiske Fakultet, kræver ph.d.-udvalgets godkendelse.

  • Redskabskurser med lav forberedelse honoreres med faktor 2, (f.eks. 2 dage á 6,5 timer = 1 ECTS)
  • Kurser med megen forberedelse honoreres med faktor 3.
  • Kollokvier honoreres med faktor 1,5 pr. mødetime. Derudover honoreres oplæg med 12 timer.
  • Studiekredse og læsegrupper honoreres med faktor 5 pr. mødetime.
  • Konferencer honoreres med faktor 1. Derudover honoreres oplæg/foredrag til konferencer efter aftale med vejlederen (afhængig af antal medgåede timer til forberedelse).

I tilfælde hvor den studerende selv kalkulerer ECTS points, som fx ved studiekredse, kræves påtegning af vejlederen.

Det skal understreges, at alle ph.d.-studerende stadig kan deltage i kurser, selv om det krævede antal kursuspoints allerede er optjent.

Det er hensigtsmæssigt, at en stor del af kursusaktiviteterne ligger i de første to studieår, mens det sidste studieår så vidt muligt friholdes for andre end direkte projektrelevante kurser. En del af kursusforpligtelsen kan ofte også afløses i forbindelses med miljøskiftet.

 

Meritoverførsel
Nye ph.d.-studerende kan indskrives ved fakultetets treårige ph.d.-uddannelse på alle trin i uddannelsen.

Ved indskrivningen afgør ph.d.-udvalget efter indstilling fra vejleder,

  • hvor megen kursusaktivitet den studerende kan meritoverføre;
  • hvor megen formidlingsaktivitet den studerende kan meritoverføre;
  • hvilken anciennitet den studerende har. Ancienniteten afgør på hvilket trin den studerende lønmæssigt indplaceres.

Meritoverførsel af såvel kursus- som formidlingsaktivitet har betydning for længden af ph.d.-forløbet. Efter godkendelse af ph.d.-studieprogrammet og den studerendes kvalifikationer vil den ph.d.-studerende blive optaget på fakultetets ph.d.-uddannelse.

 

5. Undervisning og formidling

Ifølge ph.d.-bekendtgørelsen skal den ph.d.-studerende opnå erfaring med undervisningsvirksomhed eller anden form for formidling, der så vidt muligt er direkte relevant for den pågældendes ph.d.-projekt.
Er den ph.d.-studerende modtager af et ph.d.-stipendium, har han eller hun desuden pligt til at udføre arbejdsopgaver for ansættelsesinstitutionen i et omfang svarende til 840 timer (jf. gældende lønaftale) Under Det humanistiske Fakultet gælder, at begge krav opfyldes, hvis den ph.d.-studerende underviser en time pr. semester, dog undtaget det semester hvor den ph.d.-studerende opholder sig ved et andet forskningsmiljø.
Arbejdsopgaver kan, udover undervisning inden for projektets emne, også bestå i formidling, forskning eller andre faglige opgaver, bortset fra opgaver af administrativ karakter. Hvad formidlingskravet angår, kan kongresforedrag, kollokvier, posters, video, populærvidenskabelige artikler og oversigtsartikler etc. søges godkendt som formidling. Videnskabelige artikler kan derimod ikke medregnes under formidling, da disse i forvejen betragtes som en naturlig del af den ph.d.-studerendes forskningsprojekt. Det er lederen af den ph.d.-studerendes ansættelsessted, der tager stilling til hvorvidt formidlings- og arbejdsforpligtelsen er opfyldt.
Hvis en ph.d.-studerende med arbejdsforpligtelse ved fakultetet ønsker at afvikle sin undervisningsforpligtelse ved en anden institution i Danmark, er det en forudsætning, at denne institution betaler den studerendes rejseomkostninger samt ekstern lektor-takst til den ph.d.-studerendes institut for de timer, den studerende erlægger.
For ph.d.-studerende uden ansættelsesforhold på fakultetet tages der konkret stilling til afvikling af undervisnings- og formidlingselementet.

 

6. Miljøskift og rejser

I studietiden skal den ph.d.-studerende opholde sig typisk i 3 måneder ved et andet for projektet relevant forskningsmiljø. Normalt vil disse miljøer ligge i udlandet. Miljøskiftet skal give den ph.d.-studerende et godt kendskab til en forskningsinstitution der arbejder under andre betingelser end hjemmeuniversitetet, samt stimulere opbygningen af den studerendes egen professionelle internationale netværk. Miljøskift er derfor en central del af ph.d.-studiet. Korte studierejser vil normalt ikke kunne godkendes som miljøskift.

Lønnede ph.d.-studerende oppebærer fuld løn i udlandet. Det forudsættes, at opholdet i udlandet er godkendt af vejleder, institutleder og ph.d.-udvalget.

For indskrevne ph.d.-studerende gælder det at:

Eventuelt gebyr for medlemskab af ph.d.-program betales af ph.d.-skolens midler til forskerskoleaktiviteter.

De studerende kan efter ansøgning disponere over kr. 30.000 kr. over den 3-årige periode til miljøskift, studierejser og kursusaktivitet. Midler til dækning af rejseudgifter og kursusgebyrer søges ved instituttet. Et elektronisk skema ”Anmeldelse af indenlandsk rejse (ph.d.-studerende)” respektive ”Ansøgning om tilskud til studierejser, miljøskift - ph.d-studerende” udfyldes og underskrives af den studerende og vejlederen. Skemaet afleveres til institutsekretariatet, der sender kopi af godkendt anmeldelse til den studerende, Rejsekontoret og Journalen.

 

7. Evalueringerne

Ph.d.-bekendtgørelsen fra januar 2008 stiller krav om regelmæssig evaluering af projektets fremskridt og om den ph.d. studerende følger ph.d.-planen.

Evalueringen skal vurdere den forløbne periodes arbejde med projektet, rapportere kursusdeltagelse med opnåede ECTS- point samt undervisnings- og formidlingsaktiviteter. Evalueringen skal desuden redegøre for planer vedrørende miljøskift.

 

Første evaluering
Den første evaluering finder sted efter første studieår. Ph.d.-skolelederen indkalder den studerende til en samtale. Som forberedelse til samtalen skal den studerende udfylde det evalueringsskema, der findes på ph.d.-skolens webside. Skemaet bruges til at dokumentere kursusdeltagelse, formidlingsaktiviteter og miljøskifte. Kursusaktiviteter skal opgives på dansk og engelsk, idet eksamensbeviset skal udfærdiges på begge sprog. Kursusbeviser skal vedlægges i kopi, og alle kurser skal værdisættes i ECTS. Opgørelsen skal ved alle evalueringer være akkumuleret for hele ph.d.-forløbet. Afsnittet over formidlingsaktiviteterne i evalueringsskemaet skal påtegnes af institutlederen.

Samtidigt indkalder ph.d.-skolelederen en udførlig udtalelse af vejlederen/vejlederne, som vurderer ph.d.-projektets status i forhold til ph.d.-planen og redegøre for nødvendige justeringer heri. Udtalelsen sendes til den studerende, som har en frist på 2 uger til at fremkomme med bemærkninger.

I samtalen med ph.d.-skolelederen evalueres ph.d.-studiets forløb i forhold til ph.d.-planen. Ph.d.-skolelederen udarbejder en udtalelse, som sendes til den ph.d. studerendes institutleder til orientering.

Hvis ph.d.-skolelederen på baggrund af de fremkomne informationer vurderer, at den ph.d.-studerende ikke følger ph.d.-planen, skal planen enten justeres og på ny godkendes, eller den studerende gives en frist på 3 måneder til at rette op på projektet. Tidsfristen fører ikke til forlængelse af ph.d.-uddannelsen. Efter 3 måneder vurderer vejleder, institutleder og ph.d.-skoleleder på ny om projektet er tilfredsstillende. Ved negativ vurdering ophører indskrivningen umiddelbart.

 

Anden evaluering
Efter andet studieår gennemføres en evaluering, der svarer til første evaluering.

 

Tredje evaluering
Efter femte semester skal den ph.d-studerende udfylde forskerskolens evalueringsskema på ny. På dette tidspunkt burde kursus- og formidlingsdelen være afsluttet og miljøskifte være gennemført. Skemaet sendes til vejlederen til kommentering, og ifølge bekendtgørelsen har den studerende mindst 2 ugers frist til at kommentere vejlederens udtalelse. Skemaet sendes til institutlederen, som påtegner og videresender det til ph.d-skolen.

 

Studiets afslutning
Efter sjette semester afgiver hovedvejlederen en udtalelse om det samlede ph.d.-forløb, herunder om gennemførelsen af ph.d.-planens enkelte dele.

 

8. Kontorfaciliteter

Typisk vil to ph.d.-studerende dele et kontor med plads til skrivebord og reoler. Som ph.d.-studerende har du adgang til en række personlige edb-værktøjer samt fakultetets fælles edb-faciliteter. De personlige værktøjer vil som regel bestå i en (bærbar) computer, der bliver tilsluttet SDU’s lokalnet. Via dette er der adgang til laserprintning (postscript), elektronisk post, online søgning i forskningsbibliotekernes databaser samt adgang til internettet.

Hvis et ph.d.-projekt medfører særlige IT-behov, der ikke kan imødekommes via de eksisterende løsninger, kan den studerende søge instituttet om særbevilling til anskaffelse af det fornødne. Særbevilling forudsætter anbefaling fra vejlederen og ydes i det omfang, instituttet økonomisk har mulighed derfor.

 

9. Afhandling

Afhandlingen vil oftest have form af en monografi på ca. 250 sider. Som det fremgår af studieordningen, kan allerede publicerede værker indgå i afhandlingen.

Afhandlingen kan også have antologisk form. En antologisk afhandling vil typisk bestå af mindst tre artikler, hvor den studerende er eneforfatter på minimum én og førsteforfatter på minimum én. Hvis disse krav ikke opfyldes på grund af forskningsmiljøets specifikke traditioner, skal det særskilt begrundes. Artiklerne skal være beslægtet i indhold og/eller metode og være udarbejdet med henblik på publicering i videnskabelige tidsskrifter. For hver artikel hvor den studerende ikke er eneforfatter, afleveres en medforfattererklæring, hvor den studerendes centrale forskningsindsats klart skal fremgå. Den antologiske afhandling skal endvidere indeholde en redegørelse for projektets overordnede problemstilling, anvendte metoder, herunder begrundelse for valget og metodevalidering, opnåede resultater samt en kritisk vurdering af disse i relation til eksisterende viden og fremtidige implikationer.

 

Aflevering
To måneder inden aflevering af afhandlingen skal den studerende meddele fakultetet, at afhandlingen forventes indleveret. Denne meddelelse gives på et skema, der findes på ph.d.-udvalgets webside. Dette varsel er nødvendigt for, at fakultetet kan overholde de snævre tidsfrister for bedømmelsen, der er hjemlet i ph.d.-bekendtgørelsen. Ph.d-udvalget indstiller forslag til bedømmelsesudvalgs sammensætning til Akademisk Råds godkendelse, inden afhandlingen afleveres endeligt.

Derudover skal den ph.d.-studerende udfylde en erklæring på tro og love om, at afhandlingen ikke tidligere er underkastet en bedømmelse ved dette eller et andet universitet. Erklæringen findes på ph.d.-udvalgets webside.

 

Forsvar
Der henvises til det særlige dokument om afhandlingens forsvar, der ligger på ph.d.-udvalgets webside.

10. Videnskabsetiske regler

Den studerende skal til enhver tid følge de almene videnskabsetiske normer samt de traditioner, som gælder inden for det pågældende forskningsparadigme, som den forskerstuderende skriver sig ind i. Det er vejlederens opgave at drøfte disse emner med den studerende.

Det påhviler den studerende ikke at bruge andre forskeres arbejde uden henvisning til kilden. Det gælder såvel for direkte citater som for overtagelse af strukturelementer og argumentationer. Brud på dette vil medføre afvisning af afhandling og kan have vidtrækkende konsekvenser, f.eks. i ansættelsesretlige forhold. (se f.eks. http://www.aaps.ed.ac.uk/regulations/Plagiarism/Intro.htm).

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies