Menu

Generelle forhold

På tompladsordningen kan du højst læse op til:

  • 90 ECTS på bacheloruddannelserne
  • 60 ECTS på kandidatuddannelserne (kandidatspecialet undtaget - dette kan ikke skrives på tompladsordningen)

Vil du tage en hel bacheloruddannelse eller en hel kandidatuddannelse kan du herefter søge om optagelse og indskrivning som studerende på den ordinære uddannelse og på den måde få en fuld akademisk grad. Du kan læse reglerne her:

  • Du kan ikke modtage Statens Uddannelsesstøtte (SU)
  • Du har ikke ret til orlov
  • Bestemmelserne om 1. årsprøven gælder ikke for uddannelser under Lov om åben uddannelse og bekendtgørelsen om deltidsuddannelse
  • Som tompladsstuderende indgår du i undervisningen på lige fod med heltidsstuderende og regelmæssig deltagelse og forberedelse vil være en forudsætning for, at du kan få udbytte af dit kursus
  • Som tompladsstuderende kan du ikke indskrives som selvstuderende
  • Du kan ikke blive optaget på en tomplads, hvis du er indskrevet på samme fag/uddannelse som heltidsstuderende.

Er du allerede uddannet kandidat?
Så er tompladsordningen en god mulighed for at supplere din uddannelse med relevant viden indenfor aktuelle områder. Det kan være et enkeltfag eller et helt sidefag, som kan give dig en anden profil fx kvalificere dig til underviserjob i gymnasiet.

Eksamensbevis for hele sidefag/tilvalg udskrives automatisk for sommereksamen primo september og for vintereksamen primo marts. Har du brug for et bevis inden disse datoer, er du velkommen til at kontakte Registrering og Legalitet på SDU på 6550 1059. Har du taget et eller flere enkeltfag skal du kontakte Registrering og Legalitet på SDU på telefon 65 50 1059 for at  få et bevis udfærdiget. Du kan også kontakte Registrering og Legalitet via henvendelsesblanketten.

Særligt for tilvalgs - og sidefagsstuderende på tompladsordningen
Hvis du på sigt ønsker at tage et helt sidefag på tompladsordningen for at opnå undervisningskompetence, og du vil fordele fagene over en årrække, skal du være opmærksom på, om dine enkeltfag indgår eller kan meriteres til at indgå i samme studieordning.

Hvis du er en årrække om at læse et tilvalgs- eller sidefag, kan vi nemlig ikke garantere, at du kan tage alle fag på samme studieordning, da studieordninger er dynamiske og ændres i takt med fagets udvikling. Du kan altid spørge den faglige vejleder eller studiesekretæren om råd.

Uddannelser, hvor der ikke udbydes ledige pladser under tompladsordningen:

  • Medicin
  • Psykologi

Syddansk Universitet udbyder en del af sine kurser som enkeltfag eller hele tilvalgsfag i henhold til Universitetsloven (nr. 403 af 28.05.03), bekendtgørelse om deltidsuddannelser (nr. 1188 af 07.12.09) og adgangsbekendtgørelsen (nr. 181 af 23.02.10) Universitetet forbeholder sig ret til at ikke at optage en ansøger af kapacitetsmæssige grunde, da det skal være en ledig plads på studiet.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies