Menu

Adgangskrav

Der er flere typer adgangskrav, som alle skal være opfyldt uanset om du søger i kvote 1 eller kvote 2:

  • du skal have en adgangsgivende eksamen
  • du skal opfylde de specifikke adgangskrav
  • til nogle uddannelser skal du opfylde et karakterkrav eller bestå en adgangsprøve

Dispensation

Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra kravene

Adgangskrav

Adgangsgivende eksamen

Uanset om du søger om optagelse i kvote 1 eller kvote 2, skal du have bestået en af følgende adgangsgivende eksaminer senest 5. juli:

Har du har en af følgende eksaminer, kan du søge om optagelse i både kvote 1 og kvote 2

  • Studentereksamen (stx)
  • Højere forberedelseseksamen (hf)
  • Højere handelseksamen (hhx)
  • Højere teknisk eksamen (htx)
  • Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux)
  • Gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF)
  • Færøsk studentereksamen, færøsk højere forberedelseseksamen, færøsk højere handelseksamen, færøsk højere teknisk eksamen
  • Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU-eksamen), den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen fra Grønland, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen fra Grønland. Hvis du søger med Grønlandsk særordning, skal du søge i kvote 2
  • Eksamen fra Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen

 

Har du en af følgende eksaminer, skal du søge om optagelse i kvote 2

  • Dansk/Fransk Baccalauréat (DFB), Europæisk Baccalauréat (EB), International Baccalaureate (IB), Option Internationale du Baccalauréat (OIB) og dansk-tysk studentereksamen (DIAP)
  • Adgangskursus til Ingeniøruddannelserne (kun adgangsgivende til Ingeniøruddannelserne og kun i kvote 2)
  • Hvis du søger med Grønlandsk særordning
  • Udenlandsk eksamen m.v., som kan sidestilles med en dansk gymnasial eksamen, eller som Styrelsen for International Uddannelse har vurderet som sammenlignelig med en dansk gymnasial eksamen

Værd at vide om den adgangsgivende eksamen

  • En gymnasial eksamen kan aldrig forældes som adgangsgrundlag for at søge en videregående uddannelse.
  • Hvis du har to gymnasiale eksaminer, så er det den første, der gælder.

Eksamensbevis med karakterer efter 13-skalaen

Er dit eksamensbevis med karakterer efter 13-skalaen omregner SDU karaktergennemsnit og eksamensresultatet til gennemsnit ifølge 7-trins-skalaen. Du skal ikke selv foretage dig noget, men du kan se omsætningstabellen her.

Årets studenter

Hvis du afslutter din adgangsgivende eksamen i år og vil søge om optagelse på SDU, så læs her hvordan årets studenter skal gøre.

Har du en udenlandsk adgangsgivende eksamen?

Læs mere om udenlandske adgangsgivende eksaminer længere nede på denne side.

Udenlandsk adgangsgivende eksamen

Se liste over udenlandske adgangsgivende eksaminer længere oppe på denne side, og hvilken kvote du skal søge om optagelse i.

Har du en udenlandsk adgangsgivende eksamen bliver din ansøgning både vurderet i kvote 1 og 2 på nær eksamener fra enkle lande i EU som udelukkende bliver vurderet i kvote 2 og lande uden for EU/EØS, som kun bliver vurderet i kvote 3.

Reglerne om, at det er den først beståede adgangsgivende eksamen, der skal benyttes som grundlag for optagelse gælder også for ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen.

Andre udenlandske eksamener skal vurderes individuelt med henblik på en vurdering af de faglige kvalifikationer. Det er universitetet, der foretager denne vurdering. Ansøgningen sendes til optag@sdu.dk.

Bemærk: Hvis du har en international/udenlandsk gymnasial eksamen, der kan omregnes til den danske karakterskala, skal du stadig søge inden 15. marts, kl. 12.00, men vil blive vurderet i kvote 1. Det gælder fx for IB-ansøgere fra Danmark. Ansøgere med en adgangsgivende gymnasial eksamen fra Grønland, Færøerne samt Duborg-skolen og A.P. Møller skolen i Sydslesvig kan søge kvote 1 frem til 5. juli, kl. 12.00.

Krav om dansk

Ansøgere med udenlandsk eksamen skal endvidere have bestået Studieprøven i dansk som andetsprog (tidligere Dansk Prøve 2).

Det er et krav, at alle Studieprøvens 4 delelementer er bestået med karakteren 02 på 7-trinsskalaen.

Hvis du søger om optagelse på Klinisk biomekanik eller Medicin, skal studieprøven i dansk være bestået med minimum karakteren 7 efter 7-trinsskalaen i hver af de 4 prøver.

Ansøgere med et nordisk adgangsgrundlag er undtaget herfra.

Krav om engelsk

Ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen kan erstatte kravet om engelsk på B niveau med en IELTS score på 6,5, eller en TOEFL iBT med en score på minimum 88. Testen skal sendes direkte til SDUs institutionsnummer 7969.

Læs mere om engelskkravet her.

Betaling for udenlandske studerende

Universitetet kræver fuld deltagerbetaling fra studerende fra lande uden for EU/EØS.

Dette gælder for:

  • Deltidsstuderende
  • Fuldtidsstuderende

Dette gælder ikke for:

  • Udvekslingsstuderende
  • Studerende med permanent opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark
  • Studerende, der har fået friplads med stipendium fra staten.

Er du i tvivl, så kontakt Optagelsen for udenlandske ansøgere på SDU via sdu-soenderborg@sdu.dk.

Nordiske adgangsgivende eksaminer

Ansøgningsfrist og vurdering
Hvis du har en adgangsgivende nordisk eksamen (se nedenfor), er ansøgningsfristen den 15. marts kl. 12:00 i ansøgningsåret. Din ansøgning vil blive vurderet i såvel kvote 2 som kvote 1.

Adgangsgivende eksamen
For at være berettiget til at søge optagelse på en uddannelse, skal du have bestået en adgangsgivende eksamen.

  • Sverige: en 3-årig gymnasieuddannelse eller tilsvarende.
  • Norge: opnået generel studiekompetence ved en 3-årig studentereksamen fra videregående skole eller tilsvarende.
  • Island: en 4-årig studentsprof med mindst 140 einingar eller tilsvarende
  • Finland: både Ylioppilastutkintotodistus / studentexamensbetyg og lukion päättötodistustus / avgångsbetyg från gymnasiet

Det er altid resultatet for den første eksamen der tæller
Det er i Danmark ikke muligt at forbedre sit eksamensresultat ved at tage kurser om eller tage supplerende kurser, efter endt gymnasial eksamen. Det betyder, at beregningen af et dansk gennemsnit ud fra eksamensbeviset laves på baggrund af det originale slutbetyg/vitnemål/studentsprof/avgångsbetyg. Forbedringer eller ekstra kurser skal derfor stå på et dokument for sig.

Specifikke adgangskrav
Til alle vores uddannelser er der derudover specifikke adgangskrav, som skal være opfyldt. De specifikke adgangskrav er typisk fag/kurser, der indgår i den adgangsgivende eksamen, men i enkelte tilfælde kan der være behov for at supplere efter endt adgangsgivende eksamen. Se her: Norge / Sverige / Finland / Island 1999 / Island 2008

International Baccalaureat

Ansøgningsfrist og vurdering

Hvis du har et IB Diploma, er ansøgningsfristen  den 15. marts, kl. 12 i ansøgningsåret. Din ansøgning vil blive vurderet i såvel kvote 2 som kvote 1.

Diplom

Den internationale studentereksamen skal være bestået med minimum 24 point for, at der kan udstedes et bevis. Er eksamen samlet bestået med lavere point udstedes et Certificate. Et Certificate er ikke godkendt som adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark.  Når du søger om optagelse, husk at give skolekode fra SDU: 000154 til din IB koordinator, ellers få vi ikke adgang til dit diplom .

Beståkrav og fagniveauer

Gennemsnittet fra IB omregnes til 7-trinskalaen efter retningslinier angivet på Styrelsen for Internationale Uddannelser. Der er til uddannelserne ved Syddansk Universitet fastsat en række specifikke adgangskrav. Det betyder at du skal have bestemte niveauer i en række gymnasiale fag. Læs mere om de specifikke adgangskrav. Vurderingen af hvorvidt fagene gennemført på IB svarer til de krævede fagniveauer, kan ses i tabeller på Styrelsen for Internationale Uddannelser. 

Opfyldelse af adgangskrav

Universitetet har vedtaget nedenstående omregning af fagniveauer. En ansøger der har gennemført sin IB med engelsk som hovedsprog opnår på baggrund heraf dispensation fra Engelsk B-kravet.

Dansk A DanishA1, higher level (HL) og standard level (SL), DanishB, higher level (HL)
Dansk B Danish B, standard level (SL)
Engelsk A EnglishA1, A2eller B, higher level (HL), English A1 eller A2 standard level (SL)
Engelsk B English B, standard level (SL)
Matematik A Mathematics, higher level (HL)
Matematik B Mathematics, standard level (SL)

Bonus

Alle ansøgere, der søger om optagelse inden for to år efter endt adgangsgivende eksamen, får ganget deres gennemsnit med 1,08. Læse mere om reglerne for tildeling af bonus

Specifikke adgangskrav

Udover den adgangsgivende eksamen, skal du have bestået de specifikke adgangskrav til uddannelsen, uanset om du søger i kvote 1 eller kvote 2.

De specifikke adgangskrav er bestemte gymnasiale fag på bestemte niveauer. Du kan have opfyldt de specifikke adgangskrav som en af din adgangsgivende eksamen eller ved supplering.

De specifikke adgangskrav er forskellige fra uddannelse til uddannelse.

Her finder du de specifikke adgangskrav for den enkelte uddannelse.

Faget skal være bestået

For at leve op til de specifikke adgangskrav skal fagene være bestået. For at et fag er bestået, skal du minimum have 2,0 i gennemsnit af karaktererne i det enkelte fag.

Har du ikke bestået et fag på eksempel A niveau, men kravet er B niveau, godtager SDU en attestation fra uddannelsesstedet, hvorpå det fremgår, at faget er bestået på det forudgående niveau.

Opfylder du ikke et eller flere specifikke adgangskrav?

Hvis du ikke opfylder et eller flere af de specifikke adgangskrav via din adgangsgivende eksamen, kan du supplere fag og niveauer. Læs mere i afsnittet supplering længere nede på denne side.

Det er i nogle tilfælde også muligt at få foretaget en Individuel kompetencevurdering (IKV), hvis du mener, du har kvalifikationer, der svarer til det krævede niveau i faget. Du kan henvende dig til dit lokale VUC og høre om dine muligheder for at få en individuel vurdering af dine kompetencer.

Karakterkrav

Til disse uddannelser skal du opfylde et karakterkrav, som en del af adgangskravene:

Vær opmærksom på, at karakterkravene er forskellige fra uddannelse til uddannelse.

Opfylder du ikke karakterkravet

  • Du kan søge i kvote 2 og deltage i en adgangsprøve
  • Du kan supplere fag, så du kan forbedre gennemsnittet i fagkombinationen, og dermed opfylde karakterkravet. Suppleringen skal være afsluttet inden 5. juli, hvis det er med henblik på at forbedre gennemsnittet i fagkombinationen. Læs mere om supplering længere nede på denne side.

Du har ikke mulighed for at forbedre gennemsnittet i din adgangsgivende eksamen.

Supplering

Hvorfor supplere fag og niveauer?

  • Hvis du ikke opfylder de specifikke adgangskrav
  • Hvis du vil forbedre dit karaktergennemsnit i fagkombinationen for at opfylde et karakterkrav

Du har ikke mulighed for at forbedre gennemsnittet i din adgangsgivende eksamen.

Hvornår kan du supplere?

  • Før 5. juli:

Hvis du afslutter suppleringen før 5. juli, kan du nå at supplere et eller flere fag og niveauer.

  • Efter 5. juli (sommersupplering):

Hvis du supplerer efter 5. juli, skal du afslutte suppleringen inden studiestart, altså senest 31. august og din optagelse er betinget af, at du består suppleringen.

  • Hvis du supplerer for at opfylde et karakterkrav: 

Hvis du supplerer med henblik på at forbedre gennemsnittet i fagkombinationen, og dermed komme til at opfylde et karakterkrav, skal suppleringen være afsluttet inden den 5. juli.

  • Særligt for uddannelserne: Folkesundhedsvidenskab, Idræt og sundhed, Klinisk biomekanik, Medicin og Psykologi:

Du kan kun supplere ét fag, ét niveau efter 5. juli. Suppleringen skal være afsluttet inden studiestart, altså senest 31. august og din optagelse er betinget af, at du består suppleringen.

Det er dog muligt at supplere flere fag og niveauer, hvis du søger om vinterstart ved Klinisk biomekanik eller Medicin. I så fald skal suppleringen være afsluttet inden vinterstudiestart altså senest 31. januar og din optagelse er betinget af, at du består suppleringen.

Husk at indsende suppleringsbeviset

Så snart du har fået dit suppleringsbevis, skal du upload beviset:

  • Får du beviset inden den  5. juli kl. 12:00, skal du uploade det på din ansøgning på www.optagelse.dk
  • Får du beviset efter inden 5. juli kl. 12:00, skal på uploade det på Optag SDU

Hvordan supplerer du fag og niveauer

Vi anbefaler, at du opfylder adgangskravene ved at følge og bestå gymnasiale suppleringskurser eller HF-enkeltfagskurser.

Der er også særligt tilrettelagte gymnasiale suppleringskurser (GSK gennem VUC) i enkelte fag, hvor niveauet kan opnås ved at følge et mere intensivt forløb.

I Region Syddanmark koordineres gymnasial supplering af Odense Katedralskole.

Derudover er der også særligt tilrettelagte forløb i resten af landet. Kontakt GSDanmark for nærmere information.

Hvis du er student i år og ønsker at forbedre en karakter i fag, du allerede har bestået, eller hvor du opfylder det fagspecifikke karakterkrav, der er på visse uddannelser, kan der være særlige forhold, du skal være opmærksom på i forbindelse med gymnasial supplering. Kontakt Odense Katedralskole for at få nærmere informationer.

 Brug 3 minutter på at se vores film om at søge om optagelse i kvote 2:

Søg ind nu

Send din ansøgning om optagelse via www.optagelse.dk nu

Send ansøgning

Kontakt os

Vi står klar til at hjælpe dig, hvad end du er sikker på dit studievalg eller godt kunne bruge et par gode råd.

Læs mere

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies