Menu

Erhvervsliv

SDU tilbyder samarbejde med erhvervslivet på flere forskellige måder. 

Viden med rabat

Via statens "videnkupon" kan små og mellemstore virksomheder med en egenfinansiering på 150.000 kr. fordelt på timer/kontanter få støtte fra staten til at købe viden på universitetet. Videnkuponen er på 100.000 kr. og tilbydes virksomheder, der ikke tidligere har samarbejdet med universitetet.

Du kan læse mere om ordningen på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside.

ErhvervsPhD

Ansæt en forskerstuderende – og få viden og vækst på virksomhedens præmisser. Virksomheden får et månedligt statstilskud til den studerendes løn. En erhvervs-Ph.D. er et erhvervsrettet ph.d.-projekt, som gennemføres i samarbejde mellem en virksomhed, et forskningsmiljø og en erhvervs-Ph.D.-studerende. Projektet tager udgangspunkt i virksomhedens specifikke situation, og den erhvervs-Ph.D.-studerende er ansat på fuld tid i virksomheden i den treårige periode, hvor projektet udarbejdes.

Se mere om erhvervsPhD-ordningen på www.erhvervsphd.dk

Konkrete eksempler på samarbejde mellem SDU og erhvervslivet

Velfærdsteknologiforskningen ved Det Tekniske Fakultet er afhængig af samarbejdet med en række virksomheder.
Forskningen i velfærdsteknologi er meget tværfaglig, idet den handler om at påvirke menneskers liv og adfærd via teknologiske hjælpemidler.
Forskningen omfatter således samarbejde mellem ingeniører, sundhedsfaglige eksperter og ikke mindst virksomheder. Virksomhederne spiller en særlig vigtig rolle, idet forskernes ideer kun kan afprøves i stor skala, når almindelige mennesker er i stand til at bruge dem uden særlige forudsætninger. Det kræver en høj grad af teknologisk modenhed, som bedst sikres som led i egentlig produktudvikling frem for i et forskningsprojekt.

Kontakt Anders S. Sørensen for at høre mere.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies