Menu

Dansk Historikermøde 2014

Det danske Historikermøde er en veletablereret tradition, der med nogenlunde regelmæssige mellemrum – det seneste møde fandt sted i København i 2009 – samler historikere fra universiteter, arkiver, museer og andre forskningsinstitutioner. Historikermødet er traditionelt et af de steder, hvor fagets grænser og metodiske nyudviklinger præsenteres og diskuteres. Både bredden i key-note lectures, round tables og de omkring 20 sessioner, som årets historikermødet består af, gør i sig selv mødet til et must for Ph.D’ere inden for historiefaget og dets nabodiscipliner. Hertil kommer, at mødet vil være et indlysende sted at netværke – ikke mindst på tværs af forskergenerationer. Sidst, men selvfølgelig ikke mindst, har mange Ph.D’ere allerede meldt deres interesse som medarrangører af sessioner eller med anmeldte papers.

Derfor har vi valgt at give historikermødet status af et Ph.D.-kursus, hvor deltagelse udløser 1 ECTS; deltagelse samt (med)arrangement af session udløser 1,5 ECTS, mens deltagelse med paper udløser 3 ECTS.
Deltagelse i Historikermødet koster 700 kr (incl. forplejning). I kan læse flere detaljer om mødet på hjemmesiden: www.sdu.dk/danskhistorikermoede2014

Hvis I vil deltage i historikermødet inden for disse rammer, skal I for det første tilmelde jer Historikermødet (det gør man på den ovenfor anførte hjemmeside), og for det andet tilmelde jer hos Bettina Ibsen (ibsen@sdu.dk). Ved tilmeldingen til Bettina Ibsen skal man oplyse hvilken status ens deltagelse har. Begge steder er dead-line 1. juni.

Nils Arne Sørensen
12. maj 2014

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies