Menu

Har du lyst til at komme i medierne?

Det Danske Tvillingregister

Det hænder med jævne mellemrum, at Det Danske Tvillingregister kontaktes af journalister og andre, der gerne vil i forbindelse med tvillinger. Men ved DTR formidler vi imidlertid aldrig kontakt mellem offentligheden og de tvillinger, vi kender fra vore undersøgelser.

Alle tvillinger, der står i vort register, kan være sikre på absolut anonymitet og at oplysninger om enkeltpersoner ikke videregives til pressen. Alligevel kan vi sagtens forstå, at journalister i pressen m.fl. kan have brug for selv at interviewe tvillinger om et givent emne. Når nye forskningsresultater skal omtales i medierne, vil pressen gerne kunne sætte konkrete ansigter på det, som resultaterne handler om. Det giver altid historien en mere vedkommende vinkel, når tvillinger selv kan fortælle.

Hvis du kunne tænke dig at medvirke i et indslag i avis, radio eller TV, vil vi gerne i kontakt med dig. Vi vil så henvende os til dig, når et konkret indslag i pressen planlægges. Når du har fået information af os, står det dig derefter frit at sige Ja eller Nej. Vi giver ikke kontaktoplysninger videre uden dit samtykke.

Vi har brug for tvillingepar i alle aldre. Og det er ikke noget krav, at du har deltaget i en af vore undersøgelser.

Hvis du og din tvilling vil, så send venligst en mail til tvilling@health.sdu.dk - eller ring til projektkoordinator Frans Bødker 6550 3633.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies