Menu

Stress, travlhed og trivsel - hverdagen som ph.d.-studerende

Dato: 27. februar 2013
Tid: 10.00-16.00
Sted: SDU, Odense, mødelokalet Lysningen stuen
Tilmelding: Her senest 13. februar 2013 - kurset er overtegnet
Deltagermax.: 15
ECTS: 0,5
Underviser: Pia Hardy. Erhvervspsykologisk rådgiver, kommunikationsrådgiver og direktør i Praktikon. Praktikon udbyder kurser og uddannelser inden for kommunikation og erhvervspsykologi til private og offentlige virksomheder. Undervisningen er bygget op over et solidt teoretisk fundament kombineret med masser af praktiske øvelser. Pia Hardy underviser bl.a. i stresshåndtering, konflikthåndtering, assertiv kommunikation og personlig effektivitet. Hun uddanner professionelle stress- og konfliktcoaches og er indehaver af egen praksis med speciale i stress– , konflikt- og karrierecoaching. Hun er forfatter til bogen ”Vind over din stress”.                  
Tovholder: Anne-Lene Sand 
 

På dette kursus om stress, travlhed og trivsel får du et indblik i, hvad forskellen er mellem at have travlt og være stressbelastet over kortere eller længere tid. Du arbejder med at genkende stresssignaler og udforske årsagerne hertil. Du får indsigt i forskellige strategier til at håndtere travlhed, undgå overbelastning og skabe øget trivsel i din hverdag som ph.d. studerende

Deltagere    

Ph.d.-studerende som anerkender, at hverdagen er travl, og at man som ph.d.-studerende indgår i mange nye roller, processer og forventninger.

Udbytte

På dette kursus får du indsigt i, hvordan du håndterer begyndende signaler til stress og styrker din trivsel som ph.d. studerende. Konkret lærer du at spotte signalerne – både de ufarlige og de alvorlige. Du bliver bedre til at udpege stresskilderne, kende dine egne grænser og skabe et rum for dig selv, så din trivsel og livskvalitet vokser. Du arbejder med praktisk anvendelige værktøjer til hverdagen, som du kan bruge til at identificere og håndtere eventuelle problemer eller udfordringer og derved skabe mere trivsel. Du får mulighed for at udveksle erfaringer med de andre kursusdeltagere, om hvordan I hver især manøvrerer i en travl hverdag, undgår stress og øger trivslen som ph.d. studerende. 

Kursets form og indhold

Kurset vil veksle mellem teoretiske oplæg, øvelser, dialog i plenum og erfaringsudveksling mellem kursusdeltagerne.

  • Forskellen med travlhed og stressbelastning
  • Hvad sker der i hjernen og kroppen ved belastninger over kortere og længere tid?
  • Lær dine stress-signaler at kende og reager i tide
  • Stressens forskellige faser - fra let belastning til egentlig sygemelding
  • Personlig stresstest – test dit eget stressniveau
  • Livet som ph.d.-studerende – kravene og dine resurser og behov
  • Bliv bevidst om dine stresskilder – er det ydre belastninger eller måske dine egne høje krav?
  • Sammenhænge mellem personlighed, livsstil og stress
  • Tankemønstre der belaster - og hvordan du ændrer dem
  • Metoder til at kommunikere dine behov klart, overbevisende og ligeværdigt
  • Din egen handlingsplan mod at forebygge stress og styrke din trivsel.

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies