Syddansk Universitet indbyder dig og din ledsager til Åbningen af Forskningens Døgn 2012. Kom med til Buffetlogistik fredag den 20. april kl. 18-21 på Campustorvet på Campus Odense (dørene åbnes kl. 17.30). Indgang fra Hovedindgangen og H samt S.
To forskere formidler viden om logistik, forbrugeradfærd og valg ved hjælp af to buffeter. James Price binder aftenen sammen omkring forskerne fra universitetet og ikke mindst gæsterne, der selv bidrager til formidlingen med deres adfærd ved buffeterne. Aftenen afsluttes med et musikalsk indslag, så gæsterne kan indtage weekenden mættet af ny viden, lækker mad og sød musik.
Der bliver to buffeter med mad, der symboliserer vores forskningsfelter. Bordene er dækket og indrettet forskelligt, og gæsterne er aktører, når forskerne fortæller, hvorfor vi altid ender med at stå i den længste kø, hvordan vi forsøger at forstå sammenhænge og ikke mindst hvorfor vi godt kan lide at stå sammen med dem, vi kender, mens vi venter – selvom det tager længere tid at få mad. Det bliver en aften med bidrag til hjerne, hjerte, øre og smagsløg.
Ud over James Price deltager to forskere fra Syddansk Universitet: forbrugeradfærdsprofessor Søren Askegaard og professor i Supply Chain Management Jan Stentoft Arlbjørn.
Arrangementet er desværre udsolgt