Menu

Når børn og unge traumatiseres

Barndomstraumer er et af psykopatologiens ældste og mest centrale temaer. Otto Rank (1884-1939) mente endog, at fødslen udgjorde barnets første traumatiske oplevelse. Teorien mødte stærk kritik, men Ranks pointe om, at kroppen ’husker’ voldsomme sanseindtryk gik dog ikke tabt og er i dag anerkendt som et vigtigt aspekt af de krisepsykologiske efterreaktioner.

Børn kan ligesom voksne blive udsat for tilfældige, tragiske begivenheder som bilulykker, naturkatastrofer, dødsfald eller livstruende sygdomme. Men på et område er barndommen en særligt sårbar periode; børns forsvarsløshed og afhængighed af voksne kan misbruges og udnyttes. Vi advarer vores børn mod at gå med fremmede, fordi vi frygter pædofili og kidnapning, men desværre traumatiseres børn ofte bag hjemmets fire vægge af voldelige eller seksuelle overgreb, omsorgssvigt eller som vidner til vold mellem forældrene.

Forskning omkring børn og traumer

Videnscenter for Psykotraumatologi har foretaget to store undersøgelser af forekomsten af PTSD hos henholdsvis danske og islandske unge. Den danske undersøgelse af tilfældigt udvalgte 8. klasseselever viste, at hele 87 % af pigerne og 78% af drengene havde været udsat for mindst én traumatisk hændelse i deres liv. 9 % havde eller havde haft posttraumatisk stress. Dette tal lå noget højere hos de islandske unge, hvor hele 16 % af havde eller havde haft posttraumatisk stress. Blandt de islandske unge havde 74 % af pigerne og 79 % af drengen været udsat for mindst én traumatisk hændelse i deres liv.

På denne side har vi samlet en række små artikler, litteraturforslag og links, som alle handler om barndomstraumer og børns krisereaktioner. Klik på menuerne nedenfor for at læse mere.

Børns krisereaktioner

Videnscenter for Psykotraumatologi står bag et forskningsprojekt, som har givet ny viden om børns krisereaktioner. Forskningen om børn har hidtil været sparsom, og dén viden som findes, omhandler mest større børn. I undersøgelsen deltog 430 skolebørn ned til 0. klasse, som oplevede fyrværkerikatastrofen i Seest 3. november 2004.

Pigerne og de mindste børn særligt udsat  
Samlet set viser undersøgelsen, at børn reagerer ganske stærkt og længe på en katastrofe og at pigerne og de mindste børn er særligt udsatte.

  • 37 % af børnene var stadig alvorligt belastede 16 måneder efter katastrofen. Det betyder, at de posttraumatiske stressreaktioner er blevet kroniske hos denne gruppe børn.
  • Pigerne i undersøgelsen scorede højest på posttraumatisk stress (PTSD) i forhold til drengene.
  • De yngste børn (0-2. klassetrin) var mest belastede.
  • Der var en signifikant sammenhæng mellem mange PTSD-symptomer og fysiske symptomer.
  • Høj grad af mave- og hovedpine kan derfor ses som tegn på PTSD hos børn, der har været udsat for en traumatisk hændelse.

Forældre har svært ved at vurdere barnets tilstand
Forskerne undersøgte også i hvor høj grad forældrene var klar over, hvordan deres børn havde det. Resultatet var ikke entydigt; forældrene havde svært ved at opdage pigernes og de mindste børns problemer - på den anden side havde mange af forældrene lagt mærke til hyperaktivitet og emotionelle problemer hos børnene. Undersøgelsen viste derfor, at forældrene har svært ved at vurdere børnenes tilstand.

Børnene skåner deres forældre
Overordnet set tyder resultaterne på, at børnene skåner deres forældre ved at ikke at fortælle hvor dårligt de har det. Forældrene ved derfor ikke, hvor påvirket barnet faktisk er og det kan betyde, at børnene ikke får den støtte, der kan hjælpe dem til at få det bedre.

Klik her for at læse mere om undersøgelsen i artiklen Børneperspektiv på en katastrofe af Ask Elklit og Christina Duch, som blev bragt i Psykolognyt (4) 2008

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies