Menu

Seminar om kommunikation og audience studies

Vores museum har holdt internt seminar på Randers Kunstmuseum. Seminarets tema var 'Kommunikation og audience studies".

Ved det interne seminar den 16. august 2017  lagde Randers Kunstmuseum hus til, og dagens tema var "Kommunikation og audience studies". Hvordan definerer museer publikumsbegrebet?  Hvilke forforståelser er der knyttet til forskellige betegnelser som fx gæster, publikum, brugere og deltagere?  Og hvordan ønsker museer at kommunikere med og om gæster?

Programdeltagerne diskuterede publikumsbegrebet, dets anvendelighed og  mange konnotationer. Blikket blev også vendt mod museerne selv, for hvad dækker betegnelser som kustode, museumsvært og publikumschef over? Og på hvilke måder kommunikerer de forskellige fagligheder med museumsgæsterne?

 

Kirsten Drotner gav det teoretiske input til begrebsafklaring og begrebsbrug med oplægget "Audience og kommunikation i medie- og museumsforskningen".  Næste programpunkt handlede om, hvordan vi kan undersøge publikum, og her fik vi besøg af Sidsel Risted Staun fra Slots- og kulturstyrelsen. Hun har bl.a. arbejdet med den nationale brugerundersøgelse og fremhævede dens formål, hovedkonklusioner og værdiskabelse bl.a. for de enkelte museer, som kan trække data fra undersøgelsen.

 

Under rundvisningen på Randers Kunstmuseum førte Lise Jeppesen bl.a. deltagerne gennem salen med konkret kunst og en nyophængning af museets samling i omvendt kronologi. Desuden var programdeltagerne på POP UP Museum, som ph.d.-studerende Christiane W. Særkjær havde åbnet i en glascontainer udenfor kunstmuseet. Her blev vist temaet krop med værker hentet fra museet samt nye tiltag. Formålet var at trække kunsten ud på gaden for på den måde at skabe en ny og anderledes dialog med publikum.

 

 

Tilbage til aktuelt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies