Menu

Bliv studieklar før studiestart

Studiekort

 Studiekort - vigtigt at få bestilt
Studiekortet er det første, som du skal have bestilt. Det giver adgang til flere faciliteter på Syddansk Universitet, fx til printere og vigtige it-faciliteter. Kortet gælder også som adgangskort uden for SDUs almindelig åbningstid, og du skal bruge kortet som legitimation i forbindelse med eksamen.

Du skal bruge dit NemID, eller de koder du modtog i dit optagelsesbrev, når du bestiller dit studiekort. Hav et portrætbillede parat i digital form på din PC, det skal du bruge under bestillingen. Studiekortet bliver derefter sendt til dig på din privatadresse. Du skal beregne cirka en uges ekspeditionstid.

Wifi, Blackboard og Studenter-selvbetjening

Wifi, Blackboard og Studenter-selvbetjening

Studenter-selvbetjening er et system, som studerende kan anvende til at hente oplysninger om egne undervisnings- og eksamenstilmeldinger, eksamensresultater m.v. På selvbetjeningen har du også adgang til Blackboard, der fungerer som en elektronisk opslagstavle mellem dig og studiet. For at få adgang til SDUs Single Sign-On skal du oprettes som bruger.

Blackboard kan også sættes op på din smartphone. Læs mere om mobil e-læring.

Alle studerende har adgang til det trådløse netværk Eduroam. Du skal benytte din SDU e-mailadresse som brugernavn, når du logger på netværket.  og bruge et konfigurations-hjælpeværktøj for at tilslutte Eduroam. Når du først har din opsætning kørende, vil du kunne benytte den, hvis du er på besøg andre steder, hvor Eduroam tilbydes. SDU anbefaler studerende at logge på forbindelsen Eduroam, da den er sikker og ofte er et krav ved eksamen.

Kommunikation mellem dig og SDU

Kommunikation mellem dig og SDU
Langt den største del af SDUs kommunikation med dig vil foregå elektronisk. Du får ved indskrivning tildelt en SDU e-mail, og som studerende skal du tjekke denne studentermail regelmæssigt, da vigtige informationer bliver sendt dertil. Du har mulighed for at få videresendt meddelelserne til en anden e-mailadresse, fx en arbejdsmailadresse. 

Både studentermail og Blackboard kan også sættes op på din smartphone. Læs mere om mobil e-læring.

Bogkøb og bibliotekslån

Bogkøb og bibliotekslån
Du kan med fordel bestille din faglitteratur hos Studenterboghandlen. Se også om dit studie har en bogliste klar. Du kan ofte opnå rabat på litteratur ved at vise dit studiekort. Syddansk Universitet har også et meget velassorteret bibliotek med adgang til en lang række faciliteter og søgetjenester.

Få overblik over SDU

Få overblik over SDU som organisation
Syddansk Universitet er en stor organisation med godt 3.800 medarbejdere og over 31.000 studerende (2016-tal). Hovedcampus ligger i Odense, og der er regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg. Universitetet består af fem fakulteter (se nedenfor), som alle ledes af en dekan, mens øverste leder for hele SDU er rektor Henrik Dam.

Flere internationale undersøgelser dokumenterer, at SDU laver forskning i verdensklasse og er blandt de 50 bedste af verdens unge universiteter.

Forskning, undervisning, formidling og videnspredning er organiseret inden for fem faglige hovedområder:

Du kan få overblik over hele universitetet på dette organisationsdiagram. Læs mere om SDU som organisation, herunder Uddannelsesrådet og Universitetsrådet.

Overnatning

Overnatning
Der undervises ofte intensivt til sent aften og med tidlig mødetid næste dag, og måske har du behov for at finde et sted at overnatte.  SDU har særaftaler med flere hoteller i forskellige prislag i alle campusbyer.

Se liste over hoteller - alle campusbyer

Studiesekretariaterne, der tilrettelægger undervisningen, hjælper med at anvise egnede overnatningssteder. Så du kan altid kontakte din studiesekretær. 

Du kan også skrive til Syddansk Universitets Boligformidling på bolig@sdu.dk og kort beskrive ankomst og afrejsetider, samt hvilket hotel eller hvilken prisklasse du ønsker, så vil Syddansk Universitets boligformidling booke for dig. Du vil efterfølgende modtage en reservation fra boligformidlingen.

 

Mad og drikke

Mad og drikke
Syddansk Universitet har kantiner på alle campusser. På nogle undervisningsforløb er forplejningen inkluderet. Kontakt studiesekretæren, hvis du er i tvivl om, hvorvidt forplejningen er inkluderet.

Find vej til campus og undervisningslokalet

Find vej til campus og undervisningslokalet

Brug Vejviser til at få kørselsvejledning til de enkelte campusser. Her kan du også finde kort over parkeringsområder.

Du kan også downloade SDU Maps til din smartphone. Så har du både campuskort og søgefunktion til at finde undervisningslokaler og mødelokaler lige ved hånden.

Skal du fra banegården i Odense til SDU, er der gode busforbindelser.

Studieteknik og vejledning undervejs

Studieteknik og vejledning undervejs
Undervejs i dit studie kan du have brug for hjælp i flere sammenhænge. Du kan altid kontakte din studieleder eller studiekoordinator, hvis du har faglige spørgsmål om den enkelte uddannelse/det enkelte fag.

Desuden kan du hente support hos:

Tilmelding til undervisning

Tilmelding til undervisning
Selvom du er optaget på en uddannelse eller et enkeltfag, bliver du ikke automatisk tilmeldt undervisningen. Som studerende har du selv ansvar for at tilmelde dig. Din undervisningstilmelding er samtidig en tilmelding til eksamen.

Bemærk, at som ny studerende sørger universitetet for, at du bliver undervisningstilmeldt første gang. Da procedurerne afhænger af hvilken uddannelse, du læser på SDU, er det vigtigt at du undersøger den korrekte procedure på dit studie.

Læser du enkeltfag fx gennem tompladsordningen kan du ikke undervisningstilmelde dig fremadrettet. Så skal du søge om optagelse på ny og derfor ansøge igen ved at sende et ansøgningsskema til ansoeg-efterudd@sdu.dk.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan tilmelde mig undervisning?
Hvis det er i undervisningstilmeldingsperioden, så retter du straks henvendelse til eksamenskontoret via www.sdu.dk/spoc

Betaling af deltidsuddannelse

Betaling af deltidsuddannelse
Du vil blive afkrævet deltagerbetaling, som dækker undervisning og op til tre eksamensforsøg. Girokort fremsendes digitalt til dig eller din arbejdsgiver. Betaler du selv, skal du kigge i din digitale postkasse på www.borger.dk eller din e-boks. Har du ingen digital løsning, kommer regningen med posten. Læs mere om vore betingelser. Du kan se priser under hver enkelt uddannelse. Betaler du ikke for din undervisning, udmeldes du. Inden det kommer så vidt, får du en rykker tilsendt, som vi beder dig reagere på.

Udmeldelse

Udmeldelse
Bliver du forhindret i at deltage i den planlagte efteruddannelse, vil vi bede dig om at give besked. Det kan ske til det enkelte studie eller til Optagelse og Vejledning. Husk at opgive dit navn, studie og fødselsdato.

Hverdagen på universitetet er også ...

Hverdagen på universitetet er også ...

Kunst: Syddansk Universitet er spækket med spændende kunst.
Mad: Kantinerne i alle campus-byer serverer lækker mad hver dag.
Motion: Du kan købe en lækker t-shirt til løbeturen i webshoppen.
Fest: Husk, at du som deltidsstuderende er velkommen sammen med flere tusinde andre studerende og undervisere til årsfesten.
Og undrer du dig over, at vi flager for dig, hver gang du kommer til undervisning, kan du tjekke det ud på flagguiden.

Campusguide

Campusguide

Campusguiden giver dig nem adgang til en lang række praktiske informationer, som du kan have gavn af i din daglige færden på universitetet. Du kan blandt andet finde information om, hvilke faciliteter de enkelte campusbyer tilbyder, hvordan du finder lokaler, eller hvilke regler der gælder, når du færdes på et campusområde.

Bliv en del af SDUs alumnenetværk

Bliv en del af SDUs alumnenetværk
Når du efteruddanner dig hos SDU, har du mulighed for at blive en del af det officielle netværk for alumner, SDU Alumnet. Medlemskabet er gratis, og du kan tilmelde dig, mens du stadig studerer. Med et medlemskab får du bl.a. adgang til faglige arrangementer, nyhedsbreve, halv pris på undervisningen hos Folkeuniversitetet og ikke mindst gratis onlineadgang til alle bibliotekets tidsskrifter.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies