Menu

Sorg

Når sorg bliver til sygdom 

For de fleste mennesker – op mod 85% - vil sorgen forløbe naturligt (Bonanno & Kaltman). Den vil i starten være meget smertefuld, men smerten vil stille og roligt fortage sig, og efterhånden bliver tabet en del af den man er. Vekselvirkningen mellem konfrontation med og undgåelse af tabet er centralt for at denne integration kan ske (se undermenu 1). Samtidig bør det tilføjes, at en betragtelig del - sandsynligvis omkring 40% - af de efterladte allerede nogle få måneder efter dødsfaldet ikke viser tegn på nogen form for psykologisk belastning som følge af tabet. Nogle er endda mere tilfredse med deres liv end nogensinde. Her er det vigtigt at understrege, at psykologisk behandling ikke er nødvendigt, og at det endda kan være med til at forværre den efterladtes tilstand, hvis der sættes ind med behandling hvor den ikke er indikeret (Bonanno et al., 2002). Komplicering af sorgprocessen opstår når vekselvirkningen mellem konfrontation med det man har mistet og undgåelse af sorgens smertefulde følelser ikke er mulig. Det sker for eksempel når den sørgende næsten udelukkende bevæger sig på et af sporene sådan at sorgprocessen bliver ufleksibel og ikke fører til at tabet bliver en integreret del af den efterladtes person. Hvis dette sker er der risiko for, at psykologiske lidelser så som PTSD, depression eller vedvarende/kronisk sorg udvikles som følge af tabet. Når en af disse lidelser er tilstede, er behandling påkrævet (Stroebe et al., 2001; Stroebe & Schut, 1999). Se undermenuen ”Kompliceret sorg”.

Få hjælp

Få hjælp hvis du selv eller nogen af dine pårørende er i sorg

Få hjælp

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies