Menu

Tompladsordningen

På Syddansk Universitet læser ca. 400 studerende på tompladsordningen årligt.

Tompladsordningen tiltrækker forskellige studerende. Vi har studerende, der læser et helt sidevalg ved siden af deres lærerjob på gymnasiet for at opnå undervisningskompetence, og vi har studerende, der tager et enkeltfag af ren og skær interesse.

Alle fag kan i princippet læses på tompladsordningen - blot der er plads på det ønskede fag, og du opfylder adgangskravene.
OBS: Hvis du er indskrevet på en heltidsuddannelse, skal du være opmærksom på, at du ikke kan lade dig indskrive på enkeltfag, som er en del af heltidsuddannelsen. Er du i tvivl, hvad der gælder, så kan du kontakte EVU-teamet på tlf. 65 50 10 54 på hverdage ml. kl. 10-14.

Undervisningen foregår i dagtimerne og følger de sædvanlige universitetssemestre. Du kan læse fag under tompladsordningen på alle vore campusser.

Ansøgningsfrister
Du kan som hovedregel søge to gange om året - forår og efterår.

  • Ansøgningsfristen er 1. juli til studiestart 1. september.
  • Ansøgningsfristen er 1. december til studiestart 1. februar.

OBS: Der behandles ikke ansøgninger til tompladsordningen efter officiel studiestart. Det vil sige at sidste mulighed for at få behandlet sin ansøgning er, hvis ansøgningen er modtaget senest 1. september for efterårsoptaget og 1. februar for forårsoptaget.

På den enkelte uddannelse ved man først, om der er "tomme pladser" lige ved semesterstart. Det kan betyde, at du i sjældne tilfælde først  får endelig besked om optagelse 8-14 dage efter semesterstart. Når du bliver optaget, sender vi et optagelsesbrev og et girokort. Det er først ved betaling, at du har ret til at deltage og gå til eksamen i faget.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies