Menu

Kejser Vespasian (9-79 e.Kr., regerede 69-79)

 Kejser Vespasian (9-79 e.Kr., regerede 69-79). Romersk portræt, ca. 70 e.Kr.

Naturlig størrelse. Ny Carlsberg Glyptotek, København, nr. IN 2585

Til forskel fra sine julisk-claudiske forgængere var Vespasian ikke født til at blive kejser, men havde kæmpet sig frem til magten. Han gjorde krigstjeneste i Germanien og var chef for en legion under Claudius’ erobring af England i 44 e.Kr.; siden var han statholder i Nordafrika. Da der udbrød oprør blandt jøderne i 66 e.Kr., blev Vespasian udnævnt til chef for hæren i østen. 

Efter at Nero, den sidste julisk-claudiske kejser, havde begået selvmord i 68, kæmpede fire ambitiøse provins-statholdere om kejsertronen. Sejren gik til Vespasian, som i 69 lod sig udråbe til kejser og drog mod Rom. Krigen i øst blev videreført af sønnen Titus, til minde om hvis sejre man senere opførte Titusbuen på Forum Romanum. 

Straks efter sin ankomst til Rom gik Vespasian i gang med at rydde op i det militære og finansielle kaos, som Neros død og den følgende borgerkrig havde efterladt. Der gik frasagn om kejserens nærighed og hans evne til at finde nye indtægter: da sønnen Titus kritiserede en ny skat på urin, skal Vespasian have svaret ”penge lugter ikke”.

Hvor portrætterne af Augustus og Tiberius viser unge, smukke mænd, ser vi her et furet, hærdet og erfarent soldateransigt. Kunstnerisk repræsenterer Vespasians portræt en tilbagevenden til den realistiske romerske portrættradition (som man fx ser i portrættet af Pompeius), men det er samtidig et stærkt politisk statement, der skal fortælle, at det nye regime på én gang er handlekraftigt, folkeligt og traditionsbevidst.

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies