Menu

20,7 millioner til sundhedsforskning på SDU

Aldring, knæ og nyrer er blandt de forskningsområder, der får en pengeindsprøjtning i årets uddeling fra Det Frie Forskningsråd.

Syv projekter fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU har fået midler fra Det Frie Forskningsråd. I alt er 15 af 164 støttede projekter i årets uddeling fra SDU.

Rådet har bedømt knap 1500 ansøgninger hen over foråret. Med et samlet bevilget beløb på 565 millioner kroner ud af et samlet ansøgt beløb på 5,5 milliarder kroner giver det en succesrate på cirka 10 procent. Der er altså stor konkurrence om rådets midler.

De støttede projekter fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er:

HVORFOR ÆLDES VI FORSKELLIGT? – UNDERSØGELSE MED 800 ENÆGGEDE TVILLINGEPAR

Lene Christiansen, Professor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU
Bevilget beløb: 2.544.480 kr

Bevarelse af de fysiske og kognitive evner er af stor betydning for livskvaliteten når vi ældes.

Genetiske faktorer har betydning for forskelle i både fysisk og kognitiv kapacitet, og de senere års fremskridt i genetisk forskning har givet en vis indsigt i grundlaget for den svækkelse der ses med alderen.

I det danske tvillingeregister udgør de enæggede tvillinger en unik ressource for forskning i betydningen af såkaldte epigenetiske og transkriptionelle faktorer som er udtryk for genernes regulering og aktivitet. Netop fordi enæggede tvillinger parvist er genetisk identiske kan man studere sammenhængen mellem forskellige genetiske, epigenetiske og transkriptionelle variationer og udvikling af sygdom eller svækkelse af funktionsevner.

Målet med dette projekt er at anvende genetiske, epigenetiske og transkriptionelle data fra 800 enæggede tvillinger i alderen 30-82 år. Vi vil kombinere data fra alle tre analyser i en integreret undersøgelse af den samlede information fra de tre data-lag, og derved belyse betydningen af disse faktorer for forskelle i enæggede tvillingepar, der er forskellige mht fysisk og kognitiv formåen. Vi forventer at studiet kan bidrage med ny indsigt i de mekanismer der ligger til grund for de individuelle forskelle i hvordan vi bevarer de fysiske og kognitive funktioner med alderen.

HVEM LEVER LÆNGE OG HVORFOR?

Kaare Christensen, Professor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU og overlæge på OUH
Bevilget beløb: 2.567.520 kr.

I Danmark har man via befolkningsregistre og kirkebøger på systematisk vis kunnet identificere familier, hvor flere søskende er blevet meget gamle. På baggrund af informationer om helbred og sociale forhold fra disse registre samt fra Folketællingen i 1916 vil vi kunne samle oplysninger om social status og helbred over et livsforløb for tre generationer i de i alt 659 familier – næsten 20.000 individer.

Hvor amerikanske projekter og EU-projekterne primært har fokus på den genetiske baggrund for det meget lange liv, vil formålet med dette studie være at belyse, hvilken rolle sociale faktorer og livsstilsfaktorer spiller for opnåelse af høj alder, og hvad det betyder for de efterfølgende generationer. Vi vil undersøge dette ved hjælp af studier af sygdomme, der kan opstå over et livsforløb (diabetes, hjerte-karsygdomme og lungesygdomme) samt studier af socioøkonomiske forhold (uddannelse og indkomst) gennem et århundrede.

Vores pilotstudier både i Danmark og USA er lovende og viser f.eks., at forekomsten af tobaksrelaterede cancere hos børn af længelevende individer er tydeligt reduceret, hvilket tyder på, at livsstilsfaktorer er en vigtig faktor i den familiære ophobning af ”længelevethed”. Vores hypotese er, at sygelighedsmønstre kan fastslå, hvilke sygdomme der ”mangler” eller er ”forsinkede” i disse familier og hermed give os indsigt i mekanismerne bag den familiære ophobning af ”længelevethed”.

HAR DEN STORE KINESISKE HUNGERSNØD 1959-1961 PÅVIRKET BØRNENES GENETISKE UDTRYK I FORHOLD TIL FORÆLDRENES?

Qihua Tan, professor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU
Bevilget beløb: 2,557,440 kr.

Projektet går ud på at kortlægge, om hungersnøden i Kina 1959-1961 medførte, at børns genetiske udtryk blev ændret i forhold til deres forældrenes, og om dette havde indflydelse på børnenes sundhedstilstand: Ændres fostrets arvemasse, hvis forældrene udsættes for langvarig sult omkring undfangelsestidspunktet?

ATRIEFLIMREN – BLODFORTYNDENDE MEDICINER

Jesper Hallas, Professor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU og overlæge på OUH
Bevilget beløb: 2.485.440 kr.

Dette projekt vil skabe ny viden, der kan gøre det mere sikkert at bruge blodfortyndende lægemidler hos patienter med hjerterytmeforstyrrelsen ’atrieflimren’. Målet er at forebygge behandlingskomplikationer i form af blodpropper i hjernen og alvorlige blødninger.

Mindst 100.000 danskere har atrieflimren, som er en tilstand med hurtige og ukoordinerede sammentrækninger i et af hjertets forkamre. Patienter med atrieflimren har en fem gange øget risiko for at få en blodprop i hjernen. Derfor behandles disse patienter med blodfortyndende lægemidler, som reducerer denne risiko betragteligt. Det er dog en risikofyldt behandling hvor 25-30% oplever blødning, hvoraf nogle er alvorlige eller ligefrem dødelige.

Inden for de sidste fem år er der kommet flere nye blodfortyndende lægemidler på markedet. Skift mellem de forskellige præparater er derfor et hyppigt fænomen. Vi ved at visse skift er forbundet med en kortvarig markant øget risiko for blødning og blodpropper i hjernen. Der mangler dog stadig megen viden om fordele og ulemper ved skift. De spørgsmål der vil forsøges besvaret i projektet er:

  • Hvilke risici er der forbundet med skift mellem blodfortyndende lægemidler?
  • Er risikoen øget ved bestemte skift og hos bestemte patienter?
  • Hvorfor skiftes der?
  • Hvilke patienter vil have gavn af at skifte behandling?

Projektet baserer sig på de unikke muligheder, der er for registerbaseret forskning i Danmark, hvilket forskningsgruppen har stor ekspertise og erfaring indenfor.

MENISKKIRURGI

Jonas Bloch Thorlund, lektor, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU
Bevilget beløb: 1.874.235 kr.

Meniskkirurgi er den hyppigst udførte ortopædkirurgiske procedure. I USA udføres mere end 700.000 af disse procedurer årligt. I Danmark er antallet af disse operationer steget markant gennem det seneste årti, særligt for midaldrende og ældre patienter. Disse udgør omkring 75% af patienterne. En nylig gennemgang af litteraturen på området viste kun en marginal kortvarig effekt af meniskkirurgi på smerter og ingen effekt på fysisk funktionsevne sammenlignet med ikke-kirurgiske behandlinger for midaldrende og ældre patienter.

Formålet med dette forskningsprojekt er at identificere specifikke undergrupper af patienter, som med størst sandsynlighed har en positiv effekt af meniskkirurgi. Denne viden vil vi anvende til at udvikle et beslutningsværktøj (algoritme), således at de rigtige patienter får tilbudt denne behandling.

NYRETRANSPLANTATIONER

Martin Ernst Tepel, Professor, Institut for Molekylær Medicin, SDU og overlæge på OUH
Bevilget beløb: 2.504.560 kr.

I dette projekt vil forskerne ved hjælp af et individualiseret molekylært target hjælpe nyretransplanterede patienter til længere overlevelse efter transplantation. Målet er at forlænge den gennemsnitlige overlevelse efter fem år fra 84 til 95 procent.

Migration og sundhed i middelalderens Viborg

Professor Jesper Lier Boldsen. Retsmedicin, ADBOU, Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 6.410.880 kr.

Gennem antropologiske og kemiske undersøgelser vil projektet belyse relationerne mellem mennesker og deres livsvilkår i middelalderens Viborg. Flertallet af de mange hundrede skeletter, som projektet baserer sig på, er allerede udgravet og opbevares i BioBanken ADBOU på SDU. Antallet af skeletter til rådighed vil yderligere blive forøget med den netop nu igangværende udgravning på Nytorv i Viborg, som også vil indgå i Biobanken ADBOU. De spørgsmål, der søges besvaret, er relevante også for moderne mennesker: Hvordan var migrationsmønsteret i middelalderens Viborg? Havde de nye indvandrere større dødelighed? Kom immigranterne enkeltvis eller i store ryk? Svarene på disse spørgsmål vil på afgørende vis kvalificere vores viden om, hvordan relationerne mellem mennesker har udviklet sig hen imod fremkomsten af det moderne samfund. For at besvare de stillede spørgsmål vil der blive udviklet kemiske og antropologiske metoder til at bestemme, hvilke individer der var immigranter, og hvem der var født og opvokset i Viborg. Desuden vil vi anvende og videreudvikle de antropologiske metoder til bestemmelse af alderen ved døden, som dette forskningsteam er verdensledende i at udvikle.

Tilbage til aktuelt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies