Menu

Projekter

1 Antikvarernes netværk, lærdomsforståelse og formidlingspraksis 1600-1750: private samlinger mellem mikrokosmos og hybridernes fald

Samarbejdspartnere: Ph.d.-studerende, cand.mag. Valdemar Hedelykke Grambye og lektor, ph.d. Lars Bisgaard, Syddansk Universitet
Projektperiode: 1. september 2016 - 1. september 2019

Antikvarer før 1750, herunder den kendte Ole Worm (1588-1654), skabte forudsætningerne for etableringen af de moderne, danske museer i 1800-tallet og den første forståelse for systematisering af samlinger og genstande. Formålet med delprojektet er at bidrage til at forstå antikvarernes samlingsmæssige hensigter og ambitioner, den historiske relativitet til nutidens museumsformidling og antikvarismens betydning. Det formål opfyldes ved at undersøge udvalgte, danske antikvarers netværk, formidlingspraksis og lærdomsforståelse. Vi anlægger et transnationalt, netværksbaseret helhedsperspektiv på de danske private samlinger og deres udøvere i perionde 1600-1750 for på innovativ vis at placere historien om antikvarismen og de private samlinger i Danmark inden for en international forskningsdiskussion om tidlig transnational museums- og samlingsvirksomhed i Europa. Delprojektets empiriske grundlag er breve, dagbøger, accessions-, inventar- og samlingslister, præsteindberetninger, auktionskataloger, publikationer m.m. med et særligt fokus på ’kulturhistoriske’ genstande. Delprojektets indsigter perspektiveres i forhold til moderne museumsforsknings konstruerede dilemma imellem oplysning og oplevelse. Herved dannes en afgørende historisk klangbund for de formidlingsmæssige diskussioner i det kollektive forskningsprojekt, Vores Museum, som projektet er en del af.


2 Mellem centrum og periferi: museumsudvikling 1850-1950

Samarbejdspartnere: Ph.d.-studerende, cand.mag. Kasper Haunstrup Madsen og lektor, ph.d. Lars Bisgaard , Syddansk Universitet
Projektperiode: 1.august 2016 - 1. august 2019

Moderne danske museers vigtigste vækstperiode er 1850-1950, og de fleste museer ligger stadig uden for de store byer. Delprojektets formål er at bidrage til at forstå grundlaget for at oprette de mindre kulturhistoriske provinsmuseer. Det formål opfyldes ved at undersøge disse museers institutionshistorie samt deres formidlingsformer ud fra en tese om, at afvejninger af oplysning og oplevelse afhænger af geografisk placering. Var de mindre provinsmuseer mere aktive end de større bymuseer til at skabe netværk til andre lokale aktører og udvikle museumsformidling i forhold til fx højskoler og forsamlingshuse? Det primære empiriske grundlag er årsskrifter, organisationsdokumenter og interne arbejdspapirer fra de kulturhistoriske provinsmuseer, der opstår i perioden. Hermed sikres en spredning i forhold til størrelse, alder og geografisk placering. Museernes tidlige institutionshistorie er ikke gennemgået med det sigte før, og delprojektet udgør dermed et afgørende historisk grundlag for Vores museums nutidige spor, især i forhold til at afdække institutionsanalyse og forstå geografiske og kulturelle positioner i dilemmaerne mellem oplevelse og oplysning.


3 Levendegørelse som formidlings- og oplevelsesform på kulturhistoriske museer gennem 100 år

Samarbejdspartnere: Ph.d.-studerende, cand.mag. Tilde Strandbygaard Gabriel Jessen og professor, ph.d. Anette Elisabeth Warring, Roskilde Universitet 
Projektperiode: 1. august 2016 - 31. juli 2019

Levendegørelse af fortid er vokset eksplosivt i løbet af de sidste årtier, og i dag er forskellige former for levendegørende formidling en integreret del af mange kulturhistoriske museers praksis. Ansatte, frivillige og besøgende iscenesætter på museerne en række forskellige historiske teknologier, aktiviteter og sociale roller, der blandt andet skal gøre forskellige fortider mere levende for publikum. Dette delprojekt har til formål at bidrage til en nuanceret forståelse af museers interaktion med det omgivende samfund. Det formål opfyldes ved at undersøge fænomenet levendegørelses over 100-årige forhistorie. Hermed etableres et vigtigt fundament for at undersøge, analysere og kvalificere museernes levendegørende praksis i dag - ikke mindst i forhold til de dilemmaer mellem oplysning og oplevelse, der er blevet diskuteret flittigt, siden direktøren for Nationalmuseet Sophus Müller angreb den nye folkemuseumsform i 1897. Med en særlig opmærksomhed på, hvordan museerne har håndteret disse dilemmaer undersøger dette delprojekt hvor, hvornår, hvordan, hvorfor, til og for hvem danske museer har levendegjort fortid gennem de sidste ca. 100 år. Det primære empiriske grundlag er museale arkiver, mens delprojektet teoretisk trækker på traditioner inden for både kulturhistorie, etnologi, arkæologi og performance studies. Delprojektet berører både institutions-, repræsentations- og brugerdimensioner i Vores museums samlede program og udgør et vigtigt fundament for det samtidige spors analyser af museernes position i spændingsfeltet mellem folkelighed og faglighed, oplevelse og oplysning.


4 Generalist eller specialist? En undersøgelse af museumsprofessionens udvikling fra 1958 til i dag med særligt fokus på forventningerne til de museumsprofessionelles kompetencer

Samarbejdspartnere: Ph.d.-studerende, cand.mag. Susanne Krogh Jensen og professor, ph.d. Hans Dam Christensen, Københavns Universitet
Projektperiode: 1. september 2016 - 1. august 2019

Siden den første lov om kulturhistoriske lokalmuseer blev vedtaget i 1958, har danske museer oplevet en professionalisering på en lang række områder. Skiftende opfattelser af museernes institutionelle rolle og opgaver i velfærdssamfundet har ført til ændringer i museumsmedarbejdernes arbejde og i forventningerne til deres kompetencer. Centralt for disse ændringer er fortløbende debatter om museet som institution – ikke mindst debatten om forholdet mellem oplysning og oplevelse i museernes arbejde. Dette projekt har til formål at bidrage til en nuanceret forståelse af museernes professionalisering. Formålet opnås ved at analysere museumsarbejdets udvikling fra 1958 til i dag. Grundlaget for den empiriske del af undersøgelsen er i lovgivning og tilhørende regelsæt, de udbudte uddannelsesmæssige muligheder for museumsprofessionelle, samt museernes organisatoriske udvikling i form af deres strategiske og praktiske udfyldelse af de skiftende rammer. Ved at karakterisere og diskutere museumsprofessionernes udvikling i relation til museernes placering som kulturelle samfundsinstitutioner tilfører projektet Vores museums overordnede program et vigtigt historisk perspektiv og styrker samtidig vidensgrundlaget for nutidens debatter om museers interaktion med det omgivende samfund.


5 Digital museumsformidling i Danmark: en kritisk evaluering af implementering og impact

Samarbejdspartnere: Ph.d.-studerende, cand.mag. Eva Pina Myrczik og professor, ph.d. Hans Dam Christensen, Københavns Universitet
Projektperiode: 1. august 2016 - 31. juli 2019
Båret frem af digitale teknologiers udvikling, kulturpolitiske krav, offentlige projektmidler og offentlig-private samarbejder har museernes digitale formidling udviklet sig hurtigt over knap tre årtier. De nye formidlingsformer og –projekter baseres ofte på en stærk tro på digitale teknologiers muligheder for at formidle oplevelse og oplysning med afsæt i brugernes behov. Men vi mangler en samlet opsamling på og evaluering af alle disse erfaringer. Formålet med dette delprojekt er bidrage til en sådan evaluering, og det sker ud fra følgende forskningsspørgsmål: på hvilke måder fremmer digitaliseret museumsformidling  i Danmark brugernes inddragelse, oplevelse og videndeling? Det empiriske datagrundlag er hovedsagelig kvantitativt og skabes via en landsdækkende undersøgelse blandt modtagere af Kulturministeriets tilskudsordninger og private fondstildelinger. Analysen kontekstualiseres i forhold til eksisterende brugerundersøgelser, resultatkontrakter, kulturpolitiske udredninger og uddybende kvalitative interviews med centrale aktører. Delprojektet danner en afgørende, kvantitativ ramme for Vores museums casebaserede projekter vedrørende nutidens praksis med brugerinddragelse.


6 Design og evaluering af oplevelser som middel til læring i en museumskontekst

Samarbejdspartnere: Ph.d.-studerende, cand.it. Kristina Madsen; professor, ph.d. Jens F. Jensen, Aalborg Universitet; og Limfjordsmuseet
Projektperiode: 15. juni 2016 - 14. juni 2019
Limfjordsmuseet planlægger inden for de næste år at etablere en ny, permanent udstilling om Limfjordens søfart under arbejdstitlen ’Kurs og kompas’. Udstillingen vil bruge interaktive multimedier som midler til at skabe læring gennem fascination og forundring i stedet for fakta. Casen udgør således en enestående mulighed for at få indflydelse på og med-designe den faktiske udstilling og efterfølgende evaluere effekter og brugeroplevelser. Forskningsspørgsmålet er: Hvordan designer man ved hjælp af digitale, interaktive teknologier engagerende oplevelser, der er i stand til at optimere læring i forhold til stedbunden, maritim kulturarv, og i hvilket omfang sker den læring? Metodisk anvendes tilgange som research through design, aktionsforskning og oplevelsesdesign; mens evaluering sker via etnografiske metoder som deltagende observation og kvalitative brugerundersøgelser. Delprojektet medvirker især til at undersøge Vores museums repræsentations- og brugsdimensioner, og dets resultater har stor relevans for de mange museer, der anvender digitale teknologier og medier som veje til oplevelsesorienteret læring.


7 Levende og nærværende digitale oplevelser på ubemandede udstillingssteder

Samarbejdspartnere: Ph.d.-studerende, cand.it. Rameshnath Kala Krishnasamy; professor, ph.d. Jens F. Jensen, Aalborg Universitet; og Nordjyllands Historiske Museum
Projektperiode: 1. juni 2016 - 31. maj 2019

Centraliseringer og rationaliseringer af museumsdriften på danske museer betyder bl.a. lukning af mindre afdelinger. Et alternativ til sådanne lukninger af afdelinger er at arbejde med ubemandede museer og udstillinger, hvor digitale medieteknologier kan facilitere en selvbetjent museumsoplevelse. Dette forskningsprojekt tager udgangspunkt i de udfordringer, der er for at kunne fortsætte driften og bibeholde de historiske landemærker, så formidlingen bliver leveret in situ via passende teknologiske platforme. Dette delprojekts forskningsbidrag vil være generelle designprincipper og design-guidelines, der kan anvendes i lignende konstellationer af brugere, kontekst og teknologi. Det empiriske grundlag er mindre afdelinger under Nordjyllands Historiske Museum, som er under omdannelse til selvbetjente udstillingssteder. Projektet bidrager således med teoretisk, metodisk og empirisk viden i forhold til at designe digitale teknologier, der kan understøtte brugeroplevelser på sådanne udstillingssteder. Metodisk anvender designdelen tilgange som research through design, aktionsforskning og constructive design research, mens brugeranalyserne inddrager både kvalitative og kvantitative metoder. Der er tale om en eksplorativ designtilgang, hvor data skabes for at kunne udvikle koncepter, der efterfølgende designes, analyseres og evalueres i et iterativt forløb.


8 Kunst, dialog og eksperiment: brugerdeltagelse som social katalysator for museumskommunikation

Samarbejdspartnere: Ph.d.-studerende, cand.mag. Christiane Witzel Særkjær; lektor, mag.art. Ane Hejlskov Larsen, Aarhus Universitet; og Randers Kunstmuseum
Projektperiode: 1. august 2016 - 31. juli 2019
Formålet med projektet er at bidrage til at styrke lokale brugeres inddragelse på kunstmuseer. Dette opnås ved at udvikle og undersøge nye former for deltagelse af og dialog med lokale brugere af Randers Kunstmuseum ud fra spørgsmålene: Hvilken betydning har museumsrummet og interaktionen mellem brugerne for deres kunstoplevelse, og hvordan udvikles brugernes deltagelse på museet, så den giver mening for den enkelte, museet og samfundet? Det er projektets tese, at brugerdeltagelse på museet skaber rum for sociale relationer, som åbner for nye æstetiske oplevelser og forståelser af kunst, og som samtidig øger brugernes samfundsmæssige engagement.
Metodisk anvendes kvalitative tilgange med brugerinterview og deltagerobservation samt innovative designprocesser. Her udvikles og afprøves forskellige deltagelsesprincipper fx i form af en række workshops, hvor brugerne møder værker fra Randers Kunstmuseums samling i og uden for museet.
Projektets resultater bidrager med nye tilgange til, hvordan kunstmuseer kan inddrage lokale brugergrupper af relevans for andre museer og kulturinstitutioner, der ønsker at fremme medborgerskab og mere livskvalitet.


9 Ældre kunst og nutidige brugere: nye metoder til formidling af Skovgaard-familiens kunst og samtid

Samarbejdspartnere: Ph.d.-studerende, cand.mag. Mia Yates; lektor, mag.art. Ane Hejlskov Larsen, Aarhus Universitet; og Skovgaard Museet
Projektperiode: 1. august 2016 – 1. august 2019

Jo ældre genstande, et museum formidler, jo mere udfordrende kan det være at forstå dem. Dette projekt har til formål at styrke varierede brugergruppers oplevelse og forståelse af ældre kunst. For at opfylde det formål undersøger projektet følgende hovedspørgsmål: hvilke kontekstuelle rammer fremmer nutidige brugeres forståelse af Skovgaard Museets samling? Og hvordan kan nye formidlingsgreb åbne samlingen for flere forskellige brugergrupper?
Projektet tager afsæt i en evaluering af Skovgaardmuseets hidtidige formidlingseksperimenter, samt i kvalitative, antropologiske feltundersøgelser af museets brugere og ikke-brugere for at afdække deres oplevelser af den eksisterende formidling. På baggrund af evalueringen og brugerundersøgelserne udvikles prototyper på formidlingstiltag, som afprøves ved særarrangementer på Skovgaard Museet.
Det er tesen, at netop Skovgaard Museets samlingsfundament i en kunstnerfamilie udgør et forankringspunkt for brugernes identifikation, der kan bygge bro over tidskløften. Skovgaardfamiliens personlige fortællinger inddrages derfor i de nye formidlingstiltag, som udvikles ved hjælp af narrativitetsteori, eftersom narrativer kan skabe meningsfulde forbindelser mellem fantasi og virkelighed, og herigennem være et effektivt redskab til at aktivere historien i relation til nutiden. Sensorisk teori inddrages også for at afdække, hvordan og med hvilket formål forskellige sanser kan komme i spil og understøtte varierede møder med samlingen.
Delprojektet bidrager således med ideer til, hvordan kunstmuseer med historisk kunst kan fremme samlingernes sociale og kulturelle tilgængelighed ved hjælp af narrativer og sensoriske elementer. På den måde styrker delprojektet demokratiseringen af kunstmuseer i Danmark i forhold til nye brugergrupper.


10 Astrofysik: mellem forskningsfaglighed og engagerende formidling

Samarbejdspartnere: Ph.d.-studerende, cand.scient. Line Skøtt Nicolaisen; lektor, ph.d. Marianne Achiam, Københavns Universitet; og Tycho Brahe Planetarium
Projektperiode: 1. august 2016 - 31. juli 2019
Det ultimative mål for science-centre og museer er at gøre viden tilgængelig for offentligheden. Internationale undersøgelser viser imidlertid, at denne viden er ikke lige tilgængelig og relevant for alle, og at køn spiller en stor rolle for besøgendes oplevelser af formidling. Dette projekt har til formål at bidrage til at styrke en differentieret formidling af naturvidenskab især i forhold til astrofysik. Formålet søges opfyldt ved at undersøge et planetariums formidling med fokus på mulige in- og eksklusionsprocesser af brugere.
Projektet benytter didaktisk teori til at undersøge betingelser, der har indflydelse på udformningen af formidling i udstillinger og andre formidlingstilbud. Ændrer transformationen af videnskabelig viden til bred formidling professionelle formodninger om en besøgende? Er transformationen med til at viderebringe stereotype forestillinger om, hvad der udgør en besøgende, som er interesseret i astronomi?  Hvilke elementer er vigtige for at fremme en differentieret formidling?
Empirisk med-designer projektet en ny udstilling sammen med Tycho Brahe Planetarium med fokus på at udvikle differentieret formidling. Metodisk anvendes interview med mulige brugere opdelt i forhold til køn og af med-design baseret på brugeranalyser. Projektets resultater vil danne grundlag for et inkluderende design af udstillingen og vil bidrage til at udvikle viden om at designe for inklusion.
Delprojektet vil derved bidrage med vigtig viden om, hvordan man kan designe for inklusion inden for et emne, som mange borgere traditionelt opfatter som ekskluderende. Denne viden har ikke kun relevans for danske science centre, men også for museer generelt, national og internationalt.


11 Faglige og brugerinddragende udvekslinger i digital formidlingspraksis

Samarbejdspartnere: Postdoc, ph.d. Rikke Haller Baggesen; lektor, ph.d. Michael Haldrup, Roskilde Universitet; og RAGNAROCK - museet for pop, rock og ungdomskultur
Projektperiode: 1. august 2016 - 31. juli 2019
Digitale teknologier medvirker ikke blot til at ændre museers fysiske og virtuelle formidling, de åbner også for nye former for udveksling mellem museer og brugere, når brugerne eksempelvis inddrages som medindsamlere. Dermed udviskes grænserne mellem indsamling og formidling, og samtidig skubber udviklingen til museernes traditionelle opdeling mellem fagfaglige og formidlingsfaglige opgaver og kompetencer. Delprojektet sætter fokus på denne proces ved at undersøge samspillet mellem indsamling og formidling, oplysning og oplevelse, og brugerdeltagelse og museumsfaglighed i en digital indsamlingspraksis. Undersøgelsen inddrager refleksion over den museumsfaglige udveksling og kompetenceudvikling i et digitale formidlingsfelt samt over muligheder og dilemmaer i en praksisnær museumsforskning. Empirisk bygger projektet på analyse, medudvikling og evaluering af indsamlings- og formidlingsplatformen Rockspor på Ragnarock ud fra observations- og interviewbaserede undersøgelser samt interventioner med voksne online-brugere og med fokus på at skabe både brugeroplevelser og samlingsrelevant indhold.


12 Museet som hybridt oplevelsesrum

Samarbejdspartnere: Ph.d.-studerende, cand.mag. Signe Lykke Littrup; lektor, ph.d. Michael Haldrup, Roskilde Universitet; og Danmarks Borgcenter
Projektperiode: 1. august 2016 – 31. juli 2019
At tilbyde attraktive oplevelser er de sidste årtier blevet en vigtig opgave for de danske museer, og digitale teknologier har gjort deres entré på museerne med løftet om at befordre immersive oplevelser, interaktion og leg for de besøgende. Dette projekt har til formål at bidrage til at styrke viden om, i hvilket omfang og på hvilke måder digitale teknologier understøtter den fysiske museumsoplevelse. Formålet opfyldes ved at undersøge, hvorvidt og i givet fald hvordan digitale teknologier styrker vekselvirkningen mellem individuelle og sociale udstillingsoplevelser, analoge og virtuelle rum, samt i hvilken grad oplevelsesdesign kan understøtte leg såvel som læring og erfaring i oplevelsesrummet.
Teoretisk arbejder projektet ud fra postfænomenologisk teori, der har fokus på, hvordan menneskers oplevelser medieres teknologisk i et hybridt felt mellem det fysiske og virtuelle rum. Empirisk har projektet fokus på Danmarks Borgcenter, som i løbet af 2018 justerer dele af sine udstillinger. Metodisk foretages observationer og optagelser af museumsgæsters interaktioner på Danmarks Borgcenter, og der foretages interviews af gæster og hyppige museumsgæster såvel som og ikke-brugere. På den baggrund arbejdes med bruger-fokuserede design-tilgange med henblik på at redesigne dele af Borgcentrets formidling.
Dette delprojekt bidrager til det overordnede forskningsprojekt med teorier og viden om samspillet mellem digitale og analoge teknologier i udstillingsrum og med viden om museumsgæsters teknologisk medierede oplevelser, hvilket har bred relevans for museumssektoren.


13 Udvikling af digital formidling på naturvidenskabelige museer: praksis og potentialer

Samarbejdspartnere: Adjunkt, ph.d. Sigurd Gronemann; professor, dr. phil. Kirsten Drotner, Syddansk Universitet; og Statens Naturhistoriske Museum
Projektperiode: 1. august 2016 - 1. juli 2019
Selvom digitale teknologier i dag indgår i både langsigtede formidlingsstrategier og i den daglige formidlingspraksis på mange museer, er der udfordringer forbundet med at sikre overensstemmelse mellem museernes intentioner om innovativ, digital formidling og realiteterne i deres udviklingspraksis og i brugernes anvendelse. Dette projekt sætter fokus på de potentialer og udfordringer, den øgede brug af digitale medier medfører for museer på tværs af formidlingens organisering, medarbejdere og arbejdsprocesser. Formålet er at bidrage til at optimere og udvikle museernes digitale formidlingspraksis ud fra den enkle tese, at en velfungerende udviklingsproces er afgørende for, at de digitale teknologier lever op til de forventninger, både brugere og museer har til dem. Teoretisk placerer projektet sig i et tværvidenskabeligt krydsfelt mellem medieteori, menneske-maskineinteraktion og museologi, og det indeholder både et analyse- og et udviklingsperspektiv. Metodisk anvendes etnografiske tilgange kombineret med designbaseret forskning. Empirisk tager projektet afsæt i Statens Naturhistoriske Museums udvikling af en række digitale formidlingsprodukter. For at præcisere og nuancere projektet inddrages desuden cases fra naturvidenskabelige museer af forskellig størrelse og placering, nemlig Fjord og Bælt (lille), Naturama (mellem) og Den Blå Planet (stor).


Associerede projekter: 

Sikring af væsentlige bevaringsværdier i lokalsamfundet: museumsarbejde mellem bevaring og formidling

Samarbejdspartner: Adjunkt Line Vestergaard Knudsen, Aalborg Universitet
Projektperiode:
Museer har gennem århundreder interageret med verden omkring sig og har bestræbt sig på at udgøre en forskel i det lokale, nationale eller globale samfund, de fandt sig placeret i. Men hvad sker der, når kulturhistoriske museer bevæger sig uden for murene for at påvirke den fysiske planlægning i lokalsamfundet? Og hvad sker der, når museumsinspektører og -formidlere bevæger sig ud i landsbyer og stationsbyer for at formidle og diskutere den lokale kulturarv med borgere i forsøg på at få dem til at se, bruge og bevare både materielle og immaterielle kulturarvsværdier?
Delprojektet søger at besvare disse spørgsmål via følgeforskning med specielt fokus på Brønderslev Museerne, Vesthimmerlands Museum og Muserum i Skive. Delprojektets resultater er relevante i en aktuel dansk situation, hvor museers samarbejde med kommuner (i form af det såkaldte Kapitel 8-arbejde) skal medvirke til, at væsentlige bevaringsværdier i landskabet sikres for fremtiden. Når museumsprofessionelle inden for bevaring, registrering og formidling mobiliseres til dette formål handler det om at afdække bevaringsværdier, men til tider også om at afsøge om der vil være lokal opbakning og praksisser der kan hjælpe til at gøre bevarelsen af bestemte bygninger og miljøer levende og relevant. Nogle museer arbejder yderligere proaktivt på at skabe bevidsthed om betydningen og relevansen af forskellige konkrete kulturarvsværdier i lokalområdet. 


Join or die! Designmuseet mellem formidling, praksis og medskaben

Samarbejdspartner: Lektor Line H. Christensen, Københavns Universitet
Projektperiode:

Offentlig-private partnerskaber udgør vigtige elementer af nutidig museumsformidling. Men hvad er de historiske rødder? Ud fra designfaglige og læringsteoretiske tilgange spørges i dette delprojekt: Hvordan har samarbejdsprocesser udviklet sig mellem museer og eksterne, professionelle aktører? Der fokuseres på Kunstindustrimuseet, som traditionelt har nære bånd til erhvervs-, kultur- og undervisningssektorerne, med afsæt i udstillingen fra 1932 Britisk Brugskunst. Det var et storstilet erhvervs- og kulturfremstød og udtryk for en moderne formidlingssucces baseret på kuratorisk, kommerciel og didaktisk medskaben. Herfra trækkes linjer op til aktuelle formidlingspraksisser på museet. Undersøgelsens empiriske del baseres på brevkorrespondancer, udstillingsprospekter, presseomtaler og fotografier i Designmuseum Danmarks arkiver, Det Kongelige Bibliotek, V&A Archives, Victoria and Albert Museum, og National Archives, Kew, London.


Det nye oplevelsesmuseum: formidlingsdimensioner på Louisiana, 1958-1998

Samarbejdspartner: Lektor Malene Vest Hansen, Københavns Universitet
Projektperiode:

Knud W. Jensen, grundlæggeren af Louisiana, fremhævede kunstmuseet som et oplevelsesrum, et mødested og levende kulturhus, da Louisana havde 40 års jubilæum i 1998: “Jo flere oplevelsesmuligheder programmet rummer, des mere lever Louisiana op til sin idé - at være et “musisk mødested” og et “samtidsengageret miljø”.’ Inspireret af MOMA i New York inviterede Louisiana publikum indenfor til kunstoplevelser med et udvidet udstillingsbegreb – og endda med indbydende hjemlig arkitektur og pejsestue med magelige stole og servering. Den oplevelsesfokuserede formidling stod dengang i kontrast til etablerede kunstmuseers mere finkulturelt fokuserede udstillings- og publikumspolitik; i dag er det en gængs model. Delprojektet har som tese, at Louisiana fremstår som model for det oplevelsesorienterede kunstmuseum i Danmark og vil undersøge, hvilket oplysningsideal, dette erklærede fokus på oplevelsesdimensioner indebærer. Det skal ske gennem en analyse af Louisianas udstillingspolitik gennem museets første 40 år, her særligt museets egen italesættelse af visioner samt nye formidlingstiltag som børnehus. Analysen perspektiveres med diskursanalyse af nyhedsmediers og kunstkritikkeres repræsentation af Louisiana.


Udvikling og implementering af 3D-teknologi i aktuel museumsformidling

Samarbejdspartner: Lektor Lise Skytte Jakobsen, Aarhus Universitet
Projektperiode: 1. august 2016 - 1. januar 2019

3D-scanning, 3D-print og 3D-modellering bliver i disse år tilgængelige digitale teknologier også for museerne. Økonomisk og teknisk er disse metoder nu inden for rækkevidde, og der eksperimenteres på flere udenlandske og danske museer med at udnytte 3D-teknologien til at styrke kvaliteten af kulturarvsrepræsentationen online, og også til at skabe markante oplevelser i de fysiske udstillinger. Med 3D-print kan man bl.a. re-materialisere museumsgenstande og invitere til berøring, brug og re-modellering af arkæologiske fund, kunstværker og naturarv. Teknologien giver nye og interessante perspektiver på begrebet ’digital levendegørelse’, ligesom den åbner hidtil ukendte muligheder for at udvikle mental sundhed via genstandshåndtering. Udviklingen kalder imidlertid også på en kritisk analyse og diskussion af de formidlingsmæssige fordele og udfordringer ved at anvende 3D-teknologi som repræsentationsform i museumssammenhæng. Målet med undersøgelsen er at skabe erfaringsudveksling mellem kultur- og naturhistoriske museer samt kunstmuseer vedrørende brugen af 3D-teknologi. Det sker gennem en kortlægning af de væsentligste eksisterende danske og internationale tiltag samt gennem følgeforskning på igangværende udviklingsprojekter med henblik på konkretisering af best practice på området.


Produktionskriterier for en transmedial udstilling

Samarbejdspartner: Ph.d.-studerende Vash Selvadurai, Aalborg Universitet
Projektperiode:

Visse aspekter af transmedia og cross-media bliver i dag eksperimentelt testet i relation til museer og udstillinger med henblik på at styrke oplevelsen. Men der findes kun få eksempler, der for alvor udnytter potentialet i transmedia aspekter. Det primære formål med dette projekt er at generere teori, metoder og teknikker til at skabe og gennemføre en involverende og lærerig transmedial udstilling, der danner bro over præ- og postoplevelsen og selve besøget. Formålet er at tilvejebringe ny viden om skabelse af en involverende og lærerig transmedial udstilling og at indsamle viden og erfaringer om den organisatoriske implementering, der er nødvendig for at styre en sådan udstilling. Projektet er et samarbejde mellem Nordsøen Oceanarium og Aalborg Universitet og støttet af Innovationsfonden. 


Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies