Menu

Sorg i forskellige aldre

Sorg hos børn og unge

"Magnus reagerede utroligt voldsomt. Han begyndte at slå os, når han fik sine anfald. Måske troede han det var os der havde taget Pelle fra ham. Han faldt som regel ned igen, når vi tog nogle billeder af Pelle frem og kiggede på dem sammen. Et øjeblik efter kunne han sidde nok så glad og lege med sine biler. Han sørgede, når sorgen meldte sig, og legede, når han fik lyst til det."
- Far om 16 måneder gamle Magnus´ reaktion på sin tvillingebrors død. (Madsen, Kristiansen & Olesen, 2001, s. 77)


Foto: colourbox.dk

Som det ses hos Magnus håndterer børn sorgen på en anden, mere umiddelbar måde end unge og voksne. Mange børn svinger automatisk mellem konfrontation og undgåelse af sorgen, de kan både være i kontakt med de smertefulde følelser og holde fri fra sorgen. Når de voksne omkring dem er i stand til at støtte børnene der hvor de er – sådan som Magnus forældre tager billeder af hans døde bror frem og kigger på den sammen med ham når han er ked af det, samtidig med at de lader ham lege og ”holde fri fra sorgen” når han er i gang med det, så vil børn ofte komme igennem sorgen på en naturlig måde, og de vil i deres fremtidige liv have tabet med som en naturlig det af dem selv.

Voksne og sorg

De mest almindelige tab af nærtstående i voksenlivet er at miste forældre, at miste en partner og at miste et barn. Det synes ofte specielt uretfærdigt når et barn dør. Det vidner casen nedenfor om.

"Jeg læser om andre lignende tragiske situationer. Jeg undrer mig over, at sorgen har så mange lighedspunkter og føler en vis form for lettelse. Jeg er ikke ved at blive sindssyg, mange af de ting jeg har tænkt, følt, oplevet er beskrevet i bøgerne…..Jeg skal forvisses om, at mennesker kommer ud på den anden side af mørket og smerten. Ikke som det samme mennesker, men dog som et helt menneske. Jeg kan ikke forstå hvordan det kan lade sig gøre!"
- Ruth Nedergaard Ørnsholt i bogen ”Da Marie døde” (s. 26-27) om sorgen efter den 12-årige datters død i et trafikuheld.


Foto: colourbox.dk

Igennem barndom og ungdom udvikles og stabiliseres vores identitet. De fleste voksne mennesker har en forholdsvis klar oplevelse hvem de er og hvad de står for. Den stabile identitet kan hjælpe til at komme igennem sorgen på en hensigtsmæssig måde. Samtidig betyder tabet af en elsket person ofte, at ens selvopfattelse udfordres. Man er ikke længere datter, kone, mor, og man vil efter at have været gennem sorgen ændre sig som person. Nogle oplever denne ændring som svær, men mange føler også de udvikler sig som menneske, og at de, selvom de gerne ville have været tabet foruden, er stærkere, mere nuancerede og rummelige mennesker end før tabet.
Mange voksne er i faste parforhold. Når sorgen rammer kan det være svært at acceptere at ikke alle sørger ens og parforholdet kommer ofte på en hård prøve. Men som Ruth formulerer det, er det vigtigt at give plads til forskellighed i sorgen.

"Vi sørger på hver vores måde: en er stille og indadvendt, en fortæller alle, der vil lytte – kendte som ukendte – om ulykken, en skælder ud over småting, og en er meget omsorgsfuld. Den ene måde er ikke mere rigtig end den anden, den ene savner ikke mere end de andre. Ingen har patent på måden at sørge på, ingen er mere ramt end andre"
- Ruth Nedergaard Ørnsholt i bogen ”Da Marie døde” (s. 26) om sorgen efter den 12-årige datters død i et trafikuheld.

Ældre efterladte

Nogle forholdsvist få oplever tab af et barn eller en ægtefælle i løbet af deres yngre voksenliv, mens langt de fleste tab af nærtstående sker i alderdommen. Man har ofte antaget, at tab i alderdommen ikke rammer lige så hårdt tab i den yngre voksenalder. Følgende eksempler synes dog at understrege, at det at komme gennem sorgen efter tabet af sin ægtefælle gennem et langt liv på ingen på er en let opgave.

"Jeg synes det er svært at skrive ens følelser ned efter at være blevet alene efter 56 års ægteskab, da det ikke er ens for alle. Her er det meget følelsesladet hver dag, fordi alt var fælles, opgaver ude og inde, et rigtigt varmt og lykkeligt ægteskab, hvor vi fulgte børn og børnebørn – og nu oldebørn i sport – arbejde – i alt. Det bliver ligesom noget andet når man ikke er to til at tale om det og man forsvinder i et dybt hul og selvom der er nogle for én er de der ikke altid når man er nede, så den tilbageblevne skal kæmpe for at være i nuet, men det er svært og ingen kan forstå før de prøves…..tro mig, det er uendelig svært at blive alene."
-
 Enken, to måneder efter mandens død.

Foto: colourbox.dk

En 77-årig mand skriver om det bedste og det værste han har oplevet i forbindelse med sin kones død 2 måneder efter tabet.

Bedst: Hun sov stille ind, uden smerte. 55 gode år, samværet om det hele. 7 raske børn med arbejde de kan lide. 9 børnebørn, sunde og i sving. 2 oldebørn + 2 på vej. Alle hjælper hinanden, og mig.Værst: Savnet, hver dag.

Forskning har i overensstemmelse med bredere undersøgelser af sorg vist, alt langt de fleste ældre efterladte kommer gennem sorgen på en naturlig måde, men at et væsentligt mindretal oplever traumatisering (PTSD), depression og vedvarende sorg efter deres ægtefælles død. Man ved også at der er en markant forhøjet dødelighed hos ældre enkemænd de første 3-6 måneder efter konens død. Ikke så få af disse dør af hjerte/kar sygdomme – eller hvad man kunne fristes til at kalde et knust hjerte!

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies