Menu

Statens Voksenuddannelsesstøtte

SVU står for Statens voksenuddannelsesstøtte.

Nye regler for SVU
Finansloven for 2014 medførte en større ændring i reglerne om tildeling af SVU. Reglerne trådte i kraft pr. 1. februar 2014.

HD studerende kan fortsat få SVU, forudsat at du ikke har en videregående uddannelse. Hvis du i forvejen har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, kan du ikke længere modtage SVU. Er din uddannelse forældet, kan du dog i visse tilfælde få SVU. Læs om ændringerne på www.svu.dk . Det er SVU styrelsen, som varetager vejledning i forbindelse med støttetildeling. Syddansk Universitet attesterer alene din ansøgning.

Ansøgningsskema og procedure
Ansøgningsskema til SVU attesteres på Syddansk Universitets Efteruddannelse, Campusvej 55, 5230 Odense M, hvor vi skal have ansøgning i original. Vi returnerer ansøgningen i underskreven stand, hvorefter du sender din ansøgning videre til behandling hos en SVU administrator. Du vælger selv din SVU administrator. På www.svu.dk kan du se, hvem du kan sende til.

Syddansk Universitet videresender aldrig ansøgninger ang. SVU på dine vegne. Det er således dit ansvar, at ansøgningen kommer rettidigt frem til rette instans.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies