Menu

Lenormant-relieffet

 Lenormant-relieffet. Græsk, 400-tallet f.Kr.

40 x 51 cm. Akropolismuseet, Athen, nr. 1339

Det store orlogsskib med flere hundrede roere, den såkaldte triér, udgjorde grundstammen i Athens flåde. Her vises agterenden af et delvist gennemskåret krigsfartøj med roerne placeret i rækker over hverandre. Der er dog ikke tale om en kampsituation, men om et statsskib, som bringer et kultbillede af vinguden Dionysos til Athen.

Lenormant-relieffet har sit navn efter den franske oldtidsforsker, der første gang gjorde opmærksom på dets værdi som en vigtig billedkilde til antikkens krigsskibe. Arbejdet med en moderne rekonstruktion af en athensk trier byggede i høj grad på Lenormant-relieffet.

For tiden ikke udstillet


Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies