Menu

Program

Program

Kompetencemål

De studerende opnår viden om

  • eksilets grundvilkår af betydning for helbred og egenomsorg
  • processen fra rask til syg til funktionel kroniker
  • det danske samfunds barrierer som forhindrer at borgeren får løst problemet
  • grundlæggende forståelser af rehabilitering, bl.a. viden om ligeværdighedsprincippet, dvs. forskellige borgere skal behandles forskelligt for at de alle behandles lige
  • interpersonelle og strukturelle barrierer i rehabilitering blandt etniske minoriteter
  • den kulturelle og sociale definition af samfundsstrukturer, familiemønstre og sygdom
  • interkulturelle og interlinguale kommunikationsprocesser

De studerende opnår færdigheder i

  • at skabe tryghed og dermed tillid mellem professionel og borger
  • at kunne stille præcise spørgsmål, for at kunne skelne mellem forskellige rehabiliteringsbehov
  • at kunne bruge livshistorien som redskab til egenomsorg, tværfaglighed osv.
  • at kunne minimere effekten af interpersonelle og strukturelle barrierer i rehabilitering blandt etniske minoriteter
  • at kunne styre og indgå i intra- og tværsektorielle forløbskoordineringsfunktioner i komplicerede rehabiliteringsforløb
  • at kunne føre vanskelige samtaler med sprogbarrierer: tab, svigt, lidelse, smerter, angst, sorg, afsavn, ensomhed, traumer, død
Modul 1: Rehabilitering set i et interkulturelt perspektiv

Modulet introducerer bredt til rehabilitering blandt indvandrere og flygtninge ud fra flere discipliner. Derfor opdeles modul 1 i to områder, der i øvrigt uddybes i modul 2 og 3:

1. Sprog og samtale
Med udgangspunkt i relevant litteratur vil undervisningen belyse emner som f.eks. tolkning, informations- og kommunikationsstrategier, sammenhængen mellem sprog, psyke og smerte osv. Denne del vil adressere specifikke udfordringer som: Tolkning på flere planer, health literacy, patient literacy, egenomsorg, sprog, krop og kropssprog, psykiske og somatiske metaforer, tryghed, sikkerhed og tillid i den kliniske proces, at spørge og få svar.

2. Sundhed og sundhedssystemet set i et indvandrer- og flygtningeperspektiv
Med udgangspunkt i relevant litteratur vil undervisningen belyse typiske problemstillinger knyttet til indvandrernes eller flygtninges møde med det danske sundheds- og velfærdssystem. Emner er bl.a. synet på familie, autoritet, synet på medicin, værdier knyttet til krop organer og sjæl, individets
relation til familien i sygdom & sundhed, og divergerende krav og forventninger mellem behandlingssystemet og patienten. Denne del vil adressere specifikke udfordringer som: Etiske kompromisser, tidspres, lighed og ulighed, adherence, system barrierer, den professionelle diskvalifikation, tværsektoriel koordination.

Underviser på første modul:

  • Dorthe Nielsen, studieleder, ph.d.  - Center for Global Sundhed og Indvandrermedicin, Sundhedsvidenskabelig Fakultet, SDU
  • Morten Sodeman, overlæge, professor - Center for Global Sundhed og Indvandrermedicin, Sundhedsvidenskabelig Fakultet, SDU
Modul 2: Sundhed og sygdom i et interkulturelt perspektiv

Modulet øger viden om og forståelse for den kulturelle baggrund, muslimske flygtninge og indvandrere måtte bringe med sig i mødet med dansk sundhedspersonale.

1. Sproglige omgangsformer
Disse afspejler samfundsmæssige og sociale strukturer og har betydning for, hvordan vi opbygger
tillid til hinanden. Hvilke forskelle gør sig gældende i hierarkisk versus lighedsorienterede kulturer,
og hvordan håndterer vi mest hensigtsmæssigt disse forskelle i mødet med muslimske flygtninge og
indvandrere?

2. Familie, sex og samfund
Familiestrukturer spiller en stor rolle i ikke-vestlige samfund, men kommer hyppigt under pres, når de skal fungere i en vestlig kontekst. Hvilken betydning har det for børneopdragelse, ungdomsliv, seksualitet og alderdom blandt muslimske flygtninge og indvandrere i Danmark, og hvad kan
sundhedspersonalet gøre for at afhjælpe mistillid og konflikter i mødet med den nye kontekst?

3. Mænd og maskulinitet
Muslimske mænd forbindes typisk med autoritære familieformer og dominans, men nyere forskning viser, at et nyt muslimsk mandebillede er under udvikling. Hvilken betydning har det for omgangen med muslimske flygtninge- og indvandrermænd og deres møde med det danske sundhedsvæsen?

4. Krop og sjæl
Måden vi håndterer sundhed, sygdom og død på, varierer typisk på tværs af kulturer. Hvordan udtrykkes smerte, og hvordan opfattes cancer, psykiske lidelser og andre alvorlige sygdomme traditionelt i muslimske kulturer? Og spiller islam reelt nogen rolle for, hvordan det interkulturelle møde mellem sundhedspersonale og muslimske flygtninge og indvandrere forløber?

 Underviser på andet modul:

  • El Derbas, Jalal, videnskabelig assistent, ph.d. - Center for Mellemøststudier, Humanistisk Fakultet, SDU
  • Helle Lykke Nielsen, lektor, ph.d. - Center for Mellemøststudier, Humanistisk Fakultet, SDU
Modul 3: Sprog og Kommunikation i Interkulturelt perspektiv

I sundhedsfaglige kontekster er sprog og kommunikation en vigtig nøgle for at kunne opnå en fælles forståelse med andet-sproglige patienter, klienter eller borgere. Det sidste modul sætter fokus på eksisterende viden om kommunikation og om inter-lingual kommunikation og på hvordan denne
viden kan anvendes i det interkulturelle møde, ansigt-til-ansigt, i sundhedsfaglige kontekster.

1. Generelle kommunikationsmetoder
Fælles forståelse af selv de mest almindelige hverdagsoplevelser kommer ikke af sig selv. I en hvilken som helst kontekst er vi nødt til at arbejde på at opnå den og det er vi nødt til at gøre i fællesskab. Hvilke helt almindelige og grundlæggende værktøjer, dvs. metoder, bruger vi? Kursisterne vil blive
introduceret til analysemetoden ‘konversationsanalyse’, og vil dermed få indblik i, hvordan forskningen er nået frem til indsigter i relevante kommunikationsmetoder.

2. Kommunikationsmetoder mellem folk med forskellige modersmål
Fælles forståelse tages ofte slet ikke for givet, når vi ikke har samme modersmål, og tit er der en forventning om, at der vil opstå misforståelse. Forskningen viser dog, at bestemte værktøjer kan tages i brug og hvordan det kan gøres. Konversationsanalysen vil her udgøre et værktøj, der træner
kursisterne i selv at tage analytisk stilling til, reflektere over, planlægge og gennemføre interkulturel kommunikation.

3. Kommunikationsmetoder med og igennem tredje part, fx tolk
Tolk inddrages ofte i interlinguale samtaler og betragtes som et værktøj til at undgå misforståelser. Forskning viser, at også dette værkstøj kræver særlige metoder fra alle involverede parter for at kommunikationen kan lykkes. Hvilke kommunikative metoder anvender kommunikationspartnere,
når en tolk er involveret? Modulet baseres bl.a. på videooptagelser af kommunikation mellem patienter og sundhedspersonale. 

Underviser på tredje  modul:

  • Brouwer, Catherine E., lektor, ph.d. - Center for Social Praksis og Kognition, Humanistisk Fakultet, SDU
  • Rasmussen, Gitte, professor ph.d. - Center for Social Praksis og Kognition, Humanistisk Fakultet, SDU
Eksamen

Analyse af rollespil eller case, der samler elementerne fra kursets tre moduler. Analysen  vil blive fremlagt for den samlede gruppe af kursister samt undervisere. Efter eksamination forestået af kursets undervisere, vil gruppen af kursister optræde som opponenter på den fremlagte
case-analyse.

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies