Menu

Ansættelsesforhold og løn som ph.d.-stipendiat

Syddansk Universitet opslår løbende fuldt finansierede ph.d.-stipendier under "ledige stillinger".
Som Ph.d.-stipendiat ansat ved Syddansk Universitet er der normalt tale om 3-årige ansættelsesforhold i overensstemmelse med Protokollat om ph.d.-stipendiater i AC-overenskomsten.

Som ph.d.-stipendiat ved SDU bliver du indplaceret på overenskomstens basisløntrin alt efter, om du har arbejdet efter afsluttet kandidatstudium. Startlønnen for ph.d.-stipendiater uden anciennitet udgør pr. 1. april 2012 ca. kr. 25.337,83 inkl. tillæg. Derudover kan der lokalt aftales tillæg i henhold til bestemmelserne i overenskomsten.  Ud over lønnen har en ph.d.-stipendiat en pensionsordning, hvortil der indbetales 17,1 pct. af lønnen.

Som ph.d.-studerende på 4+4-ordningen får du de første to år dobbelt SU-klip, som du i medfør af SU-loven kan få som ph.d.-studerende. Desuden kan der i konkrete tilfælde være mulighed for ansættelse sideløbende på universitetet, så du opnår en supplerende indtægt. Finansiering af barsel og sygdomsperioder under SU-perioden afholdes i henhold til SU-loven.  Efter de første to år – når kandidatgraden er opnået – bliver du ansat på samme vilkår som ph.d.-stipendiater på det treårige program.

Personalekontoret hjælper dig videre, hvis du har spørgsmål vedrørende de overordnede rammer og vilkår for ansættelse, løn og barsel som ph.d.-stipendiat ved SDU.

Kontaktperson:
Chefkonsulent, Afdelingsleder Personalekontoret
Ole Sørensen
oles@sdu.dk

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies