Menu

Datatekniker, Odense

Syddansk Universitet uddanner datateknikere (også EUX). Vi har løbende 2 datateknikerelever på Syddansk Universitet i Odense.

Som datateknikerelev bliver du en del af en stor og professionel organisation. Du vil indgå i en travl og spændende hverdag, hvor du vil blive udfordret både fagligt og personligt.

Vi søger gerne datateknikerelever, som har overstået de første to år som supportelev.

Din opgaver vil være opgaver omkring backend og infrastruktur på SDU.

Opgaver
Som datateknikerelev vil du have en afvekslende arbejdsdag. Dine arbejdsopgaver er inden for forskellige områder som fx:

  • Konfiguration af netværk.
  • Drift og vedligehold af servere.
  • Sikre en velfungerende IT-infrastruktur.

Fælleskab med andre IT- og datateknikelever
Vi holder løbende arrangementer for vores It-support- og datateknik-elever. Vi afholder fællesdage hvor der både er faglige indlæg og individuelle eller gruppeopgaver. Eleverne får også tid til uformel snak på tværs af de afdelinger de sidder i. Her sparrer de med hinanden og snakker om, hvordan det er at være elev.

Skole og svendeprøve
Din elevtid veksler mellem skoleophold og praktik her på Syddansk Universitet. Skoleopholdene bliver tilrettet individuelt. Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve.

Adgangskrav
Du skal have bestået grundforløb fra en fagskole og supportuddannelsen, før du kan begynde som datatekniker-elev hos os.

Ansøgning
Vi modtager gerne en ansøgning fra dig, når vi har slået en relevant elevstilling op. Alle elevstillinger slås op på vores hjemmeside og skal søges online.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies