Skip to main content

Dine valg undervejs definerer dine fremtidsmuligheder

På kandidatuddannelsen i Filosofi har du en masse valgfriheder og muligheder for at tone uddannelsen i den retning, du brænder for: 

  • Vil du på udlandsophold?
  • Hvad med projektorienteret forløb?
  • Hvad vil du lære i dine opgaver, projekter og valgfag?
  • Vil du arbejde alene eller sammen med andre?
  • Hvilket type problem vil du arbejde med i dit speciale?

På mitsdu kan du se mere om hvilke elementer og valgfriheder, der indgår i kandidatuddannelsen i Filosofi. 

 

To kandidater fra Filosofi går ikke ud ad døren om to år med de samme kompetencer. Det betyder at vores kandidater løser mange forskellige opgaver ude i verden, når de afslutter deres kandidat. Opgaver, der matcher de kompetencer, de har udviklet undervejs.

Du kan gå mange veje – og det er dine valg undervejs i uddannelsen, som i høj grad definerer dine muligheder.

Eksempler på, hvad færdiguddannede kandidater har lært og gør ude i verden

Nedenfor kan du læse mere om, hvad kandidater fra denne uddannelse tager med sig, og hvordan de bidrager i verden. Listerne er slet ikke udtømmende - du vil finde masser af kandidater, som har brugt deres uddannelse til at lære andre ting og skabt sig en fremtid, som man umuligt kunne have forestillet sig.

Undervejs

Det du lærer undervejs i uddannelsen
En uddannelse i Filosofi er en læreproces, hvor du blandt andet lærer at:

  • formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister.
  • vurdere og anvende filosofiske metoder og synspunkter i forhold til en konkret opgave herunder fokusere på delproblemer og delspørgsmål og argumentere for valget.
  • behandle etiske og politiske problemer rationelt.
  • strukturere viden og udvikle nye begreber og ny terminologi.
  • formulere og formidle filosofiske problemstillinger og synspunkter.
  • identificere og gennemskue stereotyper, fejlslutninger og tvivlsomme præmisser.
  • fremstille logiske strukturer klart og overskueligt.
  • identificere hovedbudskabet og argumentationsstrukturen i en tekst eller en mundtlig udtalelse.
  • selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar.

Kandidater fra denne uddannelse nævner herudover en lang række kompetencer, som de, hver især, udviklede mens de studerede.

Bagefter

Det du kan bidrage med efter uddannelsen
Helt konkret vil du kunne have et arbejde, hvor du skal:

  • planlægge og udføre formidlingsarbejde til forskellige målgrupper.
  • analysere menneskelig adfærd, både individuelt og samfundsmæssigt, eksempelvis i forbindelse med personaleudvikling og konflikthåndtering.
  • indgå i projekter omkring kommunikation og markedsføring.
  • agere som rådgiver eller konsulent i forskellige organisationer, eksempelvis på kultur-, kommunikations- eller uddannelsesområdet.
  • anvende filosofiske metoder og tilgange i forhold til en konkret opgave, herunder reflektere og argumentere for valget af kommunikations- og formidlingsformer.
  • undervise i gymnasiet, højskolesektoren eller på universitetet .

Listen her giver eksempler på hvad tidligere kandidater fortæller de arbejder med efter uddannelsen. Men listen er uendeligt meget længere.

 

 

 

 


Error while rendering view [Video Box].