Menu

Negot i arabisk (Kandidat)

  • Denne uddannelse kan læses i Odense

Globaliseringstendensen og den internationale dimension inden for såvel handel som andre former for samarbejde er støt stigende. Med en negot-uddannelse får du forudsætningerne for at blive en nøgleperson i denne udvikling.

Uddannelsen giver dig kompetencer inden for virksomhedsøkonomi, marketing, ledelse, kommunikation og kultur, der gør dig kvalificeret til at blive en væsentlig beslutningstager i internationale foretagender.

I uddannelsesforløbet kombineres økonomi, marketing og management med sprog, kultur og kommunikation, idet et af fremmedsprogene arabisk, engelsk, spansk eller tysk indgår i større eller mindre omfang. Den økonomisk-samfundsvidenskabelige og den sproglig-kulturelle del vægter lige meget.

Vælg mellem seks profiler:

Du skal vælge et hovedsprog svarende til det, du har forudsætninger i fra din bacheloruddannelse (arabisk, engelsk, spansk eller tysk). Desuden skal du vælge én  PROFIL ud af de seks, der findes og som alle kombinerer kurser fra stærke forskningsmiljøer inden hhv. det humanistiske og det samfundsvidendskabelige område.

International Relations

International Economics

Human Resource Management

International Sales Management

International Communication Management

Global Marketing Management

Du kan læse mere om profilerne HER.

Herudover indgår også fælles fag på tværs af sporene samt valgfag. Og endelig afsluttes studiet med et kandidatspeciale.

Undervisningen er på engelsk, idet visse sprogfag dog foregår på arabisk, spansk eller tysk, afhængig af det valgte hovedsprog.

 

Adgangskrav og optagelse

Læs om adgangskrav og søg om optagelse

ansøg her

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies