Skip to main content
DA / EN

Fadumo Abdi Noor

Formål

Ph.d.-projektet har til formål at undersøge anvendelse af multilevel approach, identifikation af elementerne (kommune, almen praksis, sygehuse), måden de interagere og samarbejder på, og den potentielle virkning det har på prævalensen af diabetes i 10 kommuner i region Syddanmark.

Baggrund

Kroniske sygdomme er den hyppigste årsag til dødelighed og sygelighed, og forskning tyder på at komplekse tilstande såsom diabetes vil blive en større udfordring i fremtiden. Kroniske sygdomme har det til fælles, at de har brug for en langsigtet og kompleks reaktion, koordineret af sundhedspersonale, herunder sundhedsfremmende interventioner til at holde befolkning sund, og sygdomsforebyggende interventioner til at minimere senere komplikationer. En bred vifte af sundhedsrelaterede personale skal samarbejde, hvis muligheder for at reducere sygelighed og dødelighed forbundet med diabetes skal realiseres. Samlet set betyder det, at sundhedsvæsenet og samfundet står overfor en vigtig opgave. Den består dels i indsatser for at forebygge diabetes hos befolkningen generelt og indsatser rettet mod de, der er i særlig risiko. Den består ligeledes i at opspore, behandle og rehabilitere mennesker, som bliver syge. Og ikke mindst bidrager den til, at disse personer bliver i stand til bedst muligt at tage vare på egen situation. Der er derfor behov for indsats både nationalt, regionalt samt kommunalt.


Forskningsspørgsmål

  1. Hvad er forskellene på diabetes prævalensen i kommuner i region Syddanmark og kan det være forbundet med brugen af primære sundhedstjeneste, og hvilke slags sygdomsforbyggende/ sundhedsfremmende interventioner der udbydes til borgerne?

     

  2. Hvordan anvendes multilevel approach i kommuner i region Syddanmark og hvilken potentielle virkning har det på prævalensen af diabetes?

     

  3. Hvordan forstår patienter med diabetes viden omkring forebyggelse af diabetes og indsatser der fremme en sund livstil, herunder brug af sundhedsfremmende og sundhedsforbyggende interventioner

     

Metode

Strukturerede interviews til kommunerne og sundhedspersonale både på sygehus og almen praksis vil blive udarbejdet. Review omkring kommunale aktiviteter samt uddannelse vil blive studeret. Data vil blive indsamlet fra interview med sundhedspersonale hos kommunen og sundhedschefer. Kvalitative metoder vil blive anvendt såsom dokumentations analyse og 10 fokus gruppe interview med sundhedspersonale.  Én fokusgruppe per kommune med diabetes patienter vil blive afholdt.

 

Vejledere:

Gabriel Gulis, SDU, IST, Forskningsenheden for Sundhedsfremme

Jens Søndergaard, SDU, IST, Forskningsenheden for Almen Medicin

 

Tidsramme

 1. februar 2014 - 31. januar 2018 (Forsvaret fandt sted i Esbjerg den 15. maj 2023)

Link til ph.d.-afhandling i PURE

Sidst opdateret: 17.05.2023