Menu

Kollegieværelser

Kollegieværelserne har udsigt over landskabet og med bygningens drej og twist samtidig undgår indkig fra naboen, så privatlivet kan bibeholdes. Hvert værelse har også egen altan.

Campus Kollegiet har enkeltværelser samt to-personers-værelser bestående af:

  • Alle værelsestyperne har det til fælles, at de er møbleret med kvalitetsdesign og indeholder eget wc/bad, altan, samt en lille vask og et lille køleskab placeret i entréen.
  • Tre typer værelser: enkeltværelse (20 kvm.), 2-personers værelse (35 kvm.) og tilgængelighedsværelser (22 kvm.).
  • På hvert værelse er der eget bad og toilet. Der er skabsopbevaring og en lille vask. Yderligere inventar på værelserne: sovesofa, sofabord, stol,  spisebord m. tre spisestole, reolsystem med en lille indbygget arbejdsplads/skrivebord og lamper.
  • Hvert værelse har egen lukket altan med udsigt over SDU, Odense by eller skovareal.
  • Værelserne er møbleret med designmøbler.
  • Idealet er, at den studerende faktisk kun skal tage personlige ejendele med samt en dyne. Alt andet skal være inkluderet.
  • Til hver beboer hører også en cykel, hvis man ønsker dette (med depositum på 500 kr.). Til alle beboernes cykler er der cykelparkering (i kælder og stue).
  • Kæledyr er ikke tilladt.
  • Rygning forbudt. 
  • Der vil være fri Wi-Fi i bygningen.
  • Der er mulighed for at slutte sit eget TV til på værelset via PDS-stik. 
  • Der er ingen TV-pakke tilknyttet kollegiet (det vil være muligt selv at vælge/købe fx streamingtjenester, som fx Netflix, HBO m.m.).

Campus Kollegiet henvender sig også til beboere med særlige behov (tilgængelighedsværelser), eksempelvis kørestolsbrugere. Derfor er nogle af værelserne indrettet med fx større wc/bad og fælleskøkkenet er udstyret med hæve-sænkeborde.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies