Menu

Videnscenterets forskning omkring traumatiserede børn og unge

2015

Donbaek, D.F. & Elklit, A. (2015). Gender-Specific Predictors of Posttraumatic Stress Disorder in Adolescents: the Role of Problematic Substance Use and Interpersonal Relationships. Journal of Child & Adolescent Trauma, 8(3), 161-172. doi.org/10.1007/s40653-015-0040-5

Undersøger kønsspecifikke risikofaktorer, som kan påvirke graden af PTSD for 1988 danske unge i alderen 15-18 år udvalgt gennem Det Centrale Personregister. Undersøgelsen viser, at stofmisbrug og undgående tilknytning til nærmeste venner er betydelige prædiktorer for PTSD for drenge, og for piger er alkoholmisbrug og manglende posttraumatisk social støtte fra forældrene betydelige prædiktorer for PTSD.

2014

Elklit, A., & Frandsen, L. B. (2014). Trauma Exposure and Posttraumatic Stress among Danish Adolescents. Journal of Traumatic Stress Disorders & Treatment, 3(4), 1-8. doi.org/10.4172/2324-8947.1000135

Undersøger traumeeksponering og prævalensen af PTSD i en repræsentativ gruppe af 1088 danske gymnasieelever. Undersøgelsen viser, at prævalensen er højere for piger end for drenge, og at den varierer afhængigt af traumetypen (voldtægt, voldtægtsforsøg, fysisk angreb, selvmordsforsøg eller uventet tab af en af sine nærmeste var associeret med de højeste rater af PTSD). Derudover tyder det på, at have forældre med indvandrerstatus og akkumulerede traumer i højere grad er forbundet med udviklingen af symptomerne for PTSD.

Ghazali, S., Elklit, A., Balang, R. V., Sultan, M. A. & Kana, K. (2014). Preliminary findings on lifetime trauma prevalence and PTSD symptoms among adolescents in Sarawak Malaysia. Asian Journal of Psychiatry, 11, 45-49. doi.org/10.1016/j.ajp.2014.05.008

Undersøger livstids-prævalensen af traumatiske begivenheder i relation til PTSD iblandt 85 unge fra Sarawak, Malaysia i alderen 13-14. Undersøgelsen viser, at traumeeksponeringen har en signifikant sammenhæng med PTSD, hvor de hyppigst oplevede traumer var trafikuheld, dødsfald af ens nærmeste og nær-drukning.

Petersen, T. & Elklit, A. (2014). Risk factors for suicide attempts in a Faroese total population of eighth graders. Scandinavian Journal of Child and Adolescent Psychiatry, 2(3), 106-114. http://www.sjcapp.org/article/view/16736

Undersøger risikofaktorer forbundet med selvmord for en gruppe af 687 8. klasseelever fra Færøerne. Undersøgelsen peger på, at ængstelig tilknytning, høj negativ affekt og manglende social støtte er forbundet med forhøjet risiko for selvmordsforsøg både for drenge og piger.

Bramsen, R. H., Lasgaard, M., Koss, M. P., Elklit, A., Banner, J. (2014). Investigating the Effect of Child Maltreatment on Adolescent Peer-on-Peer Sexual Aggression: Testing a Multiple Mediator Model in a Non-incarcerated sample of Danish Adolescents. European Journal of Psychotraumatology, 5, 1-8. doi.org/10.3402/ejpt.v5.24533

Undersøger forholdet mellem overgreb mod børn og tidlig seksuel aggression mod jævnaldrende hos en gruppe af 330 danske 9. klasseelever, som alle var drenge. Undersøgelsen indikerer, at fysisk børnemishandling har en indirekte effekt på seksuel aggression via indflydelse fra jævnaldrende og usikker-fjendtlig maskulinitet.

Mandrup, L., & Elklit, A. (2014). Victimization and PTSD in Ugandan Youth. Open Journal of Epidemiology, 4, 141-156. doi.org/10.4236/ojepi.2014.43020

Undersøger prævalensen af traumatiske begivenheder og PTSD for en gruppe af 408 skoleelever fra Uganda, udvalgt fra otte skoler, på tværs af tre store byer, Kampala, Mbarara, og Jinja. Eleverne var i gennemsnit 16 år i intervallet 13-24 år. Undersøgelsen viser en højere prævalens for de unge i Uganda sammenlignet med deres europæiske jævnaldrende. Ligeledes blev der fundet færre kønsforskelle for de unge i Uganda sammenlignet med de europæiske jævnaldrende.

 

Donbaek, D. F., Elklit, A., & Pedersen, M. U. (2014). Posttraumatic Stress Disorder Symptom Clusters Predicting Substance Abuse in Adolescents. Mental Health and Substance Use, 7(4), 299-314. doi.org/10.1080/17523281.2013.873071

Undersøger forholdet mellem specifikke symptomklynger for PTSD og udviklingen af alkoholmisbrug og stofmisbrug hos en gruppe af 1988 unge danskere mellem 15-18 år. Undersøgelsen peger på, at en højere grad af alkoholmisbrug er forbundet med en højere grad af forhøjet vagtsomhed og en lavere grad af genoplevelsessymptomer, hvor en højere grad af stofmisbrug er forbundet med en højere grad af undgåelsessymptomerne og en lavere grad af forhøjet vagtsomhed.

Contractor, A. A., Mehta, P., Tiamiyu, M. F., Hovey, J. D., Geers, A., Charak, R., Tamburrino, M. B., & Elhai, J. D. (2014). Relations between PTSD and distress dimensions in an Indian child/adolescent sample following the 2008 Mumbai terrorist attacks. Journal of Abnormal Child Psychology, 42, 925-935. doi.org/10.1007/s10802-013-9846-5

Undersøger forholdet mellem PTSD og den følelsesmæssige ustabilitet oplevet af en gruppe af 1568 indiske børn og unge fra Mumbai efter terrorangrebet i 2008 udvalgt fra skoler i nærheden af angrebet. Studiet understreger et behov for, at der bliver taget højde for den følelsesmæssige ustabilitet i forbindelse med PTSD som et separat element, uden at den bliver forklaret udelukkende af DSM-IV’s fire-faktor model for PTSD (dysfori, genoplevelse, undgåelse, og forøget vagtsomhed).

Christiansen, D.M, Hansen, M. & Elklit, A. (2014). Correlates of coping styles in an adolescent trauma sample. Journal of Child and Adolescent Trauma, 7(2), 75-85. doi.org/10.1007/s40653-014-0011-2

Undersøger forbindelsen mellem individuelle karakteristika (personlighedstræk, tilknytning, kontrollokus, social støtte og køn) og forskellige mestringsstile (problem fokuseret, følelsesfokuseret, undgående) for en gruppe af 320 danske unge, der havde oplevet et knivdrab i forbindelse med en gymnasiefest. Undersøgelsen viser, at negativ affektivitet og usikker tilknytning har større betydning i valget af mestringsstil end social støtte og kontrollokus. Undersøgelsen viser derudover ingen signifikante forskelle mellem kønnene.

Karsberg, S., Armour, C., & Elklit, A. (2014). Patterns of victimization, suicide attempt, and posttraumatic stress disorder in Greenlandic adolescents: A latent class analysis. Social Psychiatry & Psychiatric Epidemiology, 49(9), 1389-1399. doi.org/10.1007/s00127-014-0890-4

Undersøger livstids-prævalensen af potentielt traumatiske begivenheder samt mulige sammenhænge med køn, PTSD og selvmordsforsøg for en gruppe af 269 grønlandske skoleelever i alderen 12-18. Undersøgelsen viser, at prævalensen af potentielt traumatiske begivenheder er højere for unge med tidligere selvmordsforsøg. Det samme gælder for unge, som opfylder diagnosekriterierne for PTSD. Der blev ikke fundet nogen betydelig sammenhæng for køn. Derudover peger undersøgelsen på, at risikoen for selvmordsforsøg bliver bemærkelsesværdigt højere, jo flere PTSD-symptomer de unge udviser (9.2 % for unge uden PTSD symptomer, 13.8 % for unge, der opfyldte ét ud af de tre kernekriterier, 20 % for unge med to af kernekriterierne og 44.4 % for unge, som havde den fulde PTSD diagnose).

2013

Petersen, T., Armour, C. & Elklit, A. (2013). Modelling Patterns of Negative Life Experiences and Mental Health in Faroese Adolescents. Scandinavian Journal of Child and Adolescent Psychiatry, 1(2), 63-71. Hentet fra http://www.lsh.fo/media/2952/modeling-sjcapp.pdf

Undersøger en gruppe af 687 færøske 8. klasseelever for deres udsættelse for traumatiske eller negative hændelser, hvorefter mulige sammenhænge med PTSD, negativ affekt og somatisering undersøges. Ud fra undersøgelsen blev der identificeret en gruppe af hovedsageligt drenge, som havde været udsat for fysiske overgreb og lignende. Gruppen havde en høj sandsynlighed for at udvikle PTSD, somatisering og høj negativ affekt. En anden gruppe karakteriseret ved udsættelsen for voldtægt og seksuelt overgreb, havde størst sandsynlighed for at udvikle PTSD, somatisering og høj negativ affekt. Der var dog ingen betydelige forskelle i prævalensen af seksuelle overgreb mellem drenge og piger i gruppen.  

Petersen, T., Elklit, A. & Olesen, J. G. (2013). Attachment Styles and PTSD in Adolescents in three Nordic Countries. Open Journal of Epidemiology, 3, 62-69. doi.org/10.4236/ojepi.2013.32010

Undersøger sammenhængen mellem tilknytningsstil, udsættelsen for forskellige potentielt traumatiske begivenheder og udvikling af PTSD i to repræsentative grupper af 390 folkeskoleelever fra Danmark og 206 folkeskoleelever fra Island samt en gruppe af 687 8. klasseelever fra Færøerne. Undersøgelsen viser, at omkring halvdelen af de unge fra Færøerne havde en sikker tilknytning, hvorimod størstedelen af de unge fra Danmark og Island havde en undgående tilknytning. Iblandt de unge med PTSD fra Færøerne havde størstedelen en sikker tilknytning, hvor størstedelen af de unge med PTSD fra Danmark havde en undgående tilknytningsstil. Der var en ligelig fordeling i tilknytningsstile iblandt de unge med PTSD fra Island. Derudover viser undersøgelsen at to potentielle traumatiske begivenheder (at have været gravid eller haft en abort for de unge fra Færøerne og udsættelse for en alvorlig sygdom for de unge fra Island) var med til at modvirke udviklingen af PTSD.

Christoffersen, N. M., Armour, C., Lasgaard, M., Andersen, T. E., & Elklit, A. (2013). The Prevalence of Four Types of Childhood Maltreatment in Denmark. Clinical Practice and Epidemiology in Mental Health, 9, 149-156. doi.org/10.2174/1745017901309010149

Undersøger forekomsten af fire typer af overgreb mod børn i Danmark, idet der tages hensyn til, hvordan forekomsten for hver overgrebstype varierer i forhold til køn og hvorvidt børnene har været anbragt uden for hjemmet, eller at der på anden måde er interveneret i familiesituationen for at sikre barnet. Firetusind-og-atten 24 årige danskere blev tilfældigt udvalgt ved brug af Danmarks Statistik. Undersøgelsen viser, at piger har højest risiko for at opleve hver af de forskellige overgrebstyper. Det samme gælder for børn, som har været anbragt eller fået en anden form for støtte.

Rønholt, S., Karsberg, S. & Elklit, A. (2013). Preliminary Evidence for a Classroom Based Psychosocial Intervention for Disaster Exposed Children with Posttraumatic Stress Symptomatology. Journal of Research and Practice in Children's Services. Child Youth Care Forum, 42(6), 617-631. doi.org/10.1007/s10566-013-9220-3

Undersøger effekten af en klasseværelse-baseret psykosocial intervention på symptomerne for PTSD for en gruppe af 108 børn og unge mellem 6 og 16 år, som oplevede fyrværkeriulykken i Seest i 2004 fra en lokal skole, samt vurderer brugbarheden af et tegneserie-baseret screeningsredskab til PTSD. Undersøgelsen peger på, at behandlingen kan hjælpe til at lindre symptomerne for PTSD for børn med kroniske PTSD symptomer. Derudover peger artiklen på, at screeningsredskabet er brugbart for denne gruppe.

Ghazali, S.R., Elklit, A., Yaman, K. & Ahmad, M. (2013). Symptoms of PTSD and Its Predictive Factors among Adolescents Exposed to Tsunami Disaster in Nothern Peninsular Malaysia: Four Years after Natural Disaster. Journal of Loss and Trauma, 18(3), 260-274. doi.org/10.1080/15325024.2012.688703.

Undersøger prævalensen af symptomer på PTSD blandt 216 tilfældigt udvalgte unge udsat for tsunamien i den nordlige Malaysiske halvø i 2004. Undersøgelsen viste, at 8,3% af deltagerne havde alvorlige symptomer på PTSD, 39,8% havde moderate symptomer, 42,1% havde milde symptomer, og 9,7% havde ingen væsentlige symptomer. Derudover oplevede pigerne i højere grad end drengene genoplevelsessymptomer. Artiklen peger på, at antallet af oplevede traumer og yngre alder giver højere risiko for udvikling af PTSD.

Rasmussen, D. J., Karsberg, S., Karstoft, K-I. & Elklit, A. (2013). Victimization and PTSD in an Indian youth sample from Pune City. Open Journal of Epidemiology, 3, 12-19. doi.org/10.4236/ojepi.2013.31003

Undersøger prævalensen af potentielt traumatiske og negative livsbegivenheder og PTSD for en gruppe af 411 9. klasseelever fra byen Pune i Indien. De unge blev udvalgt fra private skoler. Undersøgelsen viser, at drenge i højere grad udsættes for traumatiske og negative livsbegivenheder, men i modstrid med tidligere undersøgelser viser undersøgelsen ingen kønsforskelle i prævalensen af PTSD. Derudover har de unge en øget risiko for at udvikle PTSD, hvis de lever med en enlig forælder.

Elklit, A., Nielsen, L.H., Lasgaard, M. & Duch, C. (2013). A Cartoon-based Measure of PTSD Symptompatology in Children Exposed to Disaster. Journal of Loss and Trauma, 18, 54-63. doi.org/10.1080/15325024.2012.679125  

Undersøger pålideligheden og validiteten af et tegneserie-baseret måleredskab for PTSD symptomer for 430 børn og unge, som havde været udsat for fyrværkerikatastrofen i Seest, Kolding. Tegneserien blev udviklet på baggrund af "Darryl”; en amerikansk test, som oprindeligt blev designet for at vurdere PTSD relateret til vold i storbyerne. Undersøgelsen viser, at den tilpassede version af Darryltesten har rimelige psykometriske egenskaber og virker til at være både pålidelig og valid.

Karsberg, S. (2013). Praksisanbefalinger til vurdering og behandling af børn og unge med Post Traumatisk Sress Syndrom (PTSD). Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet (1-37). http://static.sdu.dk/mediafiles//E/F/9/%7BEF9669D2-0DFF-485D-84AD-D816B9C99497%7D032%20Praksis_anbefalinger_PTSD1%20final2.pdf

Oversættelse af praksisanbefalinger til vurdering og behandling af børn og unge med PTSD fra en artikel udgivet i ”Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry” i 2010. Foruden praksisanbefalingerne bliver den kliniske fremtræden, symptomklynger og epidemiologi af PTSD beskrevet.

2012

  

Elklit. A., Østergård, K.K., Lasgaard, M. & Palic, S (2012). Social Support, Coping and Posttraumatic Stress Symptoms in Young Refugees. Torture, 22(1), 11-23. http://www.irct.org/media-and-resources/library/torture-journal/archive/volume-22--no--1--2012.aspx

Undersøger forekomsten af PTSD i en gruppe af 119 unge bosniske flygtninge med en gennemsnitsalder på 18.5 år og faktorer forbundet med PTSD. Fælles for de unge er, at de ikke havde mulighed for at søge asyl i de første år, hvor de befandt sig i Danmark. Derudover beretter flere af de unge om at have en del traumatiske oplevelser. Undersøgelsen viser, at den stærkeste prædiktor for udvikling af PTSD er at være pige. Derudover var samtlige mestringsstile, som der blev undersøgt for, betydelige prædiktorer for udvikling af PTSD. Ifølge artiklen skyldes det muligvis, at de unge under undersøgelsen stadig prøvede at håndtere deres usikre situation, idet de ikke kunne søge asyl i de første år, hvorved de endnu ikke var begyndt at bearbejde deres traumatiske oplevelser fra krigen. Den beskyttende effekt af social støtte kunne ikke observeres.

Karsberg, S., Rønholt, S. & Elklit, A. (2012). Hvordan vurderer vi småbørnstraumer? Odense: Center for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet (pp 1-19).

Efter konferencen om identificering af småbørnstraumer afholdt af Videnscenter for Psykotraumatologi i samarbejde med Syddansk Universitet i januar 2012 blev der nedsat en arbejdsgruppe. Rapporten afspejler gruppearbejdet og giver et overblik over eksisterende viden og erfaringer inden for vurdering af småbørnstraumer, hvorefter forskellige konkrete metoder gives til opsporing og vurdering inden for området.

Jeggesen, A., Gudmundsdóttir, D. B., & Elklit, A. (2012). Posttraumatic stress disorder in adolescent and young adult survivors of childhood cancer. Nordic Psychology, 64(4), 291–302. doi.org/10.1080/19012276.2012.768037

Undersøger forekomsten af PTSD i en gruppe af 44 unge kræftoverlevere og de faktorer, der kan forudsige graden af traumatisering. Undersøgelsen viser, at et mindre tidsrum siden diagnosticering er forbundet med en lavere grad af traumatisering, mens alder og behandlingstype ikke viste nogen effekt. Herudover er det at være kvinde, lav selvtillid, umodne forsvarsmekanismer, manglende nær tilknytning, følelsesfokuseret mestringsstil og somatisering forbundet med højere grad af traumatisering.

Karsberg, S. H., & Elklit, A. (2012). Victimization and PTSD in a Rural Kenyan youth sample. Clinical Practice & Epidemiology in Mental Health, 8, 91-101. doi.org/10.2174/1745017901208010091

Undersøger omfanget af udsættelsen for potentielt traumatiske hændelser og forekomsten af PTSD for en gruppe af 477 skoleelever fra Kenya fra to drengekostskoler og en pigekostskole. Undersøgelsen viser, at unge i Kenya oplever betydeligt flere potentielt traumatiserende hændelser sammenlignet med undersøgelser af unge i andre lande, og at omkring en tredjedel opfylder kriterierne for PTSD fuldt ud, mens en fjerdedel mangler et enkelt symptom for at få diagnosen.

Karsberg, S., Lasgaard, M., & Elklit, A. (2012). Victimization and PTSD in a Greenlandic Youth Sample. International Journal of Circumpolar Health, 71. doi.org/10.3402/ijch.v71i0.18378

Undersøger prævalensen af potentielt traumatiske begivenheder og PTSD for en gruppe af 269 skoleelever fra Grønland i alderen 12-18. De unge blev udvalgt fra 4 skoler fra to småbyer i Nordgrønland. Derudover undersøger artiklen sammenhængen mellem potentielt traumatiske begivenheder, PTSD og sociodemografiske variabler. 86% af de unge havde oplevet mindst en potentielt traumatisk begivenhed. Livstids-prævalensen af PTSD blev målt til 17,1 %, mens 14,2 % manglede et enkelt symptom for at få diagnosen. Uddannelsesniveauet for de unges fædre og polyviktimisering var forbundet med en højere grad af PTSD. Undersøgelsen viser desuden, at de grønlandske piger havde større risiko for at opleve potentielt traumatiske begivenheder især voldtægt, graviditet, abort, seksuelt overgreb og selvmordsforsøg.

Karsberg, S., Elklit, A., & Dyb, G. (2012). Experiences in International Collaboration: Consensus Conferences on Pediatric Psychological Trauma in Denmark and Norway. Traumatic Stress Points, 26(2), 15-16.

Beskriver samarbejdet mellem Videnscenter for psykotraumatologi og Norwegian Centre for Violence and Traumatic Stress Studies i en to-delt konference omkring psykotraumatologi for spædbørn og meget unge børn med det formål at skabe opmærksomhed og interesse for emnet i skandinavien.

Hansen, T. B., Steenberg, L. M., Palic, S., & Elklit, A. (2012). A Review of Psychological Factors Related to Bullying Victimization in Schools. Aggression and Violent Behavior, 17(4), 383-387. doi.org/10.1016/j.avb.2012.03.008

En gennemgang af tidligere undersøgelser af forskellige psykologiske variabler (mestringsstil, social støtte, tilknytningsstil, negativ affekt og somatisering), som kan påvirke de individuelle reaktioner på udsættelse for mobning for børn i skolealderen. Tidligere undersøgelser viser, at børn udsat for mobning generelt gør brug af en undgående mestringsstil, som kan medføre til stress og lav selvtillid. Derudover oplever børnene generelt lav kontrol i deres situation, hvilket kan forklare den manglende brug af problemfokuseret mestringsstil. Børn udsat for mobning har generelt mindre social støtte end deres jævnaldrende. Sikker tilknytning kan være en beskyttende faktor for mobning, hvorimod usikker tilknytning kan være en risikofaktor, og udsættelse for mobning kan påvirke kvaliteten af senere tilknytninger. Børn udsat for mobning rapporterer desuden væsentligt flere muskel- og knoglesmerter end deres jævnaldrende. Der er behov for prospektive studier, som kan undersøge, hvorvidt negativ affekt prædisponerer børn til at blive udsat for mobning.

2011

Lasgaard, M., Goosens, L., Bramsen, R. H., Trillingsgaard, T., & Elklit, A. (2011). Different sources of loneliness are associated with different forms of psychopathology in adolescence. Journal of Research in Personality, 45(2), 233-237. doi.org/10.1016/j.jrp.2010.12.005

Undersøger sammenhængen mellem forskellige sociale relationer og forskellige former for psykopatologi for en repræsentativ gruppe af 1009 danske gymnasieelever. Undersøgelsen viser, at ensomhed relateret til jævnaldrende og familie har en sammenhæng med depression, angst og overvejelser om selvmord, hvorimod ensomhed relateret til jævnaldrende og romantik har en sammenhæng med social fobi. Ensomhed relateret til familie har som den eneste en sammenhæng med forsætlig selvskade og spiseforstyrrelser.

Lasgaard, M., Goosens, L., & Elklit, A. (2011). Loneliness, Depressive Symptomatology, and Suicide Ideation in Adolescence: Cross-Sectional and Longitudinal Analyses. Journal of Abnormal Child Psychology, 39(1), 137-150. doi.org/10.1007/s10802-010-9442-x

Undersøger sammenhængen mellem ensomhed, depression og selvmordstanker for en gruppe af danske gymnasieelever. Undersøgelsen viser, at symptomer for depression medførte større ensomhed og højere risiko for selvmordstanker. Der blev ikke fundet en sammenhæng mellem ensomhed og selvmordstanker.

      

Elklit, A., Steenberg, L. M. & Hansen, T. (2011). School Bullying: A Cross-Cultural Study of Prevalence and Psychological Consequences. Poster presentation at the  12th  European Conference on Traumatic Stress Studies, Vienna.  

Undersøger prævalensen af mobning og sammenhængen mellem mobning og de demografiske variabler, mestringsstile, social støtte, negativ affekt og somatisering hos en gruppe på 1466 8.- og 9. klasseelever fra Litauen, Island, Danmark og Færøerne. Af de unge fra Litauen havde 9.8% oplevet mobning, hvor 22.6% af de unge fra Danmark, 23.3% af de unge fra Island og 30.1% af de unge fra Færøerne havde oplevet mobning. Unge med brudte familier havde en højere risiko for at blive mobbet. Mobbede unge havde i alle lande højere værdier af negativ affektivitet, somatisering og emotionel mestringsstil. Unge fra Litauen havde højere værdier af negativ affekt, somatisering samt rationel, emotionel og undgående mestringsstil end de andre lande. Undersøgelsen peger på, at social støtte har en lille positiv effekt på mobning, som dog ikke er signifikant.

2010

Petersen, T., Elklit, A., & Olesen, J. G. (2010). Victimization and PTSD in a Faroese Youth Total-Population Sample. Scandinavian Journal of Psychology, 51(1), 56-62. doi.org/10.1111/j.1467-9450.2009.00728.x

Undersøger forekomsten af tyve traumatiske eller negative livsbegivenheder for en gruppe af 687 8. klasseelever fra Færøerne. Fireoghalvfems procent af pigerne og 89% af drengene havde enten direkte oplevet eller været vidne til en traumatisk eller negativ livsbegivenhed. Livstidsprævalensen for PTSD var 20%, mens 14% manglede et enkelt symptom for at få diagnosen. Prævalensen af PTSD var dobbelt så høj for pigerne efter udsættelse. Polyviktimisering, at leve med en enlig forælder og udsættelse for en traumatisk eller negativ livsbegivenhed inden for et år før undersøgelsen var forbundet med udviklingen af PTSD.

Elklit, A., Nielsen, L. H., Dinesen, C. S., & Jacobsen, M. (2010). Traumakurs för barn efter en katastrof. Forlaget Divendo. Sverige, Jönköping.

Præsenterer nogle udvalgte afsnit fra rapporten af Elklit, Nielsen, Dinesen, & Jacobsen (2009).

2009

Laursen, H., & Elklit, A. (2009). Traumer hos børn på heldagsskole. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 46(1-2), 9-24.

Undersøger omfanget af PTSD blandt 32 børn fra Oust Mølleskole, som er en heldagsskole, og i hvilket omfang PTSD hænger sammen med intelligensscores, og omgivelsernes oplevelse af børnene.  Undersøgelsen viser, at 50% opfyldte alle PTSD diagnosens tre hovedkriterier og 19% manglede ét symptom for at få diagnosen (subklinisk PTSD). Derudover viser undersøgelsen, at forældrene og de ansatte i skolen undervurderede børnenes belastningsgrad. Børnenes intellektuelle formåen virkede ikke påvirket af deres traumer.

Elklit, A., Nielsen, L. H., Dinesen, C. S. & Jacobsen, M.: Traumekursus for børnene på Bakkeskolen efter fyrværkerikatastrofen i Seest ved Kolding. Århus: Psykotraumatologisk Forskningsenhed, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. 2009. (1-63).

Undersøger et traumekursus for en gruppe af 108 børn fra Bakkeskolen 4 år efter fyrværkerikatastrofen i Seest ved Kolding. Formålet var at identificere, underbygge og udvide børns mestringsstrategier for at kunne reducere traumesymptomer. Interventionsprogrammet blev tilrettelagt af danske psykologer i samarbejde med Dr. Ofra Ayalon, en erfaren israelsk familie- og traumepsykolog. Interventionen foregik i grupper. Undersøgelsen viser, at det er muligt at bearbejde kroniske PTSD symptomer hos børn, selv 4 år efter en traumatiserende begivenhed. Derudover er der behov for et team af psykologer med speciale i børn, traumeintervention og krisestyring, som med kort varsel kan rykke ud, hvis der i Danmark skulle ske en større ulykke eller katastrofe.

Domanskaité-Gota, V., Elklit, A., & Christiansen, D. M. (2009). Victimization and PTSD in a Lithuanian National Youth Probability Sample. Nordic Psychology, 61(3), 66-81. doi.org/10.1027/1901-2276.61.3.66

Undersøger prævalensen og de psykologiske konsekvenser af 20 potentielt traumatiske livsbegivenheder for en repræsentativ gruppe af 9. klasseelever fra Litauen. De unge havde i gennemsnit været udsat for 1,9 begivenheder og været vidne til i gennemsnit 2,4 begivenheder. Undersøgelsen viser, at livstidsprævalensen for PTSD var 6,1%, og 19% manglede et symptom for at få diagnosen. Det at være en pige, leve med en enlig forælder, direkte og indirekte udsættelse for potentielt traumatiske begivenheder og den tidsmæssige nærhed for udsættelsen var forbundet med en højere grad af PTSD.

Lasgaard, M., & Elklit, A. (2009). Prototypical features of loneliness in a stratified sample of adolescents. Interpersona 3(1), 85-110.

Undersøger om ensomhed hos danske 8. klasseelever kan forklares af deres personlighedstræk. Undersøgelsen viser, at neuroticisme er forbundet med højere grad af ensomhed og extroverte personlighedstræk og selvtillid er forbundet med lavere grad af ensomhed.

2008

Shevlin, M., & Elklit, A. (2008). Modelling the role of defence styles as mediating the trauma-PTSD relationship in Danish adolescents. Irish Journal of Psychology, 29, 179-191.

Undersøger forsvarsmekanismers rolle i sammenhængen mellem traumeeksponering og graden af PTSD for en repræsentativ gruppe af 390 skoleelever i alderen 13-15. Undersøgelsen viser, at modne, neurotiske og umodne forsvarsmekanismer i højere grad tages i brug efter traumeeksponering og at de neurotiske og umodne forsvarsmekanismer er med til at forværre graden af PTSD yderligere. Derudover viser undersøgelsen, at unge som lever med en enlig forælder har større risiko for at opleve traumatiske begivenheder.

Elklit, A., & Petersen, T. (2008). Exposure to Traumatic Events Among Adolescents in Four Nations. Torture, 18(1), 2-11.

Undersøger prævalensen af 19 potentielt traumatiske og negative livsbegivenheder samt de psykologiske konsekvenser for 8.- og 9. klasseelever fra Litauen, Danmark, Island og Færøerne ved brug af de samme måleredskaber for de forskellige lande. Der var få betydelige kønsforskelle i udsættelsen af traumatiske livsbegivenheder. Piger var dog i alle lande mere sårbare for at udvikle PTSD. Sårbarheden var også større for elever, som levede med en enlig forælder. De højere forekomster af potentielt traumatiske livsbegivenheder for eleverne i Island og Færøerne kan skyldes landenes barske natur og klima.

Rhiger, M., Elklit, A. & Lasgaard, M. (2008). Trauma in an Israeli Youth Sample: An investigation of the prevalence and psychological impact of exposure to traumatic experiences. Nordic Psychology, 60(2), 101-113.

Undersøger prævalensen og de psykologiske konsekvenser af 20 potentielt traumatiske livsbegivenheder for 9.- og 10. klasseelever i Tel Aviv. Femogfirs procent af eleverne havde været udsat for mindst én traumatisk livsbegivenhed, hvor de mest almindelige begivenheder var at have været tæt på at blive såret eller dræbt. Polyviktimisering, tidsmæssig nær udsættelse i forhold til undersøgelsen, mobning, selvmordsforsøg og omsorgssvigt i barndommen var forbundet med en højere grad af PTSD, mens udsættelse for krigshandlinger, terror angreb og ikke at vide om familiemedlemmer var i live, ikke forhøjede graden af PTSD.

Duch, C., & Elklit, A. (2008). Børneperspektiv på en katastrofe. Psykolog Nyt, 4, 8-12.

Undersøger hvilke variabler, der kan påvirke den posttraumatiske tilpasningsproces for børnene i Bakkeskolen, 16 måneder efter fyrværkerikatastrofen i Seest fandt sted, og om det er muligt at identificere beskyttende faktorer og risikofaktorer. Undersøgelsen viser, at børn reagerer stærkt og længe på en katastrofe, og at pigerne og de mindste børn er særligt udsatte. Eksponeringsgrad er ikke en risikofaktor, mens anvendelse af emotionsfokuserede copingstrategier og social støtte samt forekomst af somatiske markører er risikofaktorer i forbindelse med traumatisering. Derudover viser undersøgelsen, at forældrene har svært ved at vurdere børnenes tilstand. Thomas testen fungerede godt i undersøgelsen.

Shevlin, M. & Elklit, A. (2008). A latent class analysis of adolescent adverse life events based on a Danish national youth probability sample. Nordic Journal of Psychiatry, 62(3), 218-224. doi.org/10.1080/08039480801983992

Undersøger prævalensen af negative livsbegivenheder for en repræsentativ gruppe af 390 danske 8. klasseelever mellem 13 og 15 år. 58,2% af de unge tilhørte en gruppe, der havde meget lav sandsynlighed for at opleve de fleste af de negative livsbegivenheder. Den næste gruppe omfattede 35,9%; de havde en højere sandsynlighed for at opleve de fleste af de negative livsbegivenheder, på nær fysiske overgreb, fysisk mishandling, vanrøgt, abort, voldtægt eller seksuelt misbrug. Den 3. gruppe bestod af 3,8%, som havde den største sandsynlighed for graviditet eller at få en abort. Sandsynligheden for at opleve en alvorlig ulykke, forældres skilsmisse, selvmordsforsøg, fysisk mishandling, omsorgssvigt, voldtægt og seksuelt misbrug var desuden højere sammenlignet med de foregående. Den sidste gruppe bestod af 2,1% af de unge; de var karakteriseret ved en relativ høj sandsynlighed for at have oplevet alle de negative livsbegivenheder. Undersøgelsen viser en forbindelse mellem oplevelsen af negative livsbegivenheder, udvikling af PTSD og at leve med en enlig forælder.

2007

Bödvarsdóttir, Í., & Elklit, A. (2007). Victimization and PTSD-like states in an Icelandic youth probability sample. BMC Psychiatry, 7, 51. doi.org/10.1186/1471-244X-7-51

Undersøger prævalensen af 20 potentielt traumatiske og negative livsbegivenheder samt de psykologiske konsekvenser for en repræsentativ gruppe af 206 9. klasseelever fra Island. Fireoghalvfjerds procent af pigerne og 79% af drengene havde været udsat for mindst én af de potentielt traumatiske livsbegivenheder. Livstidsprævalensen for PTSD var 16%, mens 12% manglede et enkelt symptom for at få diagnosen. Forekomsten af PTSD var dobbelt så stor for pigerne end for drengene. Unge som levede sammen med en enlig forælder, polyviktimisering og nyere traumeeksponering var forbundet med en højere grad af PTSD.

2006

Elklit, A., & Guðmundsdóttir, D.: Posttraumatisk Stressforstyrrelse hos børn og unge. København: Forlaget Skolepsykologi. Den blå serie nr. 29. 1-38.

Gennemgår den eksisterende forskning omkring forekomsten af PTSD blandt børn og unge samt de fremskridt, der har været inden for forskningsområdet i de senere år. Artiklen gennemgår problemerne i forbindelse med diagnosticering af børnene og de unge, eksisterende metoder til vurdering af PTSD og empiriske studier, som viser at børn og unge ligesom voksne lider af PTSD, og hvordan graden af PTSD påvirkes efter udsættelse for traumatiske livsbegivenheder.

Bödvarsdóttir, I., Elklit, A., & Guðmundsdóttir, D. (2006). Posttraumatic stress reactions in children after two large earthquakes in Iceland. Nordic Psychology, 58(2), 91-107. doi.org/10.1027/1901-2276.58.2.91

Undersøger de psykologiske konsekvenser efter to store jordskælv i Island for en gruppe tilfældigt udtrukne børn og unge i alderen 10-15 år inddelt i to grupper: en gruppe på 67, som var udsat for jordskælvene og en gruppe på 73 ikke-udsatte. Af de udsatte opfyldte 33% PTSD diagnosen, hvor kun 6% af de ikke-udsatte opfyldte diagnosen. De subjektive og objektive oplevelser under og efter katastrofen, tanker om fremtidige jordskælv, undgåelsessymptomer samt forøget vagtsomhed forklarede den højere forekomst af PTSD hos nogle af de unge. De udsatte oplevede i højere grad emotionel støtte end de ikke-udsatte lige efter katastrofen, men ikke 3 måneder efter.  De unge som ikke modtog krisehjælp, men ønskede den havde den højeste forekomst af PTSD.

2003

Norby, C. & Elklit, A. (2003). Unge i sorg: erfaringer fra et gruppeforløb med unge, som har mistet en kræftsyg forælder. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 40(5), 520-537.

Evaluerer flere gruppeforløb med i alt 19 unge, som har mistet en forælder af kræft. De unge ligger indenfor normalområdet, hvad angår personlighedsforstyrrelser og kliniske symptomer, men de udviser et forhøjet angstniveau. Derudover viser undersøgelsen, at de unge muligvis oplever en separationsproblematik. De unge mellem 18-20 år oplevede i højere grad problematiske forestillinger/tanker og søvnproblemer end de ældre unge på 21-25 år.

Elklit, A. (2003). Omfang af seksuelle krænkelser og følger heraf blandt danske unge i relation til anden viktimisering og familiestatus. Årsberetning fra 2002. Århus: Center for Voldtægtsofre, Århus Amtssygehus: 29-30. http://docplayer.dk/2599912-Center-for-voldtaegtsofre-skadestuen-aarhus-amtssygehus.html

Beskriver en undersøgelse af Elklit (2002), som blandt andet viste at for en repræsentativ gruppe af 390 danske 8. klasseelever med en gennemsnitsalder på 14.5. var voldtægt, selvmordsforsøg og overgreb i barndommen de mest belastende begivenheder. Derudover beskrives risiko- og beskyttelsesfaktorer for de unge.

2002

Elklit, A. (2002). Victimization and PTSD in a Danish National Youth Probability Sample. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 41(2), 174-181. doi.org/10.1097/00004583-200202000-00011

Undersøger prævalensen af potentielt traumatiske livsbegivenheder i relation til PTSD for en repræsentativ gruppe af 390 danske 8. klasseelever med en gennemsnitsalder på 14.5. Undersøgelsen viser, at de mest belastende begivenheder var voldtægt, selvmordsforsøg og overgreb i barndommen. Derudover oplevede drenge flere potentielt traumatiserende hændelser, mens piger i højere grad udviklede PTSD. Polyviktimisering var forbundet med en forhøjet forekomst af PTSD.

2001

Elklit, A. (2001). Psycho-education with refugee children. Torture, 11(3), 68-74.

Mange fordrevne flygtninge og deres børn har været udsat for flere traumatiske hændelser, og som følge heraf lever mange med psykologiske eftervirkninger. Der eksisterer dog kun få psykosociale og forebyggende programmer for flygtningebørn, der systematisk er blevet undersøgt. Artiklen præsenterer hovedundersøgelserne i området og forfatteren giver en evaluering af et psykoedukations program fra Dansk Røde Kors.

Abdalla, K., & Elklit, A. (2001). A Nationwide Screening Survey of Refugee Children from Kosovo. Torture, 11(2), 45-49.

Undersøger forekomsten af separation, tab, udsættelse for vold, tortur, ekstrem fattigdom og sult for 1224 børn, som er flygtet fra Kosovo, og sammenhængen med børnenes emotionelle symptomer. Undersøgelsen viser, at ekstrem fattigdom, tortur og varigheden af flugten fra børnenes hjem har den stærkeste påvirkning på de emotionelle symptomer. Artiklen påpeger, at forekomsten af emotionelle symptomer hos børnene støtter behovet for psykologisk behandling af børn, som er flygtet fra etnisk udrensning.          

1998

Elklit, A., Nørregaard, J. & Tibor, B. (1998). Forekomst og art af traumatiserende begivenheder hos unge bosniske flygtninge i Danmark. Ugeskrift for læger, 160(29), 4310-4314.

Undersøger prævalensen af traumatiske hændelser for en gruppe af 123 unge flygtninge fra Bosnien i Danmark ved brug af en revideret version af Havard Trauma Questionnaire (HTQ). Undersøgelsen viser, at brugen af den reviderede version af HTQ-skemaet forøger antallet af traumatiserede hændelser betydeligt i forhold til journaldata, hvilket kan have betydning i et behandlingsarbejde.

1997

Elklit, A., Nørregaard, J., Tibor, B. (1997). Traumatisering hos unge bosniske flygtninge i Danmark. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 34, 3-18.

Undersøger prævalensen af traumatiske hændelser for en gruppe af 123 unge flygtninge fra Bosnien i Danmark. De unge havde i gennemsnit personligt oplevet mere end syv traumatiske hændelser, og de havde yderligere været vidne til eller deres familie havde oplevet seks forskellige hændelser. Derudover bliver de unge spurgt om deres værste oplevelser i Danmark. De mest fremtrædende kategorier var oplevelsen af fremmedhad og systemets modtagelse. En stor del svarede dog at de negative oplevelser i Danmark var ingenting sammenlignet med, hvad de kommer fra.

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies