Baggrund
Det danske fiskeriministerium ønsker at indføre nye kontrolforanstaltninger for fiskeriet i Kattegat med obligatorisk kameraovervågning af bundtrawlfiskeriet for at nedbringe udsmid af små torsk fanget som bifangst i bl. a. jomfruhummerfiskeriet. Fiskerne er stærkt imod denne udvikling i kontrolforanstaltninger. Situationen er delvist fastlåst og behovet for mere viden om den politiske beslutningsproces og de miljøøkonomiske konsekvenser af de nye kontrolforanstaltninger, tillidsforholdet mellem erhvervet og myndighederne, såvel som forventninger til ændringer i fiskernes arbejdsmiljø og udredning af exitstrategier (vil nogle fiskere forlade fiskeriet eller søge at omgå de nye reguleringer) er baggrunden for projektet.
Beskrivelse af projektet
Projektet vil afdække processer og konsekvenser af at indføre nye kontrolforanstaltninger for fiskeriet i Kattegat med obligatorisk kameraovervågning af bundtrawlfiskeriet. De nye kontrolforanstaltninger søges gennemført for at nedbringe udsmid af små torsk fanget som bifangst i bl. a. jomfruhummerfiskeriet. Bifangstkvoter af torsk er en forudsætning for flere fiskerier i Kattegat og de langsigtede konsekvenser af et evt. overfiskeri velkendte.
Projektet har tre integrerede arbejdspakker:
Arbejdspakke 1 vil søge at besvare følgende spørgsmål: Hvilken beslutningsproces ledte frem til ministerens beslutning om at indføre kameraovervågning i dele af dansk fiskeri? Hvilke samfundsøkonomiske netto-benefits forventes høstet af de nye kontrolforanstaltninger? Hvilke alternative reguleringsmetoder kunne være anvendt til at løse discard- og bifangst-problemet?
Metodevalg vil være deskriptiv økonomi, cost-benefit analyse/bioøkonomisk modellering
Arbejdspakke 2 vil søge at besvare følgende spørgsmål: Hvordan opfatter fiskerne udviklingen og fornyelsen i kontrolforanstaltninger? Hvilken indflydelse har elektronisk overvågning på fiskernes arbejdsmiljø, velbefindende og helbred, motivation og arbejdsindsats?
Metodevalget vil være et begrænset antal åbne interview, spørgeskemaanalyse understøttet af den kvantitative metode: Satisfaction Survey Questionnaire (JSQ) (Spector, P. E. (1994). Job satisfaction survey), og analyseret ud fra ”logistic regression”, som giver mulighed for at afgrænse indflydelsen fra socio-demografiske variable, så vel som indflydelsen på målvariable som personligt velbefindende, holdninger til elektronisk overvågning m.v.
Arbejdspakke 3 forsøger at afdække hvorledes et gensidigt tillidsforhold mellem myndigheder og fiskere kan ændres ved introduktion af kameraovervågning. Tillid er en integreret del af den sociale kapital. Det er en væsentlig faktor i økonomiske transaktioner og en forudsætning for økonomisk succes og vækst. James (H.S. James Jr. / J. of Economic Behavior & Org. 47 (2002) 291–307) karakteriserer tillid som en risikabel handling taget af en interessent i en økonomisk transaktion under usikkerhed eller utilstrækkelig information med den forventning, at den anden interessent i transaktionen ikke vil handle som opportunist/til egen fordel.
Da dette langsigtet kan få stor betydning for forholdet mellem fiskere og myndigheder, ønsker vi at gennemføre et tillids-/risiko pilot-eksperiment/spil. Resultatet skulle sammen med målrettede spørgsmål i spørgeskemaet fra arbejdspakke 2 give en god indikation for, hvordan disse nye kameraovervågninger kan påvirke tillidsforholdet mellem fiskeriet og myndighederne.
Læs resultaterne
Projektet blev afsluttet i april 2023. Du kan læse resultaterne i den afsluttende rapport.
