Menu

Uddannelsernes struktur

Alle universitetsuddannelser er opbygget på samme måde, nemlig som en 3-årig bacheloruddannelse efterfulgt af en 2-årig kandidatuddannelse.

Men selvfølgelig er der undtagelser:

  • 3½-årige bacheloruddannelser til henholdsvis journalist og diplomingeniør.
  • 3½-årige professionsbacheloruddannelser
  • Det 6-årige medicinstudie (3 års bacheloruddannelse og 3 års kandidatuddannelse)

Du kan altså forlade universitetet efter 3 eller 3½ år med en bachelorgrad, som er kompetencegivende. Men de fleste vælger at fortsætte på en kandidatuddannelse.

Ønsker du fx at blive gymnasielærer, psykolog, jurist, kiropraktor eller læge, er det et krav, at du mindst har bestået en 5-årig kandidatuddannelse inden for det pågældende fagområde, fx:

  • cand. mag.
  • cand. psych.
  • cand. jur.
  • cand. manu.
  • cand. med.

Uddannelserne sammenlignes ved hjælp af ECTS
ECTS står for European Credit Transfer and Accumulation System og er en fælles europæisk standard for de videregående uddannelsers arbejdsmæssige belastning. 60 ECTS er 1 års fuldtidsstudium.

Læs mere om ECTS.

Bacheloruddannelsen 
En del bacheloruddannelser, primært de gymnasierettede, er opbygget efter samme struktur, således at de består af et centralt fag og et tilvalg/sidefag:

  • Det centrale fag er det fag, som du bliver optaget på gennem KOT, den Koordinerede Tilmelding.
  • Tilvalget/sidefaget vælger du først senere, enten allerede i løbet af det første studieår (på naturvidenskab) eller efter det andet studieår (på humaniora, idræt og samfundsfag).

I en bacheloruddannelse udgør det centrale fag 135 ECTS og tilvalget/sidefaget 45 ECTS. Det giver tilsammen de 180 ECTS som du skal bruge for at blive bachelor.

De øvrige bacheloruddannelser har en på forhånd fastlagt struktur, hvor du dog som regel har mulighed for at vælge mellem forskellige valgfag.

Kandidatuddannelsen
Efter en bacheloruddannelse kan du fortsætte på en kandidatuddannelse:

  • 2-faglig kandidatuddannelse hvor du fortsætter med både dit centrale fag (75 eller 70 ECTS) og dit gymnasierettede sidefag (45 eller 50 ECTS) - gymnasiemodellen
  • 1-faglig kandidatuddannelse hvor du fortsætter du med dit centrale fag
  • 1-faglig kandidatuddannelse i et andet fagområde 

Med andre ord: Du vil altid have adgang til mindst to forskellige kandidatuddannelser:

  • Den kandidatuddannelse, der er den naturlige fortsættelse af dit centrale fag og sidefag
  • En kandidatuddannelse i et andet fagområde

Kandidatuddannelse i et andet fagområde 
En del kandidatuddannelser er tværfaglige og er ikke en fortsættelse af én bestemt bacheloruddannelse. Til gengæld kan flere forskellige bacheloruddannelser give adgang til kandidatuddannelsen. Fx kan du blive optaget på kandidatuddannelsen i mellemøststudier med bl.a.:

  • bachelor i historie
  • bachelor i arabisk og kommunikation eller
  • bachelor i journalistik

På samme måde kan du fx efter en bachelor med tilvalg i medievidenskab blive optaget på kandidatuddannelsen i medievidenskab uanset, hvilket centrale fag du har. Og med en bachelor i fx engelsk og dansk kan du som et alternativ til kandidatuddannelsen i engelsk og dansk fortsætte på en kandidatuddannelse i fx:

  • amerikanske studier
  • international virksomhedskommunikation
  • kultur og formidling

Du har således mulighed for at kombinere både to og tre forskellige fagområder i din uddannelse og på den måde opnå enten kompetence i flere forskellige fagområder - eller en specialiseret kompetence indenfor nogle beslægtede fagområder.

Du kan læse mere om studiestrukturen på de enkelte uddannelser her.

Prøv det it-baserede kombinationsmulighedsværktøj DIVA hvor du kan se hvordan alle bacheloruddannelser, tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser på Syddansk Universitet kan kombineres indbyrdes.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies