Menu

Stående kvinde-statuette (kore)

 Stående kvindestatuette (kore). Græsk, 510-500 f.Kr.

Højde 57 cm. Akropolismuseet, Athen, nr. 675

Denne lille kvindefigur stammer fra slutningen af den arkaiske periode. Statuetten har arkaiske træk som smilet og de store markerede øjne; på den anden side er figuren ved at frigøre sig fra det stive, frontale arkaiske skema, som fx kendetegner peploskoren. Gennem den detaljerede, folderige klædedragt anes kroppens former. På originalen er dele af den oprindelige bemaling bevaret. Statuetten er fundet på Akropolis i Athen, men kaldes ofte ”den chiotiske kore”, da den efter mange arkæologers mening må stamme fra et værksted på øen Chios eller et andet sted langs Lilleasiens vestkyst.

I arkaisk og klassisk tid var en kvindestatue (kore) påklædt, en mandsstatue (kouros) oftest nøgen.


Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies