Menu

Hvorfor søger nogle voldtægtsramte ikke hjælp?

En undersøgelse fra Center for Voldtægtsofre har sat fokus på, hvorfor op mod 1.000 voldtægtsramte årligt ikke søger hjælp efter overgrebet. Psykolog Marianne Lyngby interviewede i løbet af 2008 elleve voldtægtsramte kvinder, som ikke havde opsøgt professionel hjælp i det første halve år eller længere, og spurgte dem hvorfor. 

"Mange af kvinderne fortalte, at de dengang mente, at voldtægten var deres egen skyld, eller at de simpelthen bare var sådan nogle, som ikke fortjente bedre", siger Marianne Lyngby.

Flere af interviewpersonerne opfattede slet ikke overgrebet som en voldtægt, fordi gerningsmanden var en ven eller kæreste.

 "Mange tror, at en voldtægtsmand er en fremmed, der overfalder kvinder i mørke parker om natten. Når man så bliver voldtaget af én man kender, kan man ikke få det til at passe med det stereotype billede, man har af hvad en voldtægt er. Derfor søger man ikke hjælp, selvom man oplever alvorlige reaktioner", fortæller Anja Hareskov Jensen, ledende psykolog på Center for Voldtægtsofre. 

For nogle af de voldtægtsramte var det dog ikke en bevidst beslutning, at de ikke søgte hjælp. Det skyldes formentlig, at mange voldtægtsramte forsøger at skubbe overgrebet væk fra bevidstheden ved at undgå at tænke på det. "Men det er altså vigtigt at man søger hjælp, selvom man synes det er svært at snakke om, og man mest har lyst til at glemme det, der er sket", siger Anja Hareskov Jensen. Undersøgelsen viser nemlig, at størstedelen af de interviewede kvinder fortsat har følgevirkninger som seksuelle problemer, depression, angst og vrede mod mænd generelt. Kvinderne siger også, at de set i bakspejlet ville have haft gavn af at få professionel hjælp efter overgrebet.

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies