Menu

2009 – Professor Ahmed Zewail

 

”Tiden” var ganske nærliggende emnet, da den egyptiskfødte amerikaner Ahmed Zewail i november 2009 gæstede Syddansk Universitet for at tale om sin udvikling af femtokemien.

Femtokemien har gjort det muligt, at tage billeder af atomers bevægelser under en kemisk reaktion med milliontedele af milliardtedele sekunders mellemrum. Og i 1999 modtog Zewail nobelprisen i kemi for forskningen, som har hjulpet forskerhold verden over til en bedre forståelse af kemiske reaktioner.

Fyldt auditorium

Under overskriften Tale of Time satte han – for øjnene af et fyldt auditorium 45 – opfattelsen af tid i et historisk, naturvidenskabeligt og filosofisk perspektiv.

- Der går 32 millioner sekunder på et år. Men der går en million milliarder femtosekunder på et sekund, sagde han for at give et billede af, hvor tæt han og hans forskerhold kan følge atomers og molekylers bevægelser.

Fortsætter jagt på resultater

Rektor Jens Oddershede roste Ahmed Zewail, der er professor ved Caltech, California Institute of Technology, for ikke at hvile på laurbærrene, sådan som det kan ske for nobelvindere.

Zewail har i de ti år, der er gået siden prismodtagelsen, fortsat sin intense jagt på at høste viden om atomer, molekyler og celler, for blandt andet at hjælpe til forståelse og bekæmpelse af kræft og andre sygdomme.



Fakta om Ahmed Zewail

Ahmed Zewails autobiografi


Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies