Menu

Økonomi, Odense

Syddansk Universitet i Odense ansætter som udgangspunkt en elev hvert år med opstart i august.

Som økonomielev bliver du en del af en stor international organisation, som er i konstant udvikling. I løbet af de to år kommer du til at arbejde i forskellige afdelinger, hvilket giver et godt billede af den økonomiske administration på Syddansk Universitet. Du vil få en stor kontaktflade i løbet af din læretid.

Opgaver
Du vil som økonomielev blive stillet overfor en bred vifte af arbejdsopgaver i de forskellige afdelinger. Dine arbejdsopgaver er inden for forskellige områder som fx:

  • Behandling af bilag vedr. køb
  • Salgsfakturering
  • Kasse
  • Lønafregning
  • Rejseafregning
  • Controlling
  • Udbud

Elevklubben
Du bliver en del af elevklubben, som er for alle kontor- og økonomielever på universitetet. Elevklubben er et frit forum for elever med mulighed for sparring og styrkelse af sammenhold mellem elever i de forskellige byer.

Skole og fagprøve
Din elevtid veksler mellem skoleophold og praktik her på Syddansk Universitet. Skoleophold foregår på Tietgenskolen i Odense. Skoleforløbet afsluttes med en skriftlig fagprøve og mundtlig eksamen.

Adgangskrav
Du skal have bestået grundforløb fra en erhvervsskole, inklusiv den et årige studiekompetencegivende del EUX eller HG, HGV eller HGS med de rette niveauer.

Ansøgning
Vi modtager gerne en ansøgning fra dig, når vi har slået en relevant elevstilling op. Alle elevstillinger slås op på vores hjemmeside og skal søges online.

Hvad siger en af vores tidligere elever?
Rolaf Jafar, udlært i 2016:

"Syddansk Universitet er et stort sted, hvor man kommer igennem mange afdelinger i uddannelsesforløbet. I hver afdeling er der gode kolleger og oplæringsansvarlige, som tager sig af en. Hver gang man har gennemført arbejdsopgaver i en afdeling, har man en masse ny viden med sig i bagagen."

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies