Menu

Back2Nature

Baggrund

Brugen af droner har et stort potentiale i forhold til monitorering og overvågning af naturen. 

Vi kan bruge droner til at studere dyrenes naturlige adfærd og dermed finde ud af, hvordan de trives bedst.

Der er også en stigende interesse for at forstå, hvordan dyrene påvirkes af menneskelige aktiviteter, f.eks. Støj skabt af bil- og bådtrafik eller fysiske og akustiske forhindringer som f.eks. Vindmølleparker.

De teknologier og den biologiske viden, der opnås under dette projekt, vil have indvirkning på den fremtidige brug af droner i sådanne undersøgelser og for bevaringsindsats for flagermus og hvaler.

Projektets formål

Projekt ønsker at kombinere den nyeste forskning inden for bioakustisk med banebrydende droneteknologi for dermed at gøre det lettere at studere flagermus og hvaler i deres naturlige habitat.

Det vil give os et hidtil uset indblik i, hvordan dyrene bruger deres unikke sensoriske system i den kontekst de har udviklet sig til at fungere i, og vil levere vigtig teknologisk udvikling til brugen af droner til miljøovervågning generelt. 

Projektets outcome

Udvikling af en drone-platform, der kan foretage akustiske og visuelle overvågninger på områder, der er vanskelige at nå, både på land og til søs.

Kontakt

Arbejdspakkeleder: Lektor Magnus Wahlberg, Biologisk Institut

Partnere

Professor John Hallam, Centre for BioRobotics, Maersk Mc-Kinney Møller Instituttet
Lektor Lasse Jakobsen, Centre for BioRobotics, Biologisk Institut

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies